Læsetid: 3 min.

Minister nynner – økonomer stønner

Dansk økonomi står til sølv eller guldmedalje, siger finansministeren. Men økonomerne peger på, at finansloven er støvsuget for initiativer, der kan få dansk økonomi til at hænge sammen
27. august 2004

Økonomi
Finansloven er støvsuget for initiativer, der for alvor kan genere vælgerne. Dagpengebesparelser og den slags. Og når politikere tænker på at tækkes vælgerne, er økonomerne sjældent rigtig begejstrede.
De savner reformer, der kan få den danske økonomi til at hænge sammen på længere sigt. Regeringen skal ifølge sin egen målsætning i den såkaldte 2010-plan skabe 55.000 nye job og og halvere den offentlige gæld. Målet er at sikre råderum til at betale for stadig flere ældre, som skal finansieres af stadig færre yngre.
Men hverken Danske Bank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller professor Claus Vastrup kan finde den påkrævede type af reformer i finansloven.
Fastholdes de økonomiske mål fra 2010-planen, så vil det medføre drastiske nedskæringer i den offentlige sektor i de kommende år, mener Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Regeringen kommer ikke tættere på at opfylde 2010-planen. Opsvinget med faldende ledighed og stigende olieindtægter hjælper regeringen med at komme tættere på målene for øget offentlig opsparing næste år, men den underliggende strukturelle ledighed er stadig den samme,« siger Thomas V. Pedersen.
Finansminister Thor Pedersen har dog svært ved at se mørke skyer på himlen.
Tværtimod.
»Man går smilende rundt og nynner, at det er forår i Danmark,« sagde Thor Pedersen ved fremlæggelsen af finansloven.
Danmark har rekordstort plus på betalingsbalancen, og i EU-sammenhæng ville Danmark få guld- eller sølvmedalje for et overskud i statskassen på godt 20 milliarder kroner. Når regeringen både har kunnet sænke skatterne og øge statens overskud, så skyldes det ifølge finansministeren, at VK-regeringen snart har fået stigningen i de offentlige udgifter ned på de påkrævede 0,5 procent i modsætning til den tidligere SR-regering, der lod de offentlige udgifter galoppere afsted med 2,5 procent om året.
Alligevel medgav finansministeren, at der er brug for at få flere ud på arbejdsmarkedet for at leve op til 2010-planen. Det kan imidlertid løses med et snuptag. Der er 25.000 flere job, hvis de dårligst beskæftigede indvandrere får arbejde. Der er 20.000 flere job, hvis ældre bliver et halvt år længere i arbejde. Endelig kommer 10.000 flere i job, hvis unge afslutter deres videregående uddannelse, et halvt år før de fylder 29 år, sagde Thor Pedersen.
»Vi bør ændre den kultur med, at man er en god kollega, hvis man går på efterløn, til, at man er en god kollega, hvis man bliver,« sagde Thor Pedersen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd savner dog mere håndfaste initiativer.
»Hvis det var så let, hvorfor har vi så ikke set initiativer i den retning de seneste tre år? Regeringen er startet med at dele penge ud til forbrug og siger så, at løsningerne kommer senere,« siger økonom Thomas V. Pedersen.
Chefanalytiker Steen Bochian fra Danske Bank er tilfreds med finansloven, fordi regeringen ikke deler flere penge ud på trods af, at det et valgår.
»I et valgår havde vi ikke forventet, at regeringen ville komme tættere på at løse udfordringerne i 2010-planen. De store reformer kan man tage fat på, når luften er blevet renset efter et valg«, siger Steen Bochian.
Mens regeringen forventer et fald i arbejdsløsheden på 23.500 til et gennemsnit på 155.000 næste år, mener Danske Bank, at det er vel optimistisk, og spår en gennemsnitlig ledighed på 164.000 næste år.
Professor i økonomi ved Århus Universitet, Claus Vastrup, tror heller ikke på, at Finansministeriets prognose kommer til at holde stik. Årsagen er, at regeringen i år har smidt en spand kul på økonomien via fremrykkede skattelettelser. Men med finansloven for 2005 frygter han, at finansministeren tager gryden for hurtigt af blusset. I finansloven er udgifterne nemlig blevet strammet i forhold til indtægerne – i henhold til regeringens egne beregninger. Oven i kommer så de stigende oliepriser og en svagt stigende rente.
»Med mindre Dansk Folkeparti får en række indrømmelser, så bliver det formentlig for stramt. Jeg er i tvivl om, hvorvidt opsvinget allerede er blevet selvbærende«, siger Claus Vastrup.
Claus Vastrup kan heller ikke umiddelbart se, at regeringen med finansloven kommer tættere på at opfylde målene i 2010-planen: »Der er ikke noget blikfang i form af reformer, der kan skabe det udbud af arbejdskraft, som er forudsætningen for, at 2010-planen kommer til at holde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her