Læsetid: 3 min.

’Sistani flygtede fordi han var bange’

Den unge præstestuderende Moqtada al-Sadrs oprør har skubbet til den shiamuslimske magtbalance i Irak
27. august 2004

Der var ingen tvivl om, at det var en autoritet lidt ud over det sædvanlige, der ankom til Najaf i går. Ledsaget af 50 politibiler, 10 britiske militærkøretøjer og hundredvis af private køretøjer med tilhængere trodsede storayatollah Ali al-Sistani bomber og ildkampe og blodbadet i nabobyen Kufa og gennemførte turen fra Basra til den hellige by Najaf for at forhandle med Moqtada al-Sadr.
Men noget er sket, siden al-Sistani forlod Najaf for tre uger siden – lige inden amerikanerne indledte deres angreb på byen – for at tage til Storbritannien for lægebehandling. Hvor storayatollahen for få måneder siden var en ubestridt øverste autoritet inden for det shiamuslimske samfund, en elsket faderfigur, som der blev lyttet til, udtales der i dag åbent kritik af ham.
»Sistani flygtede fra Najaf. Der er flere hospitaler i Bagdad, der kan behandle den samme sygdom, men han flygtede for at redde sig selv,« siger 25-årige Shakir Qassim fra Amir-kvarteret i Najaf til The Financial Times.
20-årige Safa Abdel Zahra er enig: »Sistani flygtede, fordi han var bange. Der er hospitaler i Irak, som kan behandle ham. I sidste ende er han en kujon.«

Skuffelse
Ali al-Sistani er desuden blevet kritiseret for at have valgt at blive behandlet i Storbritannien – en af hovedaktørerne i invasionen og besættelsen af Irak – frem for i Iran, hvor han selv oprindeligt er fra, eller Libanon, der har en stor shiamuslimsk befolkning. Dertil kommer, at mange irakere er skuffende over, at han i Najaf-konfliktens første tre uger ikke gav lyd fra sig, mens den hellige by blev forvandlet til skueplads for blodige kampe. Det vækker hos irakerne alt for tydelige minder om dengang, al-Sistani og Mohammad Sadeq al-Sadr, den unge Moqtadas far, kæmpede om at blive anerkendt som Iraks øverste shiamuslimske autoritet. Sadeq al-Sadr blev dræbt i 2000 af Saddam Husseins agenter og kritikere af al-Sistani siger, at han også dengang svigtede ved at tie.
»Vi var forbløffede over, at en personlighed som ham forblev tavs, selv om ayatollah Mohammad Sadeq al-Sadr var hans rival,« siger forretningsmanden Abu Ghaith al-Aibi fra Sadr City til Reuters.
»Sistani begår den samme fejl. Han skulle have fordømt den amerikanske offensiv på Najaf for byens indbyggeres skyld. Det betyder ikke, at jeg står blindt bag Moqtada – man kan sætte spørgsmålstegn ved timingen af hans oprør. Det kan ende med at forankre besættelsen.«

Hver sin skole
Rivaliseringen mellem al-Sistani og al-Sadr handler primært om, hvilken religiøs skole, der skal tegne fremtidens Irak. Mens al-Sadr støtter et system a la det iranske, hvor landet styres af et præsteskab, mener al-Sistani ikke, at religion og politik bør sammenblandes.
Ikke overraskende støtter både den amerikanskledede koalition og den irakiske overgangsregering op om al-Sistani, som er altafgørende for, at de kan få tæmmet shiamuslimerne og undgå en langvarig krig på to fronter mod både sunnimuslimer og shiitter. Ministerpræsident Iyad Allawi gjorde i går sit til at få al-Sistani tilbage på banen ved at meddele, at en 24 timers våbenhvile ville træde i kraft, så snart »hans hellighed« ankom til Najaf. Ikke desto mindre er det netop denne alliance mellem den pro-amerikanske regering og storayatollahen, der får unge irakiske mænd til at støtte op om al-Sadr frem for al-Sistani. Bl.a. har de studerende ved nogle af de religiøse seminarier i Najaf anklaget storayatollahen for »at flirte med besættelsen«. For på trods af den nærmest royale ankomst Ali al-Sistani oplevede i går, er der ingen tvivl om, at der siden april, hvor Moqtada al-Sadr for første gang startede et oprør mod besættelsesmagten, er sket en mærkbar opsplitning af shiamuslimerne, som i løbet af de seneste tre ugers kampe i Najaf er blevet endnu tydeligere.
Ifølge flere medier har de fleste byer og bydele, hvor Mehdi-militsen er til stede, nu religiøse domstole, som løser uoverensstemmelser og straffer kriminelle. Mehdi-militsen patruljerer gaderne, og der er endda oprettet en slags Mehdi-byråd, som planlægger sociale programmer. Disse initiativer skaber beundring selv blandt den del af shiamuslimerne, som ikke støtter op om al-Sadrs ideologiske tanker. Dette har ikke kun kostet al-Sistani støtte; også det shiamuslimske parti Det Øverste Islamiske Revolutionsråd, som anses for Iraks største shiamuslimske parti, synes nu at være blevet skubbet ud på sidelinjen.
»Det fulde omfang af hans (al-Sadrs, red.) organisation og dens støtte til ham er nu ubestrideligt klart, hvor en masse i det shiamuslimske etablissement tidligere affærdigede ham som en snotunge med en lille gruppe hooligans omkring sig,« siger professor ved universitetet i Michigan Juan R. Cole, der er ekspert i Mellemøsten og islam, til New York Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu