Hvis et familiemedlem allerede har fået en ægtefælle til landet gennem familiesammenføring, skal Udlændingestyrelsen formode, at den næste i familien, der bliver gift med en udlænding, er udsat for et tvangsægteskab.
Den nye regel, som trådte i kraft 1. januar i år, er rettet mod unge fra etniske minoriteter og vil i praksis komme til at virke diskriminerende. Det vurderer professor i jura ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen:
»Bare det, at ens far eller mor er udlænding og har fået en opholdstilladelse for at kunne bo her med sin ægtefælle, kan være nok til, at man kaster en mistanke om tvangsægteskab, som den enkelte selv skal rense sig for,« siger han.
Der behøver altså ikke engang at være tale om, at der tidligere har været mistanke om tvangsægteskaber i familien:
»Udlændingestyrelsen kan formode, at der er tvang, bare fordi nogle andre i familien har gjort noget i deres liv fuldt ud i overensstemmelse med de gældende regler om familiesammenføring,« siger han.
Han påpeger det usædvanlige i, at ansøgere på den måde skal straffes for, hvad deres forældre har gjort tidligere:
»Det er temmelig uhørt i vores retssystem, at man lader forældrenes handlinger have direkte juridisk betydning for, hvad deres børn kan gøre,« siger han.
Rammer minoriteter
Jurist i Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) Line Bøgsted vurderer, at reglen vil rammen nogle grupper hårdere end andre:
»Reglen kommer typisk til at ramme børn af de tyrkere, som kom herop i 60erne og 70erne for at arbejde, fordi de som regel er blevet familiesammenført med deres ægtefælle. Det lægger man nu som grund til, at deres børn ikke kan blive familiesammenført med en ægtefælle,« siger hun. Hun mener, at der er tale om diskrimination:
»Det er indirekte diskrimination, fordi loven rammer en bestemt befolkningsgruppe, nemlig dem, der har fået familiesammenføring tidligere,« siger hun.
Den vurdering er Jens VedstedHansen enig i. Reglen er nemlig ikke en håndfast regel, men er en formodningsregel, som embedsmændene i Udlændingestyrelsen kan bruge, hvis de vurderer, at det er relevant:
»Det er klart en regel, som er fremmende for racediskrimination. Reglen åbner op for kulturel selektivitet, fordi fordomme om, hvordan visse nationalitetsgrupper gør, kan være afgørende for, om der gives afslag eller ej,« siger Jens VedstedHansen.
Han mener også, at reglen vil ramme nogle grupper frem for andre:
»Det forekommer, at reglen bygger på udokumenterede forestillinger om familiedannelsesmønsteret i visse befolkningsgrupper. Hvis det eksempelvis drejer sig om en dansker, der er gift med en hvid, kristen canadier, vil man nok ikke synes, at det forhold, at far i sin tid fik familiesammenføring med sin canadiske hustru, taler for, at der er udøvet tvang i forbindelse med børnenes ønske om at blive gift med en udlænding,« siger han.
Udlændingestyrelsen oplyser, at man endnu ikke har kendskab til sager, hvor der er givet afslag på baggrund af lige præcis denne regel. Styrelsen oplyser samtidig, at det kan skyldes, at reglen trådte i kraft 1. januar i år, og at der er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på otte måneder.
Der er derfor ikke så mange sager, der kan have nået at blive vurderet efter den nye regel.
