Læsetid: 6 min.

Kun døde fisk flyder med strømmen

»Vi har halshugget for mange idealister,« siger Lotte Svendsen, der er aktuel med ’Tid til forandring’, et nutidigt Danmarksportræt om individet og fællesskabet
13. august 2004

Interview
»Man må ikke glemme, at enhver forkert tid kalder på modstand.«
Lotte Svendsen er ved at fortælle mig, hvorfor hun har sat mig i stævne på caféen i Churchillparken, lige bag Frihedsmuseet. Som den skarpsindige journalist, jeg er, har jeg selvfølgelig gennemskuet, at den 35-årige, altid politisk engagerede filminstruktør har en bagtanke med mødestedet – ud over at hun selv bor lige i nærheden.
I sin seneste film, Tid til forandring, går hun i kødet på det, hun kalder tidens »enerfiksering« og beretter en tragikomisk historie om en række mennesker, der har svært ved at finde ud af, hvem de er.
Det er en film om fællesskab og handlinger og konsekvenser, siger den tidligere bz’er, der også i andre af sine film, novellefilmen Royal Blues og spillefilmen Bornholms stemme, på forfriskende vis blander det åbenlyst politiske med det såre menneskelige.
»En utidig komedie,« står der på plakaten til Tid til forandring, og den ligner bestemt heller ikke de succesfulde komedier og dramaer, som har tegnet dansk film i de senere år.

Spørgsmål og svar
»Jeg har i hvert fald fået nok af den der Den eneste ene-bølge, hvor man lægger et puslespil, der går op, og de alle sammen ender med at mødes i en kærlig omfavnelse,« siger Lotte Svendsen.
»Og så kan man gå ud af biffen og selv tænke, at ’jeg er i hvert fald ikke lige så dygtig som dem.’ Med de åbne slutninger i min film ville jeg gerne give publikum en fornemmelse af rent faktisk at blive en lille bitte smule klogere på nogle af de mennesker, de kigger på, og måske også en lille bitte smule klogere på sig selv.«
– Men kræver det ikke et vist mod at gå så åbenlyst imod strømmen?
»Nu er jeg jo opdraget til at stå ved mine meninger. I BZ skrev vi, at ’kun døde fisk flyder med strømmen.’ Det var lærdommen, da jeg var 16. Enkle ting, man kunne skrive i to sætninger på væggen. Og jeg skrev dem ned i min dagbog dengang, og jeg skrev også, at ’jeg håber aldrig nogensinde, at jeg glemmer den betydning, disse ord, disse graffitier, har for mig lige nu. Jeg har en hel bog fuld af de graffitier – ’du har ikke en chance, ta’ den.’«
»Man kan sige, at jeg ikke har bevæget mig en centimeter siden dengang. Man kan også sige, at det bør være en tvungen opgave, at man går på tværs af tidsånden og stiller nogle spørgsmål, når man laver film, der stadigvæk er finansieret ved hjælp af ikke-kommercielle penge (statsstøtte, red.). Jeg har i hvert fald lavet en film, der stiller flere spørgsmål, end den giver svar.«

Danmarksportræt
»Jeg så en temalørdag på DR2 om netdating, hvor det blev sagt, at der er en mere eller mindre konstant masse på 400.000 mennesker, som har deres profiler liggende. Altså er der ikke tale om en decideret dialog eller en udvikling, hvor der hele tiden bliver to mindre.«
»Hvis man som jeg har haft en ambition om at lave et nutidigt Danmarksportræt på det mere private og politiske område, så ville det være forkert for tolvte gang at lave Den eneste ene, hvor vi igen ser en kabale, der går op.«
– Du laver et snit ned gennem den danske befolkning...
»Jeg har ikke taget de meget rige med. Jeg har bevidst fravalgt enhver form for økonomisk problem i filmen. Da Nulle (Elith Nulle Nykjær, medmanuskriptforfatter på filmen, red.) og jeg gik i gang med at skrive, sad vi og læste »Rejs jer fordømte« og prøvede at finde ud af, hvad den gamle arbejdersang har at sige os i dag. Og jo længere vi kom ind, jo mindre fyldte den økonomiske armod, jo mindre synlig var kapitalen.«
– Men personerne har alle deres problemer med at holde trit med virkeligheden, ikke mindst evighedsmarxisten Svend (Claus Ryskjær).
»Han har dog trods alt opdateret sin hjemmeside så meget, at det er gået op for ham, at det altså ikke er lænker, som nutidens proletariat ligger og flår i. Det er maskinerne på fitnesscenteret. Han har fulgt lidt bedre med end så mange andre marxister, jeg kender.«
– Han stiller an til et stort, politisk møde, hvor ingen dukker op.
»For et par år siden var jeg til NOAH-møde, og de havde et vigtigt budskab omkring økologi, men vi var kun syv. Det var så deprimerende. Skulle NOAH også bare være afgået ved døden i 80’erne? Nej, der skal man passe på med at svinge sablen for meget. Det har vi gjort i vores generation. Vi har halshugget rigtig mange idealister og mennesker, der tror på noget, og erstattet det med ironi og humor. Jeg er jo selv ekstremt ironisk med Emmas Dilemma, og jeg er blevet lidt træt af det og har fået en dårlig smag i munden. Jeg begynder at længes efter nogle mennesker, som meget banalt og ufestligt tør lægge en tro på sagen på bordet.«
»Jeg kender de mennesker, og de er trælse, og jeg kan lave parodier på dem. Samtidig ved jeg bare, at når det endelige regnskab skal gøres op, så er det mennesker, der er i orden. De kan anklages for ikke at følge med, men hvad er det for en tidsånd, man skal følge med i, hvad vil det overhovedet sige at følge med?«
»Jeg synes, at det er lykkedes at gøre Claus Ryskjær-figuren sympatisk, og det er en kunst i sig selv. Han er blevet en figur, vi hader, den gamle universitetslærer, der ikke vil gå af stillingen. Der er så stort et had forbundet med de gamle marxister, i vores generation i hvert fald. Vi har så meget personligt i klemme i forhold til dem, at resten af verden har fået lov til at gå amok. Vi gad i hvert fald ikke være politisk, kritiske psykologer, kritiske, politiske, marxistiske arkitekter. Hvis vi praktiserer socialisme, er det inden for hjemmets fire vægge med Årstiderne og naturmaling, og så kan resten af fællesskabet rende os i røven, bare vores unger har det godt og går i fodformede sko. Jeg tror, at kapitalen har fået frit lejde.«

Selvrealisering og køleskabe
– Du benytter dig af nogle meget klart definerede typer i Tid til forandring, og indimellem er de meget tæt på karikaturen.
»Der har naturligvis skullet være noget ved dem, som var interessant for os. Men samtidig må jeg også stå ved, at jeg har haft en intention om at tage nogle tendenser og putte dem ned i nogle arketyper. Det er en film om handling og konsekvens, og publikums energi skal ikke bruges på at gå på opdagelse i nogen typer. Vi har arbejdet på at gøre figurerne så klare og definerede, at vi kunne skære stort set al form for introduktion væk og gå direkte i gang med handlingerne. Og alle handlinger er rimeligt konkrete og kompakte bouillonterninger, hvor personerne skal fra et sted til et andet. I den form for fortælling skal man turde at gå meget tæt på det arketypiske og satiren.«
»Men er vi i virkeligheden alle sammen ikke bare arketyper, som er ufatteligt menneskelige? I dag handler det om, at der er kun én dig, det er unikamode, og dit samtalekøkken kan ikke blive personligt nok. Hvad fanden er det for noget?
– Det tror du ikke på?
»Hvis vi allesammen går solo, så får det nogle private og samfundsmæssige omkostninger. Når man glemmer at vande sit fundament, og alle vandbærerne går solo, så ramler lortet. Dermed ikke sagt, at vi ikke har en kerne, som er urørlig og vores helt egen, men der er en konsekvens af den her enertid, individualismen. Man bliver sygeliggjort, hvis man ikke træder i karakter, og det gælder også i min egen vennekreds. Aldrig har jeg oplevet magen til selvreflektering. I 80’erne var det pinligt og upoetisk at snakke ’mig, mig, mig og mine følelser og min familie.’ Der var en kunst i at holde en samtale på et eller andet humoristisk, generelt plan. Nu må man godt sidde og bræge ud med ’mig og min selv-realisering og mit køleskab og min garderobe, og kom inden for, det er Politiken særtillæg søndag, vil I se, hvordan min altan ser ud, når jeg slapper af om søndagen?’«
– Handler det så om at finde en balance mellem individet og fællesskabet?
»Spørgsmålet er, om ikke individet trives bedst i fællesskabet. H.C. Andersen ser man som et rigtigt individ, men som en gråspurv sørgede han altid for at være i selskab med andre mennesker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu