Læsetid: 2 min.

Litteraturens nemme, svære og virkeligt onde

En ny litterær quizbog af Weekendavisens anagrambestyrer Thor Eskilstuna rummer både kræs for litteraturnørder, almenviden og ting, du ikke vidste, du vidste
10. august 2004

Quiz
En frisk martsaften tidligere i år deltog jeg i en tidlig forpremiere på Thor Eskilstunas splinternye litteraturquiz. Eskilstuna er nemlig anagram- og citatbestyrer på en konkurrerende avisbagside, men havde denne aften sendt sit alter ego, Klaus Rothstein, som kyndig quizmaster.
Scenen var Møstings Hus på Frederiksberg, dør om dør med mit gamle kollegium og Frederiksberg Have, der heldigvis stadig lå, hvor jeg efterlod dem.
Holdene bestod af fire litteraturmennesker, forfatteren Mette Winge og P1’s litteraturmedarbejder Michael Halskov Christesen på den ene side, forfatteren Peter Poulsen og jeg selv på den anden.
Skuespilleren Henrik Koefoed læste citaterne, publikum bestod af belæste frederiksbergborgere, så der skulle ikke mangle noget. Selv om vi var nervøse, var vi også nogenlunde selvsikre. Man ved vel, hvad man ved.
Men allerede i første runde begyndte stønneriet: »Det er alt for svært, Klaus!« Den ellers så elsværdige Klaus Rothstein havde nemlig iført sig de åndelige vampyrtænder og var begyndt i den svære ende i sit manuskript:
Blandt andet skulle man gætte den svenske forfatter Artur Lundkvists danske kone, der blev en betydelig svensk lyriker*; samt forfatteren til en række elskede børnesange, der efter Anden Verdenskrig blev ekskluderet af Dansk Forfatterforening for at have skrevet et hyldestdigt til Hitler**. (Dette svære afsnit er i bogen rettet specifikt mod ’selskabets alvidende orakel, den ulideligt bedrevidende og andre særdeles belæste elitenørder’.)
Holdene kom dog igennem, med hjælp og støtte. Citatrunderne – især deklamationsegnet litterært guf – gik det dog direkte godt med, og for begge hold rakte vores almenviden pænt ind i kriminallitteratur, journalistik, småporno, bekendelseslitteratur, rejsebøger, børnelitteratur, forekomst af fhv. berømte dyrebeskyttelseskvinder i revyviser samt litterær brug af drengenavne, pigenavne og det politisk ukorrekte ord ’neger’.
Trods sværhedgraden havde Rothstein bestemt ikke ondt af os, ’publikum vil nok mene, at I er meget dygtige,’ påstod han, og vi morede os faktisk strålende.

Brilletrang
Sandheden byder mig at sige, at de andre vandt. Til gengæld synes jeg selv, at Peter Poulsen og jeg fortalte de fleste og sjoveste anekdoter.
Men lettede var begge hold over at slippe for de anagrammer, der ellers er blevet Rothstein/ Eskilstunas varemærke. Glad var ikke mindst jeg, der dårligt kan gætte et anagram på mere end to bogstaver.
Men de mange entustiastiske fans af Anna Gram får selvfølgelig deres i denne fornøjeligt nørdede bog, som formentlig kan pumpe adrenalinspejlet i vejret på alle sociale quizelskere og andre med en fod tilbage i skoletidens trang til at brille: (’Jeg ved det, hr. quizmaster. Må jeg?’).
At quizze kan som andre selskabslege anbefales, da adrenalin jo giver færre tømmermænd end alkohol, mens man morer sig stort set lige så godt.
Klaus Rothstein foreslår selv, at man for at forøge spændingen udlover præmier – antikvariske overraskelser eller måske en reolstøvsugning? – til deltagerne. Rådet er hermed givet videre.

*Thor Eskilstuna: Litteraturquiz. 350 spørgsmål fra bøgernes og forfatternes verden. 188 sider, kr. 99 (lige til værtindegaven). Prøv i øvrigt at ombytte bogstaverne i navnene Klaus Rothstein og Thor Eskilstuna

**Maria Wine og ** Harald Bergstedt (fejlagtigt stavet Bergsted, fy)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu