Læsetid: 3 min.

Ren nostalgi for røde romantikere

Den romantiske myte om guerillalederen Che Guevara pudses op i Walter Salles’ smukke, men også lovligt banale helte-epos
27. august 2004

Ny film
Én for én er de faldet, venstrefløjens ikoner, fra Marx til Mao. Fortidens helte er nutidens skurke. Vi vil ikke længere kendes ved dem – bortset fra en enkelt, som på mirakuløs vis har overlevet socialismens nedtur.
Ernesto ’Che’ Guevara de la Serna.
Den argentinske guerillaleder og læge, der spillede en fremtrædende rolle i guerillakrigen på Cuba 1956-59 og blev myrdet af det bolivianske militær i 1967, dyrkes stadig som et revolutionært ideal. Også af nye generationer. Hans navn er lige så stærkt et brand som Coca Cola, han optræder på alt fra t-shirts til kaffekopper, og Albertos Kordas foto fra 1960 af Che Guevara med baret må være et af de mest berømte billeder i det 20. århundrede.

Hårde strabadser
Denne myte og gådefulde livsskæbne rummer stof til et stort drama, men den brasilianske instruktør Walter Salles (Central Station, Bag solen) har med Motorcykel Dagbog valgt at koncentrere sig om et lille, relativt udramatisk og dog betydningsfuldt år i den unge Ernesto Che Guevaras liv.
Som 23-årig medicinstuderende tager Ernesto (Gael Garcia Bernal) i 1952 på rejse gennem Sydamerika med sin seks år ældre ven, biokemikeren Alberto Granado (Rodrigo de la Serna). Fra starten i hjembyen i Buonos Aires går turen over Patagonien og de sneklædte Andesbjerge til Chile, hvor parrets skrotbunke af en Norton 500-motorcykel fra 1939 definitivt må give op efter hårde strabadser i bjergene og sammenstødet med en flok køer!
Men det eventyrlystne par giver ikke op. De fortsætter rejsen til fods og på tommelfingeren til Peru, hvor de gør ophold i en koloni for spedalske for så efter godt otte måneder og 12.425 km at tage bevæget afsked med hinanden i Venezuela.

Erkendelsesrejse
Walter Salles fortæller dette forløb i episodisk form som en blanding af overdådigt filmet rejseberetning, roadmovie og udviklingshistorie. Motorcykel Dagbog starter fornøjeligt med slingren igennem hårnålesving og flirterier med de lokale kvinder, men gradvist bliver stemningen alvorligere.
Ernesto og Alberto kommer i nærkontakt med de lokale og oplever, hvordan landarbejdere bliver udnyttet og mennesker drevet på flugt på grund af deres politiske overbevisning. Den ydre rejse sætter gang i en indre erkendelsesrejse – især for Ernesto, som reagerer spontant med vrede og indignation på de sociale uretfærdigheder, han oplever.
»Det var en af de koldeste nætter i mit liv. Jeg kom til at føle mig tættere på menneskeracen, som var mig så fremmed,« skriver Ernesto Che Guevara i sine dagbogsoptegnelser, som filmen jævnligt citerer. Det er smukt, men ikke videre dybsindigt, og instruktøren gør intet for at prikke hul på, eller trænge til bunds i, myten om den idealistiske helt. Tværtimod. Han pudser myten af, så vi kan spejle os i den, men vi bliver ikke meget klogere på Che Guevara: Hvad er hans hemmelighed? Og hvem var han egentlig?

Gang i løjerne
Ved at vælge myten forenkler instruktøren sin hovedperson. Han fortier den vold og brutalitet, som også var en del af Che Guevara og hans politiske handlinger. Det er et moralsk problem, men det er i høj grad også et æstetisk problem, for en renskuret helt uden indre spændinger eller ydre forhindringer er en kedelig helt.
Gudskelov er der makkeren og lurendrejeren Alberto til at sætte lidt gang i løjerne. Virkelighedens Alberto Granado, der i dag er 82 og lever i bedste velgående, dukker selv op til sidst i filmen. Det er bevægende, ligesom de autentiske latinamerikanere, som filmen præsenterer undervejs og til sidst i levende, sort-hvide ’fotos’, er bevægende.
Motorcykel Dagbog havde premiere i Cannes og var manges storfavorit til Den Gyldne Palme. Trods filmens charme og poesi kan det godt undre, for sammenlignet med Michael Moores skarpe og politisk højaktuelle vinderfilm, Fahrenheit 9/11, er Motorcykel Dagbog ren nostalgi for venstrefløjsromantikere.

*Motorcykel Dagbog. Instruktion: Walter Salles. Manuskript: José Rivera. Brasiliansk (Dagmar og en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu