Læsetid: 5 min.

Klimaet kokser - hvem betaler regningen?

Med meldingerne om at klimaforandringerne er en realitet følger et slagsmål mellem rige og fattige om, hvem der er erstatningsansvarlig, siger Verdensbankens miljøchef
27. august 2004

Efter oliefesten
Hans skæg er blevet gråt. Forkølet er han også. Bob Watson, en af den internationale klimadebats centrale og mangeårige drivkræfter er på nogle timers besøg i København for at tale ved en konference om u-lande og klimaforandringer arrangeret af forskernetværket ReNED. Fløjet ind fra Washington, hvor Watson sidder som Verdensbankens miljødirektør. Senere på dagen vil han stige på et nyt fly for at flyve til Nairobi, Kenya, hvor nye klimamøder venter.
»Den tur er ikke god for min forkølelse,« siger Bob Watson mellem to host. Men den runde mands engagement i klimasagen holder ham kørende. For snart 20 år siden var den britiskfødte kemiker nøgleperson i det internationale slagsmål om en aftale – den såkaldte Montreal-protokol – der skulle redde ozonlaget fra nedbrydning. Siden rykkede han over i klima-branchen, blev præsident Clintons klimachef i Det Hvide Hus og i flere år formand for FN’s internationale klimapanel IPCC – indtil den ny Bush-regering fik ham skubbet ud, fordi han var for radikal.
Dagens emne er, hvordan de fattige landes befolkninger kan beskyttes mod klimaforandringernes ødelæggende virkninger.

Tilpasse eller forebygge
Som det også er fremgået af denne uges udmeldinger fra vor hjemlige miljøminister, Connie Hedegaard, er det ikke længere nok at tale om strategier mod global opvarmning. Menneskeheden har overskredet det historiske punkt, hvor vores afbrænding af fossile brændsler er begyndt at forandre selve det globale atmosfæriske system, og hvor mere omfattende og alvorlige forstyrrelser allerede er indbygget i systemet. I Bangladesh, der stadig står delvis under vand som følge af de værste oversvømmelser i årtier, ved man, hvad det handler om.
»Vi må se i øjnene, at klimaet allerede har ændret sig og vil ændre sig mere i fremtiden. Vi kan begrænse ændringerne, men det er for sent helt at forhindre dem,« siger Bob Watson.
Han viser resultatet af modelberegninger, der vidner om, at virkningerne af den globale opvarmning vil være meget forskellige i f.eks. et land som Indien. Nogle regioner vil få meget mere tørke, andre vil risikere oversvømmelser, nogle områder bliver varmere, andre køligere.
»Det er en meget stor opgave at forudsige de varierende regionale virkninger, men det er jo forudsætningen for, at vi kan forberede de rette beskyttelsesstrategier de pågældende steder. Realiteten er, at det vigtigste ikke længere er at se langt ud i fremtiden, men at se på, hvad der faktisk sker nu. Det handler ikke om ’the day after tomorrow’, det handler om i dag,« siger Watson.
– Det lyder som om, vi skal lære at leve med klima-ændringerne. Tilpasse os frem for at forebygge?
»Det er bestemt ikke et enten-eller. Det er helt nødvendigt at gøre begge dele: forebygge og samtidig beskytte sig. Erstatter vi en forebyggende strategi med en tilpasningsstrategi – altså lader CO2-udledningerne fortsætte og i stedet bygger diger og den slags – vil vi komme til at se meget, meget alvorlige konsekvenser. Og de vil ramme u-landene dobbelt. Dels fordi stigende vandstand i havene, ændrede nedbørsmønstre og højere temperaturer i sig selv vil få de største negative virkninger på landbrugsproduktion, sundhedstilstand og biologisk mangfoldighed i u-landene. Dels fordi u-landene mangler ressourcer til at etablere beskyttelsesforanstaltninger.

Lomborg
– Du er ikke enig med Bjørn Lomborg, der siger, vi skal udskyde en indsats mod den globale opvarmning?
»Jeg er absolut og stærkt uenig med Bjørn Lomborg. Det er rigtigt, at vi skal sikre rent vand og sanitet og tage os af aids og malaria i u-landene. Men det er fuldstændig forkert, at det er et enten-eller. En her-og-nu-indsats for rent drikkevand eller øget landbrugsproduktivitet, som overser klimaforandringerne, betyder bare, at problemerne vender mangefold tilbage på lidt længere sigt.«
»Udskyder vi klima-indsatsen nogle årtier, indbygger vi nogle ekstreme problemer for bl.a. de fattige lande. For mange afrikanske lande er den eneste chance for at nærme sig FN’s Millennium-mål, at man kan øge landbrugets produktivitet mærkbart – fortsatte klimaændringer er en direkte trussel mod det,« siger Watson.
Regningen for aktuelle og kommende klimaændringers konsekvenser bliver enorm.
»Lige så snart vi har sagt, at Jordens klima er begyndt at ændre sig, rejses spørgsmålet om ansvaret, om regningen. Jeg kan godt følge u-landenes argument om, at det er i-landene, der har forårsaget klimaforstyrrelserne. Men jeg er bekymret for, at hele den internationale indsats, herunder forhandlinger om en efterfølger for Kyoto-protokollen – kan blive lammet af en diskussion om regningen. Jeg kan levende forestille mig en diskussion om, hvor stor en del af ansvaret, i-landene bærer, og hvor stor en del u-landene selv bærer. Foruden en strid om, hvilke ekstreme vejrfænomener, der er naturlige, og hvilke der er menneskeskabte.«
Billederne af oversvømmede områder, af storme der har raseret landsbyer, af ofrene for tørke betyder, at den fremtidige diskussion om u-landsbistand ikke vil foregå i en kontekst, der blot handler om solidaritet, barmhjertighed og godgørenhed, men om regulært økonomisk erstatningsansvar for u-landenes nød.
»Vi kan åbne en Pandoras æske af problemer. Jeg håber, vi ikke bliver lammet af en sådan strid,« siger Watson.

Nye aftaler
Han mener, at det internationale samfund nu må arbejde for nye forpligtende mål for CO2-reduktioner, der går betydeligt længere end Kyoto-protokollens indledende mål.
»Samtidig bør vi arbejde for en grænse for udledninger pr. indbygger, så vi også bevæger os mod lighed i retten til at bruge fossil energi og belaste atmosfæren.«
Bob Watson betrager det som afgørende, at USA – der indtil videre siger nej til Kyoto-protokollen – kommer med.
»Der kan ikke skabes nogen effektiv klimastrategi uden deltagelse af det land, der med fem procent af verdens befolkning står for 25 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Ikke alene på grund af USA’s eget store bidrag, men også fordi nationer som Kina og Indien ikke vil påtage sig klimaforpligtelser, hvis ikke verdens rigeste land gør det.«
»Det, der giver mig optimisme, er, at flere og flere af de store multinationale selskaber tager klimaproblemet seriøst, ligesom et stigende antal amerikanske delstater gør det. Også den amerikanske offentlighed siger i meningsmålinger, at der er behov for handling.«
»Men vi er nødt til at forklare, at det at blive klima-venlige ikke indebærer et fald i levestandard. For over 20 år siden forsøgte Jimmy Carter at sælge energibesparelser til amerikanerne ved at trække en sweater på og sige ’vi kan godt skrue lidt ned for varmen’. Det havde han sådan set ret i, men det er ikke et budskab, der sælger i dagens USA. Vi er nødt til at vise, at ændringer i energiteknologi kan sikre en opretholdelse af den velstand, vi har opnået i Europa og USA.«
»Ikke alle er enige med mig. Nogle mener, vi er nødt til at yde ofre, hvad angår vores livsstil. Jeg er optimist og tror, at vi kan bevæge os til f.eks. hybridbiler og derfra til brændselscelle-biler, der slet ikke bruger benzin. Jeg tror, vi kan bevæge os mod en brint-økonomi og skabe en energiforsyning for alle, der både er til at betale og miljøvenlig. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver en målrettet indsats fra alle – fra erhvervslivet, politikerne, ngo’erne og befolkningen,« siger den gråskæggede verdensbankdirektør og rejsende aktivist mod global opvarmning.

*Afhængigheden af de fossile brændsler er ikke langtidsholdbar. Priserne stiger, og miljøet vånder sig. I artikelserien ’Efter oliefesten’ rejser Information spørgsmålet om, hvad der kommer efter olieæraen. Tidligere artikler kan læses på tema.information.dk/oliefesten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu