Læsetid: 4 min.

S vil bremse privatskolers fremgang

Folkeskolen taber terræn til privatskolerne. Pisk og gulerod skal få middelklasseforældre til at stoppe fravalget af den fælles folkeskole, mener Socialdemokraterne
5. august 2004

Skolen i ghettoen
Privatskolerne vinder i stigende grad kampen, når moderne forældre skal vælge skole til deres børn. Tendensen er stabil og stødt stigende set over en fem års periode. I 1999 sendte 12,1 pct. af forældrene deres børn i privatskole. Sidste år var tallet steget til 12,7 pct., viser den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet. Sidste år gik 86.000 danske børn i privatskole og 680.ooo i folkeskolen. De nye tal fra dette års skolestartende elever er endnu ikke opgjort.
Samtidig oplever belastede skoler, at de får flere og mere komplekse problemer, mens de gode skoler tiltrækker dygtige og velfungerende børn med stabil social baggrund.
Udviklingen vækker bekymring hos Socialdemokraterne, der vil gøre op med »snæversynet« blandt danske middelklasseforældre og sikre folkeskolen som central garant for fællesskabet.
Partiets uofficielle kornprinsesse, Helle Thorning-Schmidt, medforfatter til debatbogen, Forsvar for fællesskabet siger:
»Folkeskolen er der, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af etniske og sociale skel. Den er en vigtig del af samfundets sammenhængskraft. Hvis man ikke bor og går i skole med de, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik
for at de er der; man respekter ikke hinanden, man kender ikke hinanden.«
Siden 1970, hvor seks pct. af alle danske børn gik i privatskole, er tallet eksploderet til godt det dobbelte i dag.

Et langt sejt træk
Socialdemokraterne ønsker bl.a. at skærpe tilsynet med privatskolerne og samtidig kræve, at der skal et større elevgrundlag til, før en ny skole kan oprettes, oplyser uddannelsesordfører Carsten Hansen. Undersøgelser viser, at godt halvdelen af de nye privatskoler, er oprettet af forældre efter lukning af en lokal folkeskole.
Samtidig vil partiet bruge guleroden for at fastholde de stærke middelklasseforældre, der fravælger den fælles skolen, ved at investere massivt i folkeskolen.
»Der skal ikke skydes udelukkende på forældrene. Folk skal have ret til selv at vælge, og hvis folkeskolen er god, tror jeg de fleste forældre vil vælge den lokale skole,« siger Helle Thorning-Schmidt.
På partiets finanslovsforslag står 3.000 nye lærere, 600 mio. kr. til efteruddannelse og løft til skoler i særligt udsatte områder. Samtidig skal bygninger og materialer gøres tidssvarende.
»Det er et langt sejt træk, der skal til for at vende udviklingen, men det sker ikke, før folkeskolen kommer op i højt gear – til trods for at der foregår meget godt arbejde i mange folkeskoler,« siger Carsten Hansen.
Det store regeringsparti Venstre er helt uenige med Socialdemokraterne. Uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech mener, at stigningen i privatskolernes markedsandele er minimal, og formentlig skyldes oprettelse af protestskoler, der lukker igen efter en årrække.
»Jeg ser det ikke, som at vi får et mere opsplittet samfund. Til efteråret indfører vi desuden frit skolevalg af kommuneskole, så det ikke bliver pengepungen, der bestemmer forældrenes skolevalg. Og jeg tror kun, det er de familier, der er så ressourcesvage, at de får støtte fra socialforvaltningen, der ikke selv kan vælge,« siger hun.
Internationale undersøgelser viser, ifølge Beatrice Schindler Rangvid, forsker ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, at et friere skolevalg betyder mere segregering.
»Når man giver friere valg, er det de velfungerende, der vælger. Det kan godt være, de nye regler ikke vil blive brugt særlig meget. Men i Københavnsområdet kan man forestille sig, at det får en betydning, fordi det ikke er alle, der vælger en skole inden for kommunen, som får deres ønsker opfyldt,« siger Beatrice Schindler. Hendes undersøgelser har vist, at svage elever klarer sig bedre ved at gå i blandede klasser, fordi de stærke elever hiver svagere elever med op.
»Derfor skal man selvfølgelig være opmærksom, når man indfører et friere skolevalg,« siger hun.
Beatrice Schindler peger desuden på, at det i Danmark er relativt billigere at bruge privatskoler end i andre lande.
»Det giver jo et stort udsnit af forældrekredsen, der kan vælge privatskoler, hvilket bidrager til segregeringen. Men derfor kan man jo ikke bare afskaffe det frie skolevalg eller privatskolerne, fordi så ville forældrene formentlig reagere ved at flytte, således at den boligmæssige segregering øges yderligere,« siger Beatrice Schindler.

Ny serie
Skolen i ghettoen
*Folkeskolen splittes i to. Ressourcesvage elever klumpes sammen på skoler, der har voksende problemer, mens gode skoler tiltrækker de dygtige og velfungerende middelklasseelever.
*På 21 ud af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 pct. af eleverne fra ressourcesvage hjem.
*24 pct. af de københavnske børn går i privatskole. Samme sociale opsplitning ses i andre store byer.
Ifølge en analyse i Ugebrevet A4 betyder det:
*At det bliver sværere at bryde den sociale arv, fordi svage børn klarer sig bedre på blandede skoler.
*Polariseringen forstærkes i de kommende år, fordi familiers frie skolevalg er kommet i fokus.
*Der er meget få tosprogede elever på skoler med mange ressourcestærke elever, hvilket skader integrationen.

Information sætter i en ny serie fokus på skolen i ghettoen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu