Læsetid: 1 min.

På tysk er reform et fy-ord

Reform er blevet et fyord i Tyskland. Efter man i årene efter genforeningen lod de grundlæggende problemer ligge, har de nu hobet sig op, således at den rød-grønne regering ikke har kunnet undgå at handle. De fleste har kunnet mærke den såkaldte reformagenda 2010 i pungen:
27. august 2004

*Med sundhedsreformen for eksempel er den offentlige ydelse blevet forringet, mens den private andelsbetaling både ved behandling og køb af medikamenter er øget.
Pensionsreformen har betydet, at ældre mennesker har et mindre beløb til rådighed. Derudover er det blevet fastslået, at fremtidens pensionister alene vil kunne få et grundbeløb. Resten må suppleres via privat opsparing.
Det, som har skabt mest opsigt, og som i de seneste uger har ført til de såkaldte mandagsdemonstrationer i mange østtyske byer, er arbejdsmarkedsreformerne, som er blevet opkald efter deres ophavsmand – personalechefen i VW-koncernen, Peter Hartz.
Den sidste – Hartz IV – indebærer en sammenlægning af arbejdsløshedsunderstøttelse og bistandshjælp, et forøget krav til at acceptere arbejde samt en udførlig dokumentation af de personlige forhold. Således vil staten fremover kunne forlange, at den arbejdsløse først bruger egne opsparinger, inden staten udbetaler penge.
På grund af reformerne er tilslutningen til SPD på et historisk lavt niveau. I Brandenburg, hvor der er valg i september, ser det gamle østtyske parti PDS ud til at blive det største parti.
Også indenfor SPD er utilfredsheden med kanslerens kurs stor. Et nyt venstrefløjsparti er sandsynligvis ved at blive dannet. Evt. vil den fhv. socialdemokratiske partiformand Oskar Lafontaine engagere sig her.
Andre reformprojekter kommer ingen vegne, fordi de politiske partier blokerer for hinanden. Socialdemokraterne og De Grønne har et flertal i Forbundsdagen, kristendemokraterne og de liberale derimod har et flertal i Forbundsrådet, som repræsenterer de seksten delstater. Således har man siden 1998 ikke kunnet enes om en lov, der regulerer indvandring.
En reform, som er blevet besluttet fra politisk side, nemlig retskrivningsreformen, støder på bred modstand – især i kulturlivet. Førende forlag og aviser har netop annonceret, at de vender tilbage til den gamle retskrivning. Mange tyske forfattere som Günter Grass har aldrig givet tilladelse til, at deres værker blev trykt med den nye retskrivning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her