Filmfestival
At dømme ud fra det brede udvalg af danske film fra filmfestivalen i Odense, der i sidste uge blev vist for pressen, er det også i år et afvekslende program.
I den kommende uge bydes på drama og komedie, fiktion og kommentar, live action og animation, og som festivaldirektør Christian Braad Thomsen er inde på i sit forord til den omfangsrige programbog, 200 film omtales, så blev festivalen stiftet i H.C. Andersens ånd for 19 år siden, hvorfor eksperimenter og fantasi altid har været en uundværlig del af både det danske og internationale program.
Odense kort- og dokumentarfilmfestival blev officielt sparket i gang i går aftes ved et storstilet arrangement i BioCity, hvor alt, hvad der kunne krybe og gå af lokale honoratiores minglede med filmfolk fra ind- og udland. Og i den næste uges tid vil mange af dem trodse det varme vejr og tilbringe dagtimerne i biografen.
Blandt de danske film er der mulighed for at se både helt nye kortfilm og de bedste produktioner fra det forgangne år, men i år er der færre fiktionsfilm, blandt andet fordi Novellefilm, der har været fast leverandør til festivalen, ikke længere eksisterer.
Til gengæld er det så muligt at se en række produktioner fra Videoværkstedet i Haderslev og Filmværkstedet i København, ligesom årets afgangsfilm fra Filmskolens animationslinje traditionen tro har fundet vej til programmet. De seks afgangsfilm bærer præg af en fortællemæssig stringens, der parret med en visuel opfindsomhed har udmøntet sig i en håndfuld gode film, f.eks. Robert Depuis Exit og Diego Krogstrups Børn er pissefarlige, der begge vises i serien Terror.
Børnenes bedste
Men det er nu på dokumentarfronten, at Odense Film Festival for alvor markerer sig i år, ligesom den kunstneriske proces synes at være i centrum. Magtens Billeder, det forbilledlige samarbejde mellem filmbranchen og tv-verdenen, hvor den filmiske og journalistiske metode stilles over for hinanden, har indtil videre resulteret i en håndfuld spændende dokumentarfilm, der på hver deres meget forskellige måde tager magten under behandling.
Fire af de film, som endnu ikke har været vist på tv, vises i Odense, blandt andet Christina Rosendahls lavmælte, men glimtvis rørende og barske Magten over kærligheden, der følger juristerne i Københavns Overpræsidium, hvor stridende forældres samvær med deres børn fastlægges.
I løbet af en arbejdsdag bliver overpræsidiet kontaktet af voldsramte kvinder, ulykkelige, bange børn, frustrerede fædre, der ikke har set deres børn i årevis, og man kan som tilskuer til dette naturlige drama sagtens sætte sig ind i, at det ikke altid er let at mægle eller tage de rigtige beslutninger, selv om man naturligvis kun vil børnenes bedste.
Visningen af de fire film følges op af et seminar, hvor danske film- og tv-folk vil mødes og blandt andet diskutere virkemidler og brydningsfeltet mellem dokumentar og fiktion.
Slægtshistorie
Som vi har set det demonstreret af Michael Moore i Fahrenheit 9/11 favner dokumentarfilmgenren bredt, og bladrer man gennem programmet for Odense Film Festival, vil man se, at det ikke kun er Moore, der forstår at sætte sig selv i spil på en begavet og underholdende måde.
Blandt andet giver festivalen mulighed for et gensyn med Jørgen Leth og Lars von Triers fornøjelige udforskning af selve den kunstnerise proces i De fem benspænd, mens deres unge kollega Max Kestner imponerer med den underholdende og usædvanlige selvbiografi Rejsen på ophavet.
Kestner lavede for et par år siden tv-serien Nede på jorden, der siden blev til en meget rost dokumentarfilm, ja, næsten skæbnefortælling, om de smertefulde nedskæringer på en større virksomhed i Esbjerg.
I Rejsen på ophavet fortæller Kestner ikke bare sin egen, men hele sin slægts historie på en overmåde opfindsom og dynamisk måde. Det bliver til et familie-, generations- og menneskehedsportræt, som foretager associative afstikkere, når Kestner ikke sjældent beslutter sig for at definere dette eller hint begreb for os. Vi hopper hid og did i den verden af tilfældigheder, der ifølge instruktøren tilsammen gør et menneske, og han understreger, at vi alle den samme forfar, der for mange år siden boede i Afrika og besluttede sig for at gå på to ben.
Der er også blevet plads til en række kunstnerportrætter i det danske program, og ikke mindst vil man kunne lægge øjne og ører til Lyset og mørket, en lidt hovedkulds, men overmåde musikalsk gennemgang af Carl Nielsens voksne liv og værk af hans nutidige kollega og professor på Det Jyske Musikkonservatorium, Karl Aage Rasmussen.
I både Striber af Peter Bay, Ole Askmans Knud N, Jesper Jargils Skitser til et portræt af en maler og Claus Bohms Maler går instruktørerne tæt på selve skaberprocessen hos nogle meget forskellige malere, fra Knud Nielsen og Peter Bonde til Vibeke Tøjner og Peter Hanghøj.
*www.filmfestival.dk
*I Odense sidder Christian Monggaard er i pressejuryen, der skal uddele en pris til den bedste udenlandske film
