Læsetid: 3 min.

Øjeblikkenes flugt

Henri Cartier-Bresson ophøjede med sin udsøgte sans for ’det afgørende øjeblik’ reportagefotografiet til en kunstart
6. august 2004

Nekrolog
En af det 20. århundredes største dokumentarfotografer, franske Henri Cartier-Bresson, er død, 95 år gammel. Med sin unikke evne til at udnytte småbilledkameraets hastighed og mobilitet satte Cartier-Bresson allerede fra begyndelsen af 1930’erne dagsordenen for en helt ny og dynamisk form for reportagefotografi. Hans sort-hvide billedunivers var kendetegnet ved en sjælden sensibilitet over for det, han selv kaldte »det afgørende øjeblik«, dvs. de særlige tidspunkter, hvor begivenheder fortættedes og antog en visuel form og psykologisk prægnans, der kunne skabe grundlag for slående uforglemmelige motiver.

Mirakuløse motiver
Som en af de første – og bedste – rendyrkede Cartier-Bresson den egenskab ved kameraet, der handler om at fastfryse et bestemt moment, en bestemt bevægelse eller en særlig konstellation af figurer, genstande og bygninger. De flygtende øjeblikke blev ikke indfanget ved hjælp af motor og serieoptagelser, men ved at bruge øjnene, ved at se og forudse. Ofte skildrede hans billeder overraskende situationer hentet fra hverdagen. De var renset for overflødige detaljer, kogt ned til det helt essentielle. Med sit lille Leica som en – i egne ord – næsten organisk forlængelse af sit øje gennemsøgte Cartier-Bresson verden for afgørende øjeblikke, og uddrog gang på gang små mirakuløse motiver af tilsyneladende banale begivenheder.
Henri Cartier-Bresson blev født i Chanteloup i 1908 og var allerede som ganske ung meget kunstinteresseret. Han studerede maleri hos kunstneren André Lhote i slutningen af 1920’erne og gik senere videre med studier i engelsk litteratur på Cambridge University. Nogen egentlig uddannelse inden for fotografi modtog Car-
tier-Bresson aldrig, men han arbejdede sammen med instruktøren Jean Renoir i forbindelse med flere af hans film i sidste halvdel af 1930’erne, hvilket ikke mindst lærte ham noget om billeders fortællende potentialer. Også den surrealistiske bevægelse, der var særdeles aktiv i 1930’ernes Paris, påvirkede Cartier-Bresson kraftigt. Smagen for skildringer af uventede sammenstød og møder mellem i øvrigt velkendte ting hentede han bl.a. herfra, ligesom forkærligheden for det spontane, intuitive billede var influeret af surrealisternes ideer om en ’ubevidst’ automatskrift.
Men Cartier-Bresson var først som sidst autodidakt og udviklede sin helt egen fotografiske stil, der kombinerede et stort, humanistisk engagement i samtiden med et enestående blik for næsten intuitivt at komponere billeder i tid og rum. Hans ambitiøse og samtidig poetiske holdning til det at fotografere gav fotojournalistikken et afgørende løft. En hektisk rejseaktivitet bragte Cartier-Bresson vidt omkring i verden, bl.a. i forbindelse med udstillinger af hans egne billeder, som fra og med debutudstillingen i Madrid i 1933 fandt sted med stigende frekvens. I sine tidlige fotografier var det dog primært Frankrig og Spanien, Car-
tier-Bresson skildrede, men i efterkrigstiden lavede han også reportager fra bl.a. Indien, Pakistan og Kina. Som reportagefotograf havde han næsten altid fokus på almindelige mennesker og deres hverdagsliv, frem for de store politiske personligheder og begivenheder.
Positionen som en af faderskikkelserne til det moderne reportagefotografi bestyrkedes af Cartier-Bressons rolle som medstifter af den internationale sammenslutning Magnum Photos i 1947. Sammen med fotografkollegerne Robert Capa, Bill Vandivert, George Rodger og David Seymour lagde han dermed grunden til en af de mest innovative og respekterede sammenslutninger af fotografer, som fortsat – mere end et halvt århundrede efter dens etablering – sætter standarden for det kvalitetsprægede reportagefotografi. Cartier-Bressons særlige evne til at lade kunstnerisk bevidsthed og humanistisk engagement danne basis for fotografiske reportager er stadig et eksempel til efterfølgelse for mange yngre kolleger. Hans billeder har desuden været afgørende for udbredelsen af forståelsen for det fotografiske mediums kunstneriske muligheder, for han tilførte ikke blot reportagefotografiet en æstetisk dimension, men forvandlede det til en kunst.
Cartier-Bressons store originalitet og talent inden for fotografiet er igennem tiden blevet honoreret med et utal af priser og udmærkelser. Han udgav en lang række bøger med tematiske udvalg af sine fotografier, heriblandt titler som Images à la sauvette (1952) og portrætbogen Tête à tête (1998), hvor mange af hans fine og indlevede skildringer af kunstnerpersonligheder som Aragon, Bonnard, Braque, Matisse m.fl. er samlet. Listen over udstillinger er ligesom listen over æresbevisninger næsten uendelig lang. Også i Danmark har man ved flere lejligheder kunnet stifte bekendtskab med Cartier-Bressons fotografier, bl.a. kunne man se et større udvalg af hans værker, da Louisiana i 1999 viste udstillingen »Europæere«.

kultur@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu