Læsetid: 4 min.

Nyd det

At vi nu skal ’debattere fordelingen af det Danmark, der bliver tilbage’ – mens drivhuseffekten gør sin virkning
27. august 2004

Frie ord
Da ledende og ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden for organet for den højeste oplysning, dagbladet Politiken, den 12. januar 1998 lancerede lektor i statistik fra Aarhus Universitet Bjørn Lomborg som miljøekspert, skete det med en kronik, der sluttede med ordene:
»Vi efterlader faktisk jorden som et bedre sted at leve, end den var, da vi modtog den. Nyd det.« Nu skal vi så i gang med at nyde, at der ifølge miljøminister Connie Hedegaard bliver mindre af Danmark.
I hvert fald hvad selve jordarealet angår. Det skulle så ifølge den for seks år siden ellers hidtil ukendte natur- og økologi-forsker – som siden på kraftig og vedholdende støtte fra Tøger Seidenfaden er blevet hovedrådgiver i miljøspørgsmål for bl.a. USA’s præsident George W. Bush og Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og det indflydelsesrige tidsskrift The Economist og udkommet på det prestige-ombølgede forlag Cambridge University Press – betyde, at Danmarks jord bliver et bedre sted at leve.
Simpelt hen fordi der bliver mindre af det.
Blandt tilskyndelserne til de udtalelser og bebudede initiativer, som miljøministeren er kommet med i denne uge, hører seneste nyhedsbrev fra Teknologirådet til Folketinget:
»Der skal altså i den nærmeste fremtid foretages en række vurderinger og afvejninger af hensyn til forskellige befolkningsgrupper og forskellige typer landområder. Mere vand betyder mindre land, og vi bør allerede nu begynde at debattere fordelingen af det, der bliver tilbage. Debatten om drivhusgasser foregår oftest blandt eksperter, men spørgsmålet om, hvordan vi skal reagere på havspejlsstigningen, besvares formentlig bedst og mest langtidsholdbart af borgerne i de berørte lokalsamfund. Skal lavtliggende sommerhuse, byggegrunde, erhverv, anlæg (bl.a. havne, el) og landbrugsjorder bevares, eller ønsker man at lade naturen og havet råde – og hvordan skal overgangen til natur i givet fald foregå?«

Alle disse vurderinger og afvejninger, debatter, spørgsmål og afgørelser, som nu forestår, er grunden til, at Bjørn Lønborg slutter sit globalt udbredte og anerkendte hovedværk om »Verdens sande tilstand« med konstateringen: »Og dét er en smuk verden. Nyd det.«
Bare vi véd det. At dét er en smuk verden, når vi overlader sommerhusene, byggegrundene, erhvervene, anlæggene og landbrugsjorderne til naturen og havet. Eller kæmper for om muligt at bevare dem over for følgerne af vores egne og fortsat stigende udslip af drivhusgasser. Nyd det så!
Berlingske Tidende spurgte for en sikkerheds skyld Bjørn Lomborg selv i onsdags, og han svarede da også begejstret:
»Tilpasning er det eneste rigtige. Det er helt fint, at folk bliver mere bevidste om, hvad der kommet til at ske.«
Nemlig, på engelsk: The Day After Tomorrow: Danmark på skrump.
Small is beautiful. Skønt udtrykket i sin tid blev præget i den stik modsatte betydning, at et lille økonomisk vækstforbrug af naturgoder er smukt – for at bevare jorden. Nu betyder det, at et lille jordareal er smukt – for at bevare et stort og stadig stigende økonomisk vækstforbrug af naturgoder.

ALLEREDE i august 2002 udsendte Danmarks Miljøundersøgelser rapporten »Danmarks tilpasning til et ændret klima« med en kraftig understregning af, at det ikke længere giver nogen mening at slås for helt at undgå drivhuseffekten, da den allerede er effektiv! Og uundgåeligt bliver det mere og mere i de kommende år, årtier, århundreder og årtusinder, jævnfør den rapport »Effekter af klimaændringer – tilpasninger i Danmark«, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, udsendte sidste år og som er en af forudsætningerne for Teknologirådets henvendelse til Folketinget.
Mens det naturligvis giver særdeles mening at kæmpe for at forhindre effekten i at blive endnu større ved stadig forøgede drivhusgasser, hvilken øgning netop er, hvad menneskeheden har præsteret i mange årtier og er indstillet på at fortsætte med i kommende årtier – for at sikre den økonomiske vækst i goder at gøre godt med. Så det kan gå som bl.a. otte professorer i det regeringsnedsatte tyske Rådgivende råd for globale ændringer advarede imod for trekvart år siden: Omfanget af de forholdsregler, Kyoto-protokollen tager imod global opvarmning, skal være fire gange større, hvis man skal undgå, at isen på polerne smelter og derved oversvømmer London og mange af verdens største byer.
»Dramatiske klimaændringer« må anses for at være »højst sandsynlige« hvis man tillader den globale gennemsnitstemperatur at stige mere end to grader over, hvad den var ved starten på den industrielle revolution, for i så fald begynder de antarktiske og grønlandske iskapper langsomt at smelte, hvad i sidste ende – sammen med vandets varme-udvidelse – øger vandstanden i verdenshavene med op til 10 meter, den indiske monsun ophører og Golfstrømmen forsvinder. Hvilket på vores breddegrader enten kan isne klimaet, selv om det generelt bliver varmere, eller igangsætte en selvforstærkende ’løbsk drivhuseffekt’, som til slut gør kloden ubeboelig.
Og så er Kyoto-aftalen ikke engang på plads endnu. Tilnærmelsesvis ved at blive opfyldt af de lande, der dog har underskrevet den, er den heller ikke. Det gælder også Danmark.
Som også ATV og Teknologirådet er inde på, kunne det bl.a. skyldes, at alt det der med CO2-udslip og drivhuseffekter og vandstandsstigninger hidtil har forekommet for mange for fjernt og for abstrakt.
Når nu den enkelte dansker i de kommende uger, måneder og år skal til at overveje, om sommerhuset, byggegrunden, erhvervet, anlægget og landbrugsjorden skal overlades til naturen og havet eller om muligt med større eller mindre omkostninger bevares, er der vel håb om, at selv Folketinget begynder at debattere virkeligheden i blandt andet sine åbnings-, finanslovs- og afslutningsdebatter. Som i to år efter Danmarks Miljøundersøgelsers rapport om »Danmarks tilpasning til et ændret klima« ellers ignorerede den totalt til fordel for dækstolenes placering på Titanic.
Virkelighedens genkomst i politikken (med to k’er) vil jeg nyde. Sammen med Bjørn Lomborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu