Læsetid: 4 min.

Krigen fornedrer

5. august 2004

LET THE MOTHERFUCKER burn, burn motherfucker, burn. Det voldsberusede omkvæd fra bandet Bloodhound Gang drøner direkte ind i hjernen på de amerikanske soldater i deres tanks, når de ruller frem mod fjenden i Irak. I krig er det ’dem’ eller ’os’, og når de hårdt pumpende rytmer transmitteres fra den militære radio ind i soldaternes øretelefoner, stimuleres den adrenalinrus og fremmes det forsimplede moralunivers, der er afgørende for resolution handling – afgørende for, at det bliver ’dem’ og ikke ’os’.
Det er i Michael Moores film Fahrenheit 9/11 – dansk premiere i morgen – at amerikanske soldater med noget, der ligner begejstring, fortæller, hvordan Bloodhound Gang sætter dem op til opgaven i Irak. Det er i samme film, man ser amerikanske soldater ydmyge irakiske fanger og terrorisere rædselsslagne irakiske kvinder ved natlige raids ind i deres hjem. Alt sammen retfærdiggjort af, at ’vi’ er de gode i nødvendig forsvarskamp for selve civilisationen, som George W. Bush siger i en af de taler, der vises klip fra i filmen.
I dagens avis beskrives det, hvordan denne selvforståelse har ledt til overgreb, der rækker ud over de allerede afslørede, grusomme torturscener i det irakiske Abu Ghraib-fængsel – gennemført »for sjov« af soldat Lynndie England og hendes kolleger, som det blev formuleret mandag under militære høringer i Fort Bragg, USA. Ifølge en ny rapport fra den amerikanske menneskeretsorganisation Centre for Constitutional Rights er også fanger i den amerikanske Guantanamo-base blevet udsat for tortur, seksuelle ydmygelser og grov fornedelse i åbenlys strid med Genève-konventionen. Og i flere af Iraks fængsler holder koalitionsstyrkerne børn fængslet – ifølge vedholdende, men endnu ikke dokumenterede anklager under forhold, der omfatter tortur og voldtægt.
Det er alt sammen billeder på, hvad krig gør ved mennesker. Når man får at vide, at man har moralen på sin side – fjenden er ond og skal udslettes, lyder beskeden jo fra højeste sted – og når man samtidig er præget af både frygt for denne fjende og raseri over, hvad han har gjort eller måske vil gøre ved ens egne, så er man i processen, der kan ende i bevidste eller ukontrollerede overgreb. At fornedre andre mennesker dehumaniserer dem og gør det i sidste ende lettere for én at dræbe dem, siger den britiske moralfilosof, professor Jonathan Glover.

DANMARK ER del af den koalition, der angreb Irak sidste år og siden har udgjort en besættelsesmagt i stadig konflikt og konfrontation med dele af det irakiske folk. Danske soldater har indtil nu dræbt ni og såret 16 mennesker i Irak. Og nu har Danmark fået sin egen sag om mulig tortur og mishandling af fjenden. Den 37-årige efterretningsofficerer Annemette Hommel er en af dem, der i den danske Camp Eden har »siddet over for folk, der vil gøre alt for at slå mig og mine kolleger ihjel,« som hun selv formulerede det i TV2 Nyhederne onsdag. Hommel er sendt hjem fra Irak, beskyldt for pligtforsømmelse efter den militære straffelovs paragraf 15 – konkret for under forhør at have nægtet en fange at drikke og bragt ham under uacceptabelt stress. Handlinger, der ifølge det mangeårige medlem af FN’s torturkomité professor Bent Sørensen kan karakteriseres som tortur.
Selv om der næsten er fældet dom på flere hjemlige avisforsider, afviser Annemette Hommel kategorisk at have gjort noget forkert, og så længe hun ikke er dømt, er hun uskyldig. Men reaktionerne fra forsvarschef Jesper Helsø og forsvarsminister Søren Gade – der mandag trak den øverskommanderende og tre andre militære chefer hjem fra Camp Eden – giver indtryk af, at noget foruroligende er passeret under de afhøringer, efterretningsofficeren har forestået.
En auditør-undersøgelse af sagen, der angiveligt – men ikke helt forståeligt – kan blive meget langvarig, vil afdække, om også Anders Fogh Rasmussens del af besættelsesstyrken i Irak er blevet inficeret af de mekanismer, der sætter i gang, når man går i krig. Hvis den vrede mod fjenden, som Annemette Hommel gav udtryk for på tv, har fået hende og måske hendes kolleger til at gå over stregen og krænke Genève-konventionen, så skal der slås resolut ned, sådan som Søren Gade med velgørende klarhed har sagt det. Men skulle det være tilfældet, vil det være en ikke overraskende konsekvens af, at danske soldater er blevet del af den ulykkelige proces i Irak, der i menneskelighedens navn har avlet grusomhed, had og dehumanisering på begge sider af fronten. I Michael Moores rystende film siger en ung amerikansk soldat, at man ikke kan slå et andet menneske ihjel, uden at man derved slår en del af sin egen sjæl ihjel. I Irak næres barbariet af det godes felttog mod det onde.

jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her