Læsetid: 4 min.

Knald eller fald for Chávez

I morgen afgør venezuelanerne ved en folkeafstemning, om deres omstridte præsident skal gå af før tid
14. august 2004

CARACAS – Graffitibudskabet på den grå mur i Caracas-slumkvarteret Petare er lige så umisforståeligt, som det er determineret: »Vi vil forsvare Chávez med vores nosser!«, står der.
I morgen strømmer venezuelanerne til valgurnerne for at stemme ja eller nej til, om deres omstridte præsident skal gå af nu, skønt hans periode først udløber i 2006 – eller om Hugo Chávez får nyt folkeligt mandat til at fortsætte sin ’bolivariske revolution’. Stemningen er anspændt og gemytterne letantændelige i et Venezuela, hvor spørgsmålet om ja eller nej skiller vandene. Dog har voldsomhederne endnu holdt sig inden for de verbale udgydelser.
»Ingen skal stoppe vores revolution. Vi vil om nødvendigt forsvare den med vores blod«, proklamerer Luís. Sammen med sine Chávez-begejstrede meningsfæller driver han en bladkiosk i Petare, der falbyder propagandalitteratur for Chávez.
Luís fortsætter med at lire fraser af i sit glødende forsvar for ’den bolivariske revolution’:
»I 40 år med demokrati er vi udelukkende blevet regeret af idioter. Så kom Chávez. Han er den eneste præsident, som har bekymret sig om at gøre noget for folk fra barrios (Caracas’ fattige og tætbefolkede slumkvarterer, red.). I dag har Venezuelas folk rejst sig. Før blev vi undertrykt af politiet. Nu er dette folk, som for 200 år siden kæmpede ved Bolivars side, atter ved at blive ét med hæren. Vi vil ikke forpasse vores chance. Vi føler os sikre på at vinde. Folket vil ikke tabe ansigt over for en opposition, der er købt af USA.«
Hugo Chávez har lovet at respektere resultatet af folkeafstemningen og gå af, hvis ja-siden vinder. Men han har samtidig svoret at genopstille ved det ekstraordinære præsidentvalg, der skal afholdes inden for 30 dage, hvis et folkeflertal afsætter ham i
morgen.

En blandet flok
Coordinación Democrática, som den samlede opposition kalder sig, har nu i to år været forenet i kravet om Chávez’ afgang. At ’Koordinationen’ samler oppositionspartier henover hele det politiske spektrum foruden adskillige fagforeninger, borgergrupper og ngo’er, er både udtryk for styrke og for svaghed: Den samlede flok er så blandet, at den endnu ikke har evnet at finde frem til en egnet modkandidat, der kan udfordre Chávez ved et eventuelt nyvalg.
På Catia-højdedragene ligger den enorme barrio af samme navn. Fra murstensrønnerne, der er dækkede af bulede bliktage, er der en imponerende udsigt over den venezuelanske hovedstad. I dette vidstrakte slumdistrikt har José igennem 20 år ledet en borgergruppe, som kæmper for bedre levevilkår, bedre affaldsrenovation, flere grønne områder og større udbygning af den kollektive transport. Han fører i disse dage kampagne for Chávez’ afgang.
»At fremstille det, som om et ja eller et nej til Chávez er en kamp mellem de fattige og de rige er fuldstændig misvisende. Fattigdommen og arbejdsløsheden er steget under Chávez – det samme gælder antallet af tiggere og kriminelle. Vi mærker ikke noget til, at vores levevilkår skulle være forbedret. Ganske vist har regeringen igennem det sidste år oprettet misiones sociales (alfabetiseringscentre, fagskoler, gratis sygeklinikker drevet af cubanske læger osv., red.) mange steder, og den henviser da også hele tiden til dette. Men hvorfor gør regeringen ikke noget for at forbedre det eksisterende offentlige sundhedsvæsen? Vores hospitaler savner de mest simple faciliteter og er ved at blive kvalt af underfinansiering. Chávez bruger alle kræfter på sine appeller om at redde revolutionen, på at fornærme alle, der er ikke enige med ham, og på at skælde os ud for at være forrædere mod det bolivariske fædreland og terrorister i yankeeimperialismens sold. Er det en måde at lede et land på? Hvorfor skal vi redde en revolution, der kun er revolution af navn?«

Militært projekt
Populistisk messianisme, en forkærlighed for at iføre sig militæruniformer, stadige referencer til Fidel Castro, Gud og Bolivar (helten fra uafhængighedskampen mod den spanske kolonimagt, red.), nationalistiske og ’antiimperialisme’ slagord – således er de ingredienser, hvormed ’kommandanten’ markedsfører sin ’revolution’. Men bag al retorikken er hans projekt i hovedsagen forblevet militært. Det hævder Domingo Irwin, historiker med speciale i det venezuelanske militærs rolle.
»Hugo Chávez har lidt efter lidt formået at placere de militærfolk, han har tillid til, på nøgleposter i ministerierne, statsadministrationen og de store virksomheder. Hans regime er det første militærstyre i det 21. århundredes Sydamerika. Måske ikke et diktatur, men en prætorianerregering, der er fundamentalt overbevist om – som det så ofte har været tilfældet på dette kontinent – at hærens rolle ikke er at blive på sine kaserner, men at tage ansvar for at styre og udvikle landet.«
Menneskeretsgrupper har udtrykt bekymring for regimets tilbøjelighed til at sætte sig på alle magtpositioner, nu også i stigende grad inden for retsvæsenet. En nyligt vedtaget lov styrker regimets greb om Tribunal Supremo, landets højesteret, der samtidig fungerer som forfatningsdomstol og er ansvarlig for at udnævne dommere.
»Den dømmende magts uafhængighed og magtens tredeling bliver undergravet ved denne lov,« fastslår således en rapport fra Human Rights Watch, hvori den mistanke rejses, at Chávez systematisk søger at opbygge et underdanigt justitsvæsen, der kan tjene hans interesser. Carlos Menem i Argentina og Alberto Fujimori i
Peru forsøgte uden held at sætte sig igennem med en lignende taktik i deres respektive lande i 1990’erne. Begge ekspræsidenter er i dag draget i eksil efter at være blevet anklaget for korruption og efterlyst af retsmyndighederne.

© Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

FAKTA
Præsidentvalget
*14 mio. venezuelanere afgør i morgen ved en folkeafstemning, om præsident Hugo Chávez skal afsættes
*Chávez blev valgt til præsident i 1998 og genvalgt i 2000 for en seksårig periode
*I marts samlede oppositionen underskrifter nok (20 procent af vælgerbefolkningen) til at kunne kræve folkeafstemning
*Meningsmålinger forudsiger dødt løb – nogle giver Chávez sejren, andre oppositionen
*For at afsætte præsidenten skal jasiden ikke blot opnå flere stemmer end nejsiden, men også flere stemmer end de 3,75 mio., Chávez fik i 2000

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her