Piskesmældsskader efter bilsammenstød koster samfundet dyrt.
Samlet udbetaler forsikringsselskaberne omtrent en milliard kroner årligt alene i erstatninger for piskesmæld eller whiplash, siger Lars Bonde, skadedirektør i forsikringsselskabet Tryg. Det er årsagerne til, at ansvarsforsikringer for biler er steget 50 procent på 10 år.
Stigningen sker, selv om eksperter sætter spørgsmålstegn ved om sygdommen reelt eksisterer:
»Diagnosen findes. Sygdommen findes ikke,« siger neuropsykolog ved Århus Kommunehospital Lise Ehlers, der arbejder med bl.a. hjerneskadede patienter.
»Piskesmæld er en nakkeforstuvning, og i lande som Canada, hvor det ikke er en langtidsdiagnose, der berettiger til erstatning, kommer folk sig på en uge,« påpeger Lise Ehlers.
Hun får opbakning af den lægelige ekspertise. Den voldsomme vækst både i forsikringsbetalte erstatninger og tildelinger af offentlig førtidspension på baggrund af bl.a. piskesmæld har nemlig fremkaldt flere forskningsprojekter:
»Der synes at være en ringe relevant og forståelig sammenhæng mellem årsager (udløsende faktorer) og virkning (symptombillede),« meddelte Ugeskrift for Læger i 2001. To år senere hed det endnu tydeligere: »Patienter med syndromdiagnoser udgør en stor gruppe af de patienter, som tilkendes førtidspension, knap 10 procent. Der er således tale om en stor gruppe patienter, ikke blot i sundhedsvæsenet, men også i socialvæsenet, hvor alene udgifter til førtidspension udgør en betydelig post. Undersøgelsen bekræftede også, at langt flere kvinder end mænd tilkendes førtidspension på baggrund af en syndromdiagnose.« (UfL 2003). Syndromdiagnoser er fællesbetegnelsen for kronisk piskesmæld, fibromyalgi og andre lidelser med en række ukarakteristiske smerter.
En kvindesygdom
Lise Ehlers kan bekræfte, at flest kvinder plages af symptomer, ikke mindst, hvis de har hårdt og lavtlønnet arbejde. Kvinderne får, populært sagt, ondt i livet, når de f.eks. ikke magter både hjem og fuldtidsjob:
»Hvis du lider af stress gennem lang tid, kan du mærke på din krop, når der er noget galt.«
Ved en forstående læges mellemkomst løses så familiens økonomiske problemer, når kvinden tildeles pension eller erstatning fra forsikringsselskabet. Blot med den omkostning, at kvinden efter Lise Ehlers opfattelse låses fast i en kronisk sygerolle.
I forsikringsbranchen følger man forskningen med interesse, netop fordi whiplash efter bilsammenstød har udviklet sig til en så stor udgift.
»Den enkelte erstatning er blevet højere, samtidig med, at der er flere whiplash-sager,« siger Lars Bonde, der skønner det samlede tal på en milliard for hele branchen på baggrund af Trygs markedsandel på 22 procent af motor- og ansvarsforsikringer i Danmark.
En ny lov om erstatningsansvar hævede fra juli 2002 erstatningsbeløbet for tabt erhvervsevne fra ca. seks gange til ti gange årslønnen.
Sammenholdt med stigningen i antallet af piskesmældsskader betød det, at udgifterne til erstatninger steg med 45 procent (fra 5.305 millioner kr. i 1992 til 7.742 mio. kr i 2002), selv om det samlede skadetal faktisk faldt lidt (fra 567.978 i 1992 til 560.000 i 2002).
Regningen ekspederer selskaberne naturligvis prompte videre til forbrugerne: For at dække de stigende udgifter i perioden næsten fordoblede forsikringsbranchen sine præmieindtægter for biler, nemlig fra 5.742 millioner kr. i 1992 til 10.160 mio kr. i 2002, oplyser statistik fra forsikringsoplysningen.
Forsikringsselskabet Tryg bekræfter tendensen: »I Tryg steg prisen for en motor-/ansvarsforsikring med 40-49 procent i 2002,« siger Lars Bonde.
Alternative behandlinger
Frygten for de stejlt stigende udgifter til kronisk piskesmæld har fået forsikringsselskaberne til at tænke nyt for at holde udgifterne nede.
Dels har Brancheorganisationen Forsikring og Pension igangsat et stort lægeligt forskningsprojekt. Dels tilbyder flere forsikringsselskaber, blandt andre Tryg og Alka, en række alternative behandlingstilbud til de patienter, der stadig har symptomer, selv om der ikke lægeligt kan påvises noget fysisk abnormt:
Fra fysioterapi og kiropraktik over kranie-sakralterapi (Tryg) til firmaet Body Self Development (Alka).
Ifølge Karsten Moos, afdelingschef for bilskader i Alka Forsikring, er Body Self Development samme firma, som »dem, der kurerer på Bjarne Riis drenge i Tour de France.«
Erfaringerne med at tilbyde behandling er gode:
»Mange kommer videre og får en fornuftig dagligdag i stedet for at vælge en pose penge,« siger Karsten Moos, Alka Forsikring.
»Der er tre vindere os, samfundet og den skadelidte selv,« mener Lars Bonde, Tryg.
