Læsetid: 4 min.

Ord-ekvilibristen der foretrak dansk

Det danske sprog kan noget helt særligt. Så selv om det er vanskeligt at skrive gode sangtekster på dansk, kan Tobias Trier ikke forestille sig at rime på andre sprog
30. august 2004

2. SEKTION (Studiestart 2004)

En moderne nordisk skjald er han blevet kaldt. Ord-ekvilibrist og med sans for en fræk og frodig dansk sprogtone.
Tobias Triers har en særlig fornemmelse for det danske sprog. Det har anmeldere og publikum været enige om, siden den nu 30-årige sanger og sangskriver for godt fire år siden debuterede med albummet Bag De Blå Persienner. Men faktisk begyndte det på engelsk. I gymnasietiden med bandet ’Kulsyre’. Hurtigt blev de engelske tekster dog afløst af danske. For dansk kan noget, det engelske sprog ikke kan:
»På dansk kan jeg være humoristisk på en måde, som jeg ikke kan
på engelsk, simpelthen fordi jeg ikke er god nok til engelsk og formodentlig aldrig bliver det. I mine danske tekster kan der være en helt anden grad af nuancer, ironi, sarkasme, humor, flertydighed.«
Alligevel forstår han godt, hvorfor så mange danske bands og solister skriver og synger på engelsk.
»Det er jo nærliggende, for der findes så utrolig meget godt en-gelsk-sproget musik, og det fylder meget i vores liv. For mange er en-gelsk-sproget musik nærmest lig med musik med tekst. Så selv om vi er vokset op i Danmark, falder det meget naturligt for mange at udtrykke sig på engelsk. Det har det også været for mig, men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg havde mere lyst til at holde fast i det danske og dygtiggøre mig inden for det.«

A gentlemen agreement
Og dygtiggøre sig på dansk har Tobias Trier gjort. Skrevet sange om mad, om kærlighed, om samfundsforhold og om dusinvis af andre ting i et let og luftigt dansk. Pjattet, alvorligt, melankolsk, men altid med i et metafor-rigt sprog, fyldt af finurligheder.
– Hvad er det svære ved at skrive en tekst på dansk?
»Det svære er at få ordene til at klinge godt. Jeg kunne snakke i en time om alle mulige ting, som jeg godt kunne tænke mig at sige i mine sange. Men det er tit svært at formulere det på en enkel og umiddelbar måde, som giver mening, og som klinger godt på dansk. Hvor sproget umiddelbart lyder godt og er sangbart.«
– Hvornår ved du, at en tekst er god?
»Når den har en friskhed i sproget og uden at gøre stort væsen af sig griber fat i nogle væsentlige ting. Når den vækker nysgerrighed, når man har lyst til at høre mere. Når den udtrykker noget, der er vigtigt for mig som menneske. Så lytteren føler, at der er en form for nødvendighed i sangen – så bliver den rigtig god, forhåbentlig også for lytteren, hvis jeg er heldig. Og den nødvendighed kan godt bare ligge i, at jeg har behov for at sige noget sjovt.«
»Det danske sprog er lidt specielt i forhold til mere melodiøse sprog som svensk, engelsk og italiensk, hvor den første ide, man får til en tekstlinje, ofte lyder godt. På dansk skal man derimod ofte omformulere en sætning mange gange for at finde en løsning, som lyder godt. Det er tit et stort arbejde, men det er helt afgjort umagen værd, for når det lykkes, så føler man sig hjemme og føler sig berørt og opdager noget nyt på en gang.«
Kravene til en dansk sangtekst er større, end hvis teksten er på engelsk, mener Tobias Trier.
»At det er mit modersmål, gør, at jeg som lytter stiller større krav og ikke lader mig spise af med hvad som helst, fordi jeg kan gennemskue teksten med det samme. Jeg forstår jo, hvad der bliver sunget, og derfor bliver det nødt til at være rimelig godt eller have en charme i hvert fald. Hvorimod når jeg lytter til en engelsk tekst af et dansk band, så er det, som om der er indgået en ’gentlemen agreement’, mellem musiker og lytter. At fordi dem, der har skrevet teksten, ikke har tænkt så meget over den, så tænker jeg til gengæld som lytter heller ikke så meget over den. Det er ganske udmærket, men jeg har et andet ærinde og en anden ambition med mine tekster, nemlig at sige tingene lige ud, så man forstår dem med det samme.«

Dobbelthed
En rigtig god sang arbejder for Tobias Trier på flere forskellige planer på en gang. Dels har den en nærhed og noget, man kan genkende og opfatte umiddelbart. Dels rummer den nogle fortolkningsmuligheder, der rækker ud over sangen og ud over den nære privatsfære. Som eksempel nævner han Benny Andersens ’Svantes lykkelige dag’, »hvor en sommerlig totaloplevelse bliver beskrevet via Nina, der går i bad, og ’fuglene, der flyver i flok, når de er mange nok’.«
»Og så det beskedne glædesudbrud over livet, ’livet er ikke det værste, man har, om lidt er kaffen klar’, som passer utrolig godt til den danske mentalitet. Den måde at integrere store og små ting i et enkelt omkvæd, livet og kaffen, rummer et nærvær og en stoflighed samtidig med, at det sætter tankerne i gang. Fuglene, der flyver i flok, bare de er mange nok, kan være en symbolsk sætning, man kan tænke på i andre sammenhænge i livet. Derved har Benny Andersen ikke bare skabt en smuk og helstøbt sang, men også en sang, der indeholder nogle klassiker-sætninger, der bliver stående, nogle vendinger, der bliver en del af ens kulturelle arv.«
Netop fordi det danske sprog på den måde kan udtrykke noget særligt dansk, tror Tobias Trier ikke på, at det engelske sprog fuldstændig vil indtage dansk musik og fortrænge danske tekster.
»Ingen engelsk-sprogede danske artister, hvor stor succes de end måtte have, vil nogen sinde indtage en plads i danskernes hjerter, som kan sammenlignes med den, C.V. Jørgensen, Steffen Brandt, Kim Larsen og Benny Andersen og Sebastian indtager. Alene af den grund, at når danske tekster er rigtig gode, så rører de os på et dybere plan end engelske tekster. De bliver en del af vores identitet på en helt anden måde end engelske tekster.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu