Læsetid: 3 min.

Kriminelle får kæmperegninger

Flere og flere kriminelle får oven i deres dom en kæmperegning for blandt andet dna-analyser. En absurd situation, mener KRIM og flere forsvarsadvokater
26. august 2004

34-årige Kandaratnam Arasaratnam fra Odense er netop blevet løsladt efter at have siddet otte måneder i fængsel for vold.
Men det betyder ikke, at han kan vende tilbage til sin normale tilværelse. Arasaratnam har nemlig fået en regning fra politiet på 290.000 kroner, hvoraf de 188.000 kroner er prisen for samtlige dna-analyser, som politiet foretog i forbindelse med sagen – og det endda selv om analyserne ikke pegede på ham som den skyldige.
Ifølge Kandaratnam Arasaratnams advokat Ib Holm Pedersen er hans klient havnet i en absurd situation.
»Folk har altid skullet betale for forsvareren, men nu vil man også have dem til at betale for dna-undersøgelserne, selv i et tilfælde, hvor ingen af dna-analyserne kunne forbinde min klient med den forbrydelse, han blev dømt for. Skulle han så ikke også betale dommerens løn og huslejen og brevpapiret og kopimaskinen? Og hvad med de timer, som politiet har brugt på at efterforske sagen. Skal han også betale for dem,« spørger Ib Holm Pedersen.
Han fortæller, at det bliver mere og mere udbredt, at folk, som har afsonet deres dom, kommer hjem til en kæmperegning, og den tendens vil han gerne have stoppet.
»Når man kommer op i de her beløbsstørrelser, så bliver vi nødt til at tage en overordnet diskussion. Er det det, vi vil? For så vil alle, selv om de har afsonet deres dom, hænge på en kæmpegæld, som de aldrig kommer ud af, og så har vi dem som en belastning i systemet resten af deres liv i stedet for, at de måske bliver klogere, får et fast arbejde og betaler deres skat«, siger Ib Holm Pedersen.

Tilfældige regninger
Det synspunkt bakkes op af formanden for Foreningen af Beskikkede Advokater, Niels Forsby. Han mener desuden, at det ofte er tilfældigt, hvem der bliver pålagt at betale de store regninger.
»Jeg kan se ud fra praksis, at det er tilfældigt, hvad der bliver rejst af krav, og at det er meget uens fra politikreds til politikreds. Det er jo i sig selv ubehageligt. For de personer, der bliver ramt, kan det desuden forværre mulighederne for at vende tilbage til en fornuftig tilværelse uden kriminalitet, for hvis du skal betale 300.000, så får du en ret dårlig start«, siger Niels Forsby, som mener, at det må være en samfundsopgave at betale sagsomkostningerne, herunder dna-analyser til brug i efterforskningen.

I fængsel igen
Claus Bonnez, formand for den kriminalpolitiske forening KRIM, kan heller ikke se noget mønster i, hvem der bliver ramt af kæmperegningerne, men han er ligesom Niels Forsby overbevist om, at regningerne leder de dømte ud i ny kriminalitet.
»Reglerne er klare nok, men politiet har forskellige holdninger til reglerne. Nogle tænker måske, at de hellere vil se den kriminelle komme ud på arbejdsmarkedet, og det kan jeg da godt forstå. Dem, der får regningen, er ofte dem, der er holdt op med at være kriminelle og er begyndt at arbejde. Hvis de bliver hængende i kriminalitet, så freder politiet dem, og så kommer de aldrig til at betale. Systemet er tåbeligt. Man får en masse mennesker ud i tovene, som ikke kan bidrage til samfundet, som ikke kan få et anstændigt liv. Det er der ikke nogen, der har interesse i«, siger Claus Bonnez.
Han mener, at kæmperegninger til kriminelle, som har udstået deres straf, er et særligt dansk fænomen.
»I KRIM har vi ikke hørt om andre lande, hvor den dømte selv skal betale sagens omkostninger. For nogle år siden lavede jeg en undersøgelse, som viste, at det eneste land i verden, som kan sammenligne sig med Danmark, er Kina, hvor dødsboet skal betale for projektilet, når manden er blevet skudt«, siger Bonnez.
Kandaratnam Arasaratnam har besluttet sig for, hvordan regningen på 290.000 kroner skal betales. Han må tilbage i fængslet.
»Jeg har fået at vide, at hvis jeg ikke betaler, så kommer de og smider mig i fængsel igen. Jeg har en kone og to børn, og jeg skal forsøge at give dem et bedre liv, så det er bedst, at de smider mig i fængsel nu, så jeg kan få regningen ud af verden. Jeg har ikke andre muligheder,« siger Arasaratnam.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rigspolitiet eller justitsminister Lene Espersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her