Læsetid: 4 min.

Studie og studerende skal passe sammen

På KU skal de studerende have disciplin til at pløje sig igennem tusindvis af sider. På RUC skal de studerende kunne holde til at få både personlig og faglig kritik fra medstuderende. Ellers kan det blive svært at klare studierne
31. august 2004

Hvis det at sidde hjemme helt solo med bøgerne fremkalder tusindvis af overspringshandlinger, såsom at rydde op, tage opvasken eller spille computer, kan studieformen på Københavns Universitet (KU) blive en hindring for at klare studierne. Hvis det derimod virker latterligt, svedfremkaldende eller ubrugeligt at skulle modtage kritik fra medstuderende og give kritik til medstuderende, kan studieformen op Roskilde Universitetscenter (RUC) blive en hindring for at klare studierne.
Der er nemlig brug for at besidde bestemte kompetencer – eller i hvert fald evne, lyst og vilje til at udvikle bestemte kompetencer – for at klare sig under forskellige studieformer. Det er altså ikke nok, at faget vækker interesse. Studieformen skal også passe til den studerende.

Udskilning
Ifølge Anita Lindquist, projektkoordinator i et kompetenceprojekt under KU, der skal udrede, hvilke kompetencer de studerende tilegner sig i løbet af studierne, er studerende på KU kendetegnet ved at kunne arbejde selvstændigt, håndtere en høj grad af valgfrihed i forhold til fag, pensum og læseplaner, holde disciplinen selv om der ingen mødepligt er og selv kunne finde frem til de nødvendige informationer. Det er derfor også disse kompetencer, som det er nødvendigt at besidde eller tilegne sig.
»Så hvis det føles for ensomt, svært eller uhåndterligt, kan det blive svært at klare et studie på KU,« siger Anita Lindquist.
Ifølge Mads Løkke Rasmussen, som er fuldmægtig i uddannelses- og forskningsafdelingen på RUC, skal de studerende på RUC både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre, være socialt kompetente, det vil sige kunne håndtere, at der er flere viljer, synspunkter og strategier i spil, turde tage ansvar for egen læring og være indstillet på ’learning by doing’ i grupper.
»Det er vigtigt at besidde eller tilegne sig i hvert fald nogle af disse kompetencer for at klare sig på RUC,« siger Mads Løkke Rasmussen.
I og med at der er behov for forskellige kompetencer under forskellige studieformer, er udskilningsmekanismerne også er forskellige. Hvor studerende på KU skal stå til ansvar for censor, skal studerende på RUC både stå til ansvar for hinanden og censor. Det betyder, at mens udskilningen på KU kun sker ved eksamensbordet, sker udskilningen på RUC også ved de studerendes mellemkomst. Men langt de fleste finder sig til rette.
For at flest muligt klarer tilvænningen til studieformen forsøger både KU og RUC at forbedrede de nyoptagne studerende på, hvad der venter forude. På Københavns Universitet Amager, (KUA), hvor humanisterne, holder til, er der ligefrem blevet oprettet to deltidsstillinger i et såkaldt Studiestartkontor. Indholdet i stillingerne er koordinering og uddannelse af tutorer; det vil sige de studerende, der står for at introducere nyoptagne studerende til deres fag og til studieformen.
»Det er vores ansvar at sørge for, at tutorerne kan gøre det uoverskuelige overskueligt,« siger Jakob Ussing, som er ansat i Studiestartkontoret. Han er med til at sikre, at tutorerne får givet de nyoptagne nogle redskaber til at håndtere studieformen på KU.
Ud over at tutorerne skal tage de nyoptagne på ’Tour de KUA’, som går forbi undervisningslokaler, bibliotek, boghandel, studievejledning, kantine, eksamenskontor og lektorernes kontorer for at vise, hvor hvad findes, så sørger tutorerne for at de nyoptagne får etableret læsegrupper og bliver undervist i studieteknik. For eksempel: hvordan det er bedst at tage notater til en forelæsning, så der ikke ligger 80 tætskrevne sider i tasken efter en forelæsning, hvordan det er muligt at læse 100 sider på engelsk til næste forelæsning uden at gå til i stress, og hvordan det er bedst at forberede sig.
»De nyoptagne skulle gerne få følelsen af ’slap af’, ’føl dig velkommen’ og ’turde’ bank på undervisernes dør’,« siger Jakob Ussing.
Ifølge Søren Poul Nielsen, som er studievejleder på KUA, kan der være forskel på, hvor hurtigt nye studerende tilpasser sig studieformen.
»For nogle tager det lang tid at lære, andre lærer det hurtigt, men pointen er, at det er noget, der kan læres af de fleste,« siger Søren Poul Nielsen.

Erfaringer
På RUC sørger rusvejledere, som er den ruc’ske pendant til tutorer, for at introducere til basisårenes indhold og til studieformen. Jan Bisgaard, medkoordinator af dette års rusvejledere for de nyoptagne på Humanistisk Basis, som er en to-årig grunduddannelse på RUC, mener, at det er vigtigt, at de nyoptagne selv får mulighed for at gøre sig nogle erfaringer, inden rusvejlederne overøser dem med deres. Det sker helt konkret ved, at de nyoptagne bliver inddelt i grupper, som bliver sat til at lave små pilotprojekter, hvor de skal prøve at vælge problemstilling, metode og litteratur og så videre.
»Vi blander os ikke, før grupperne selv har oplevet nogle af de velkendte besværligheder med at blive enige om, hvad for eksempel problemstillingen skal være,« siger Jan Bisgaard. Det er imidlertid svært at give de nyoptagne et indblik i nogle af de gruppedynamiske problemer, som kan opstå undervejs i et gruppeforløb.
»En er måske lidt for dominerende, en er måske lidt for stille, men ingen siger rigtig noget til det, for forløbet skal jo kun vare en uge og ikke et helt semester,« siger Jan Bisgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her