Læsetid: 5 min.

Konference truet af vold og afbud

Chancen for at den planlagte nationale konference på søndag vil skabe samling i det kaotiske Irak svinder med den fortsatte vold i Najaf. Flere yderligtgående grupper har på forhånd meldt afbud
13. august 2004

Demokratisering?
Med tusindvis af amerikanske og irakiske soldater på stormløb mod Najaf i går mindskes håbet om, at søndagens nationale konference kan skabe samling og forsoning mellem Iraks forskellige etniske og religiøse grupper. Kun få dage før konferencen, hvor 1.000 repræsentanter for Iraks 18 provinser samt en række stammeledere, politikere og religiøse autoriteter skal mødes for at vælge en 100-mand stor Nationalkongres, er splittelsen mellem og internt i de irakiske grupperinger større end nogensinde – netop på grund af vrede over angreb mod en af muslimernes allerhelligste byer, Najaf.
Konferencen – der for to uger siden blev udskudt pga. sikkerhedssituationen – bliver af mange opfattet som et af de vigtigste skridt i Iraks politiske transformation fra diktatur til demokrati. Nationalforsamlingen vil bl.a. få magt over det nationale budget, den får vetoret over regeringens beslutninger, hvis den kan samle to-tredjedel flertal, og den kan udpege ministre i tilfælde af afgang eller dødsfald. Men både arrangørerne og FN melder om store problemer med at få inddraget tilstrækkeligt mange grupper til, at konferencen bliver repræsentativ. Og netop inddragelsen af nogle af de marginaliserede grupper er altafgørende for, at konferencen bliver en succes, mener flere iagttagere.
»Konferencens succes afhænger af en bredere politisk deltagelse, især fra oppositionsstyrker – inklusive ikke-terroristgrupper – som vil hjælpe til med at dræne den politiske vold, så der bliver mulighed for at holde valg i januar 2005,« mener Ghassan al-Attiyah, der er grundlægger og direktør for Den Irakiske Udviklings- og Demokratifond (IFDD) i Bagdad.
»I et ophedet politisk voldsklima vil det være svært at garantere valgenes overordnede succes og legitimitet – det giver de afghanske erfaringer os en indikation af,« skriver han i et brev til konferencens arrangører (SPA), som er trykt i Middle East Economic Survey.
Lektor ved Mellemøststudier ved Syddansk Universitet i Odense Helle Lykke Nielsen er enig i, at det er altafgørende at få inddraget så mange som muligt i den politiske proces, hvis man skal komme volden til livs:
»Man vil ikke på kort sigt komme af med volden, men hvis man i den politiske proces kan forstå at drage flere grupper med ind i magten end, dem der nu sidder på de udpegede pladser i overgangsregeringen, så kan man splitte modstanden i to, og det er med til at stabilisere,« siger hun.

Flere afbud
Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at alle irakiske fraktioner vil blive repræsenteret.
Konferencens arrangører har brugt uger på at rejse rundt i landets 18 provinser for at presse på for, at alle stiller med delegerede, men flere steder er de lokale politikere og klanledere ikke nået til enighed om, hvem de vil sende. I Kirkuk udbrød der ifølge den britiske avis The Guardian uenighed over antallet af kurdere, arabere og tyrkmenere i byens delegation, og i Kut og Basra måtte britiske diplomater træde til for at hjælpe med at rede trådene ud, efter at der var opstået intern splid.
Flere nøglegrupperinger har desuden meddelt, at de boykotter konferencen, fordi de mener, at den er udemokratisk. Der peges især på, at 25 af de 100 pladser i Nationalforsamlingen allerede er besat uden nogen form for afstemning – af de 20 tidligere medlemmer af Det Irakiske Regeringsråd, som ikke fik en plads i Iyad Allawis regering, samt tidligere ministre og ledere af større politiske partier.
»Vi støttede oprindeligt ideen og besluttede at deltage, fordi vi ved, at resten af verden vil opfatte sådan en forsamling som nationens parlament,« sagde Ali al-Yasseri, talsmand for Moqtada al-Sadr, til The Guardian forud for den oprindelige dato for konferencen, og før de seneste uroligheder startede.
»Men denne forsamling får ingen lovgivningsmæssige beføjelser. Den får ingen magt. Vi opfatter det som et forsøg på at narre det irakiske folk. Det er en sørgelig vittighed,« tilføjer al-Yasseri, der også er redaktør for avisen al-Hawza.
Sammenslutningen af Muslimske Lærde, en indflydelsesrig sunnimuslimsk gruppe med forbindelser til oprørsgrupperne, bliver også hjemme.
»Vi har besluttet os for ikke at deltage i nogen politisk forsamling, så længe besættelsen af Irak fortsætter,« siger sheik Harith al-Dhari, gruppens generalsekretær.
Ghassan al-Attiyah mener, at konferencens arrangører (SPA) har svigtet:
»I stedet for at tage initiativ til at inddrage oppositionen eller de marginaliserede grupper i en seriøs – frem for en symbolsk – deltagelse, er de endt med acceptere det udvalg af navne, som blev ’foreslået’ af Lakhdar Brahimi (FN’s udsendte, red.) eller andre, og som er domineret af de samme folk, som deltog i det tidligere Regeringsråd. Det har fået nogle af de andre navne til at afstå fra at deltage,« skriver han og foreslår i stedet, at den positive særbehandling bør komme marginaliserede grupper, der kan have svært ved at blive valgt, til gavn.
»En af de vigtigste måder at udvælge enkeltpersoner på er ved at undersøge, hvad de vil bidrage med, snarere end hvad de kommer efter, ved konferencen. I den nuværende situation – pga. af manglen på sikkerhed – bør vi anerkende betydningen af præster og klanledere. Især fordi stammerne i sig selv ofte fungerer som en bro mellem sunni og shia,« mener al-Attiyah.

Udskydelse
FN’s generalsekretær, Kofi Annan, mener heller ikke, at de nuværende delegerede udgør et tilfredsstillende udsnit af den irakiske befolkning og opfordrede i sidste uge den midlertidige irakiske regering til endnu engang at udskyde konferencen, så man kan nå at få flere til at deltage.
»Vi følte, at det var vigtigere at have en velorganiseret proces, der inkluderer så mange som muligt, end at få det organiseret til tiden,« sagde han på en pressekonference i FN-hovedkvarteret i New York.
På trods af de seneste uroligheder er der endnu ikke blevet annonceret en udskydelse af konferencen. Helle Lykke Nielsen erkender, at konferencen ikke kan blive optimal, som situationen er i Irak lige nu, men mener alligevel, at det er vigtigt at komme videre i processen mod de planlagte valg i januar.
»Man balancerer jo på en knivsæg, og det tror jeg, at hele det politiske system er meget bevidst om. Hvis man opgiver processen, så kan det hele falde fra hinanden, fordi det største problem for hele demokratiseringsprocessen og hele nationsopbygningen i Irak er, at man ikke har et statsniveau endnu,« siger Lykke Nielsen.
»Den fare tror jeg, at mange er sig bevidst, og det kan i sig selv være med til at bære processen frem, selv om det sker under stor ballade,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu