Læsetid: 5 min.

Privatskole fremfor folkeskole

Vi ville foretrække folkeskolen, men den skal afspejle befolkningens sammensætning i Danmark, siger forældre til to-årige Gabriel, der bor på det indvandrertætte Nørrebro og er tilmeldt privatskole
4. august 2004

For enden af gaden ligger den lokale folkeskole. Gabriel Dag Kabongo-Bentzen kunne stikke derhen et par minutter, før det ringede ind i følgeskab med andre af kvarterets småfolk med tornystre på ryggen.
Men det skal han ikke. Toårige Gabriel bor på Indre Nørrebro. Den skole, han hører til, hedder Hellig Kors og har 80 procent tosprogede elever. Derfor har Gabriels forældre, Louise Bentzen og Tony Kabongo opgivet forestillingen om en tryg skolevej og skolekammerater i nabobebyggelserne. Allerede da han var to måneder gammel blev Gabriel skrevet op til en række privatskoler. Ofte fik forældrene faktisk besked om, at de var for sent ude. Han skulle have være skrevet op i sine to første leveuger. Pladserne på de succesrige privatskoler er i høj kurs på det indvandrertætte Nørrebro, hvor man ifølge forfatter og debattør Kåre Bluitgen ikke længere kan kalde skolerne for folkeskoler, fordi kun omkring halvdelen af de lokale børn går i dem. 41 procent af de børn på Indre Nørrebro går i privatskole.
Louise læser til socialrådgiver. Tony er cand. mag. i samfundsfag og engelsk og skal i gang med et pædagogikum på VUC i Hvidovre. De har begge to selv gået i folkeskolen.
»Egentlig ville vi foretrække folkeskolen, hvis det var en ordentlig folkeskole. Men der er ret stor forskel på dem her på Nørrebro, og vi hører ikke til en af bedste. Ændrer det sig, vil vi gerne have ham i den lokale skole,« siger Louise, mens Gabriel sidder imellem forældrene i sofaen uvidende om, at det er hans fremtid, der diskuteres.
»Vi ville foretrække, at den mangfoldighed og stemning, der er i kvarteret, hvor folk kommer fra forskellige sociale lag og har forskellig etnisk baggrund, også afspejlede sig i Gabriels skolegang. Men der er jo slet ikke tale om, at en skole med 80 pct. tosprogede afspejler hverken kvarterets eller Danmarks befolkningssammensætning,« supplerer Tony og påpeger, at mange tosprogede forældre også vælger de næsten rent tosprogede folkeskoler fra, fordi de gerne vil have, at deres børn møder elever med dansk baggrund i løbet af deres skolegang.
For Tonys vedkommende er det ikke kun koncentrationen af tosprogede, der tæller på minussiden for folkeskolen. Hans oplevelse af folkeskolens generelle manglen på ressourcer spiller ind i hans overvejelser omkring Gabriels skolegang.
»V er usikre på det faglige, hvis han skulle gå i en skole med 80 pct. tosprogede elever, hvor mange formentlig kommer med et dårligt dansk. I en folkeskoleklasse er der nemt 28 elever, og så er der måske ikke ressourcer til, at også Gabriel får den faglige ballast, han har brug for,« fortsætter Tony.

Selv vokset op i ghetto
Når medierne skal beskrive sociale og etniske ghettoer, er Tåstrupgård ofte på rollelisten. Her er Tony selv vokset op med sin mor og tre søskende.
»Det er ikke fordi, det gør mine argumenter bedre, end hvis jeg var vokset op på en stille villavej. Men jeg har jo set både konflikter og de positive ting. Faktisk ser jeg det som en styrke at være vokset op i Tåstrupgård.«
– Hvorfor skal Gabriel ikke vokse op med muligheden for at få den styrke?
»Størstedelen af eleverne på min skole havde faktisk dansk baggrund. En ting er at bo sammen med mange tosprogede. Det behøver ikke at være bare problemer. Det er jo især de faglige problemer, det kan give i skolen, jeg er bekymret for.«
Københavns Kommune har for øjeblikket planer om at gøre nogle af byens belastede skoler til såkaldte magnetskoler, hvilket betyder, at de skal tilføres ekstra ressourcer.
»Hvis der stadig var 26 tosprogede børn og to danske ville ekstra ressourcer ikke være nok for mig, hvis jeg skal være helt ærlig,« siger Louise og fortsætter: »Gabriel skal have mulighed for at lege med flere børn, der har samme baggrund og værdier som os. Der kan godt være et hårdt miljø her. Og jeg vil gerne sikre ham et ordentligt netværk.«

Ny serie
Skolen i ghettoen
*Folkeskolen splittes i to. Ressourcesvage elever klumpes sammen på skoler, der har voksende problemer, mens gode skoler tiltrækker de dygtige og velfungerende middelklasseelever.
*På 21 ud af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 pct. af eleverne fra ressourcesvage hjem.
*24 pct. af de københanvske børn går i privatskole. Samme sociale opsplitning ses i andre store byer.
Ifølge en analyse i Ugebrevet A4 betyder det:
*At det bliver sværere at bryde den sociale arv, fordi svage børn klarer sig bedre på blandede skoler.
*Polariseringen forstærkes i de kommende år, fordi familiers frie skolevalg er kommet i fokus.
*Der er meget få tosprogede elever på skoler med mange ressourcestærke elever, hvilket skader integrationen.
Information sætter i en ny serie fokus på skolen i ghettoen.
»Det ville være et skridt på vejen,« mener Tony, »men det ville jo stadig ikke afspejle en dansk folkeskole.«
De synes begge, der er mærkværdigt, at de allerede nu skal træffe skolevalg for en dreng, hvis ordforråd endnu kun er udviklet til at sige »op« efterfulgt af ivrig pegen, når han vil ovenpå i den sammenlagte andelslejlighed.
Derfor har de heller ikke gjort sig klart, hvorvidt de selv vil forsøge at gå sammen med andre forældre med dansk baggrund i kvarteret for at oprette en klasse med en bredere elevsammensætning på Hellig Kors skolen.
»Opsplitningen starter jo faktisk allerede, når vi skal vælge børnehave. På Nørrebro er der sorte og hvide børnehaver. Og når man har besøgt den med alle indvandrernavnene og derefter den med navne som William og Valdemar på garderoberne, så vælger man jo det, der afspejler een selv,« siger Louise.
– Skolelederen på Hellig Kors skole har udtalt, at løsningen på problemet med rene tosprogede skoler næstefter kvalitet i undervisningen og en samlet skoleplan må være, at Nørrebros middelklasse påtager sig et ansvar, hvis de gerne vil bo i en multikulturel bydel og sender deres børn i de fælles institutioner?
Den udtalelse kan Tony ikke lade være med at blive lidt provokeret af. Også fordi han må give skolelederen ret.
»Men hvis han ikke selv sidder i samme situation som os, synes jeg, det er billigt at sige sådan. Jeg har hørt en del argumenter i medierne gående på, at man ødelægger folkeskolen, hvis man vælger den fra. Og så bagefter har man fået at vide, at deres egne børn jo faktisk går i privatskole,« siger Tony.
»Men det vil da også blive mærkeligt for os at skulle forklare Gabriel, hvorfor han leger med børn med forskellig baggrund i gården, hvor vi bor, samtidig med at han måske kommer til at gå i skole med næsten kun hvide børn,« siger Louise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu