Læsetid: 3 min.

Smerte-ramte mister jobbet mens de venter

Fagbevægelsen går nu til angreb på uforklarlige smerter og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Rådgivning og forbedringer af arbejds-miljø skal reducere fraværet
25. august 2004

Fagbevægelsen går nu til angreb på uforklarlige smerter og udstødelse
fra arbejdsmarkedet. Rådgivning og forbedringer af arbejds-miljø skal reducere fraværet

Mennesker med uforklarlige smerter løber en stor risiko for at miste jobbet, mens de går til undersøgelser og afventer en diagnose.
»Folk kan let fanges i en slags Bermuda-trekant, hvor ingen tager ansvar for dem – hverken sundhedssystem, socialforvaltning eller arbejdsplads,« siger Gunvor Auken, socialrådgiver i Specialarbejderforbundet (SiD).
Mange ufaglærte medlemmer både af SiD og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) – SiDs nye fusionspartner – får smerter i bevægeapparatet. Men ofte kan der ikke påvises en konkret lægelig årsag, som f.eks. slid.
Derfor handler det om at undgå, at folk holdes fast i smerterne ud over de første to-fire uger, siger Gunvor Auken:
»Folk skal slet ikke ind i sundhedssystemet, når man ikke kan afklare, hvad de fejler. Smerter, der hverken kan behandles eller diagnosticeres, er nemlig ikke sygdom.«
I stedet handler det om at fastholde arbejdstilknytningen:
»Efter bare tre måneder skrider det let over i en sygerolle. Det er en ren menneskelig bemestringsstrategi, at hvis man føler sig syg, vil man også bekræftes i det,« siger Gunvor Auken. Dog vil hun fraråde læger at affærdige folk med, at ’de ikke fejler noget’:
»I stedet skal lægen sige: ’Det gør h... ondt, men du er ikke syg, og det klinger af!’«

Farlig ventetid
En undersøgelse fra Give Sygehus’ rygcenter, som forskeren Jørgen Kilsgaard har skrevet masterafhandling om, bekræfter, at de måneder, hvor rygsmerterne – som årligt plager en million danskere – søges diagnosticeret og behandlet, kan være en farlig ventetid:
»40 procent af dem med ondt i ryggen mistede deres arbejde i den tid, hvor undersøgelserne stod på, mens knap 20 procent søgte revalidering. Til trods for, at de, der allerede før undersøgelsen havde søgt førtidspension, var sorteret fra,« siger Jørgen Kilsgaard.
De mange fyringer i ventetiden begrunder Gunvor Auken således:
»Det er svært at blive i arbejde, når man føler sig kvæstet og går til undersøgelser hele tiden. Men de mennesker har en utrolig lille sandsynlighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kombinationen af langvarig sygdom, fyring og sygerolle er en hård cocktail.«

Udsatte ufaglærte
Give-undersøgelsen viste, at det desuden var en selvstændig risikofaktor at være ufaglært, uanset om arbejdet var tungt og monotont eller ej.
»Mange ufaglærte har ufleksibelt arbejde, så de ikke f.eks. kan arbejde hjemmefra. Men mange formår må-ske heller ikke selv at omstille sig. Mens andre tænker frem, har flere ting i spil og dermed er bedre til at beskytte sig selv, rækker nogles fantasi ikke til at se, hvad man ellers kunne lave, hvis man er blevet syg og tilmed ledig,« siger Jørgen Kilsgaard.
Sammen med Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) går SiD nu til modangreb på den sygdomsbetingede udstødelse fra arbejdsmarkedet. Initiativerne er forskning, projekter til forbedring af arbejdsmiljøet samt pjecer og individuel rådgivning til medlemmerne.
Specielt ondt i ryggen fører til mange førtidspensioneringer:
»Ondt i ryggen er den ene af de to hyppigste årsager til helbredsbetinget førtidspension. Den anden er psykiske symptomer som depression og udbrændthed. Ofte skyldes førtidspensionen en kombination af de to faktorer,« påpeger Jørgen Kilsgaard.
Derfor har AMI, som led i regeringens handlingsplan for at nedbringe fraværet, under Jørgen Kilsgaards ledelse, igangsat et helt nyt forskningsprojekt i Vejle Amt, KIA (Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse). Projektet støttes af bl.a. SiD og KAD.
Og fravær og udbrændthed kan reduceres, mener Gunvor Auken:
»Langt fra alt fravær skyldes arbejdsmiljø, men med gode arbejdsforhold kan folk bedre håndtere andre vanskeligheder, som f.eks. en skilsmisse,« siger hun og påpeger, at man i SiD har gode erfaringer med ny ledelsesstil, gode arbejdsforhold, god dialog og ansvarlighed.
Med et eksempel er det lykkedes i et samarbejde med den offentlige institution Vej og Park på Bornholm at nedbringe sygefraværet til 3,5 procent, på trods af, at fem kommuner og et amt i samme periode blev slået sammen. Oven i hatten er medarbejderne tilfredse.
I Informations artikler om syndromdiagnoser og uforklarlige smerter har psykologer og andre portrætteret den ’typiske’ smertepatient som en hårdt presset kvinde med perfektionistiske tilbøjeligheder, men Gunvor Aukens typiske smerteramte
SiD’er – er en mand:
»Det er dels de hårde halse, der ’aldrig har haft en sygedag’ og gi’r den en ekstra skalle, til de en dag ikke kan mere. Dels dem, der har svært ved at slå til, har dårlig livsstil, mismod i tilværelsen, overvægt og rører sig for lidt. Men en tidlig indsats hjælper.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her