Læsetid: 5 min.

Psykisk syg bag tremmer

Mohamed flygtede fra tortur i Iran og er siden gentagne gange blevet erklæret psykisk syg. Alligevel afsoner han en dom i et almindeligt dansk statsfængsel
23. august 2004

»Vedkendt den pådømte kriminalitet til fulde, har vi d.d. besluttet at søge indsatte overført til Pension Skejby i.h.t. straffuldbyrdelseslovens §78.«
Sådan står der i Mohameds personjournal fra Anstalten ved Herstedvester ud for datoen 12/7 2004. Men Mohamed kom aldrig til Pension Skejby – et alternativt afsoningssted under Direktoratet for Kriminalforsorgen. I stedet sidder den 36-årige familiefar nu på anden måned og afsoner en dom i et almindeligt statsfængsel i Jylland, selv om adskillige psykologer og psykiatere uafhængigt af hinanden har erklæret Mohamed psykisk syg, og selv om Anstalten ved Herstedvester selv valgte at indstille ham til alternativ afsoning.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen er Mohameds situation ikke unik.
»Det er ikke usædvanligt, at personer, som i første omgang er blevet vurderet til alternativ afsoning i henhold til §78, alligevel ender med at blive overført til afsoning i et statsfængsel. Ifølge de internationale regler må sindssyge ikke opholde sig i et fængsel, men de lærde strides jo hele tiden om, hvornår man er sindssyg,« siger Lene Møller Nielsen, kontorchef i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Mohamed flygtede i 1986 fra Iran, fordi han som modstander af præstestyret i Teheran blev udsat for tortur. Flugten førte ham i 1988 til Århus.
Sammen med en militant opdragelse har torturoplevelserne i Iran sat sit præg på hele Mohameds voksne tilværelse, og i 1991 kom han for første gang i kontakt med det psykiatriske system i Danmark. Lige siden har han været afhængig af hjælp fra psykologer og psykiatere.

Indhentet af fortiden
I Danmark får hverken samtaler med psykologer eller kraftig medicinering dog angstanfaldene og fortiden til at forsvinde helt.
I perioder har Mohamed det så dårligt, at han ikke har lyst til at gå ud og oftest kun gør det sammen sin kone. De gange, han går ud alene, kommer han ofte hjem og kaster op.
Indimellem ser han frygtelige billeder for sit indre. Billeder af kvinder og mænd, der skriger. Han fornemmer, at de bliver udsat for tortur, og i forbindelse med de voldelige billeder snakker han højt med sig selv.
»Skønnes både høre- og synshallucineret og har vrangforestillinger med depressivt indhold samt persekutoriske (kroniske) vrangforestillinger. Skønnes således psykotisk,« konstaterer en psykiater i journalen fra Psykiatrisk Hospital i Århus, som Mohamed har været tilknyttet i en længere periode.
Mohamed har også svært ved at sove og traver ofte hvileløst rundt om natten. Andre gange sover han 24 timer i træk. Appetitten skifter på samme måde. Nogle dage spiser han slet ingen ting, mens han andre dage spiser konstant.
Selvmordstankerne er der til gengæld hele tiden. Mohamed beskriver for en tidligere psykolog, at »han mener at være i helvede, og at døden er paradiset«. Han beskriver, hvordan små mænd på 30-40 centimeter kommer ned fra loftet og taler til ham og opfordrer ham til at dø. Han vil meget gerne følge deres opfordring og tænker derfor på at køre i havnen og drukne sig selv.
Dommen på et års fængsel for blufærdighedskrænkelse over for en kunde i forbindelse med jobbet som massør har forværret Mohameds tilstand yderligere.
»M er stadig i choktilstand efter den påstand, der har været imod ham i ca. halvandet år. M er siden blevet tiltagende trist, irritabel, grædende, paranoid og ser/hører ting samt har mareridt,« konstaterer en psykolog.
Andre psykologer og psykiatere mener, at et fængselsophold er decideret farligt for Mohamed, som på grund af klaustrofobi ikke engang kan have en ganske almindelig kasket på og af samme grund er blevet fritaget for at køre med sikkerhedssele.
»Med den psykiske tilstand, M er kommet i, kan han absolut ikke tåle at være tilbageholdt/indespærret et lukket sted på grund af klaustrofobi og depression i svær grad med psykotiske symptomer,« skriver en af psykologerne i Mohameds journal.
»M’s psykiske tilstand er kritisk, dog er han ikke psykopat, men er ved grænsen til at blive det, hvis der fortsat lægges yderligere pres på ham,« skriver en anden.

Ser ikke familien
Selv mener Mohamed, at presset i fængslet er overvældende, og han kan ikke forstå, hvorfor han er blevet placeret der.
»Jeg er blevet fejlanbragt. Når jeg spørger, får jeg bare at vide, at der ikke er plads andre steder, men Anstalten ved Herstedvester har vurderet, at jeg ikke er egnet til fængsel, og så må de jo lade være med at kalde mig til afsoning, før der er plads,« siger Mohamed, som taler med Information fra mønttelefonen på fængselsgangen.
Sammen med sin advokat har Mohamed flere gange klaget til både ombudsmanden, Folketingets retsudvalg og Direktoratet for Kriminalforsorgen, men der er intet sket. Kriminalforsorgen har sendt flere breve, hvori der står, at en afgørelse vil blive truffet i løbet af »nogen tid«, og de andre instanser kan ikke behandle sagen, før Kriminalforsorgen er kommet med en afgørelse.
Indtil da må Mohamed blive i statsfængslet. Det betyder blandt andet, at han ikke kan besøge sin kone og seks-årige datter, og at de ikke kan besøge ham. De har ifølge Mohamed søgt om tilladelse til at besøge ham, men har endnu ikke fået svar.
»Jeg har mistet mit land, jeg har mistet min familie, jeg er blevet udsat for tortur, justitsmord og racisme. Hvad har jeg tilbage at leve for? Jeg har allerede forsøgt at begå selvmord to gange, og der er ikke længere noget, der gør mig glad,« siger Mohamed.

Ikke den eneste
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men kontorchef Lene Møller Nielsen erkender, at indsatte, som bliver indstillet til alternativ afsoning, ofte afsoner i almindelige fængsler i kortere eller længere tid.
»Nogle gange er det jo et problem at komme af med dem, fordi der ikke er plads. Desuden indgår vi i et samarbejde med afsoningsstederne, og de er med til at bestemme, hvem de vil have. De plejer at lave nogle fornuftige vurderinger, og i nogle tilfælde betyder det, at den dømte må overføres til et statsfængsel,« siger Lene Møller Nielsen.
Der findes, ifølge Lene Møller Nielsen, ingen statistikker, som viser, hvor mange kriminelle der afsoner i almindelige statsfængsler, selv om de er indstillet til alternativ afsoning, men det sker »af og til,« vurderer hun: »Vi lever jo i virkelighedens verden, hvor vi skal have alting til at passe sammen, og det er en vanskelig balance.«
Anstalten ved Herstedvester ønsker ikke at udtale sig – hverken i den konkrete sag eller om de såkaldte §78-anbringelser generelt.

*Mohameds navn er opdigtet. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet

FAKTA
*Straffuldbyrdelses-lovens §78
»Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når:
1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution mv.,
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og
3) afgørende hensyn ti retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her