Læsetid: 4 min.

Tog Aarhus det for langt?

Landets eneste hiphop-festival er en potent langefinger i fjæset på Roskilde Festivals bookere. Men selv ikke store amerikanske navne har kunnet fylde Ridehuset i de forløbne tre dage, og nu er Aarhus Took It begrædeligt nok lukningstruet
30. august 2004

Koncert
Når disse linier fortæres, ånder Henning Winther forhåbentlig lettet op. Sidder han i stedet og river sig i krøllerne, er det en større skandale for den eskalerende danske lytterskare, som vedkender sig hiphoppen.
I nat lukkede og slukkede dj-pulten i den femte udgave af tredages-arrangementet Aarhus Took It, og hvis ikke der kom gevaldig gang i billetsalget søndag, risikerer Danmarks eneste hiphopfestival at skråle på sidste vers.
»Vi har satset hårdt med mange store navne i år, og det kan godt være, vi bliver halshugget på det. Omvendt fortsætter vi, hvis det hele går alligevel, og der måske er blevet solgt nogle ekstra øl oppe i baren,« lovede den 32-årige arrangør lørdag eftermiddag. Her sad han på en solbeskinnet bænk midt i den mildt pulserende festby. Røg sig en røg og besvarede opkald via den håndfri funktion på sin konstant kimende mobil.

Billetter i overskud
Henning Winther havde budgetteret med 750 solgte adgangsgivende armbånd til tredages-arrangementet, men efter åbningsaftenen havde blot 550 homeboys og flygirls lagt kroner indgangen til Ridehuset på Vester Allé.
Det er et problem, når billetten koster den alt andet end nette sum a 600 dask – så hober det sig ligesom op.
At udskrivningen snildt betaler sig, er en helt anden sag. Det beviste alene fredagens prægtige program med al ønskelig tydelighed. Aarhus Took It mestrer nemlig dét dér med at byde på både den danske rapelite og amerikanske topnavne som M.O.P., Big Daddy Kane og Pharoahe Monch – ikke de nemmeste fætre at få grabberne i, hvad eksempelvis Roskilde Festival kun ved alt for godt.
Amerikanske MC’s gider som regel ikke tage turen over Atlanten, da det alligevel dårligt betaler sig, med mindre de sælger på niveau med 50 Cent, Jay-Z og andre mainstreamfænomener. I USA er hyren bedre og hypen større. Men Henning Winther og Aarhus Took It har alligevel opbygget sig et branche-ry, så det eksempelvis lader sig gøre at flyve en kritikerrost undergrundsrapper som Philadelphias suveræne The Last Emperor til byen for 20.000 kroner, honorar inklusive. Lidt af et scoop, og den holistiske rimsmed leverede selvfølgelig et veloplagt show, da han gik på scenen i Ridehuset kl. 23.30 fredag aften. Kun bevæbnet med mikrofon og et datbånd – hvilket måske var lige lovlig skrabet – beviste han, at der næppe findes mere nuancerede og velartikulerede rappere p.t.
The Last Emperors fantasi og religionsfokuserede tekster gik flere gange op i en, ja, højere enhed. Ikke mindst med a capella-fremførelsen af publikumsfavoritten »Secret Wars«. Da det testosteronstruttende menneskehav – med en ikke ubetydelig overrepræsentation af kasketter og kronravinger – for 117. gange krævede nummeret, hvor han eminent imiterer sine mere berømte kolleger, indvilgede rapperen endelig.
»Er den virkelig så populær,« undrede han sig og satte sin instrumental-back up på pause, hvorefter Ridehuset fik en demonstration i diktion og stemmeteknik.

Mod Bush og Pia K.
Så stille blev der aldrig, da aftenens hovednavn, Pharoahe Monch, gik på lidt i to samme nat. Der hersker ingen tvivl om, at de ca. 800 (gæstelisterne er altid absurd lange til selv de mindste hiphop-koncerter) fremmødte blev vidner til the next big thing. Det tidligere Organized Konfusion-medlem fra Brooklyn har netop skrevet kontrakt med Eminems ekstremt succesrige pladeselskab, Shady Records, og med de rigtige produktioner i ryggen kan afroamerikaneren umuligt fejle. Slet ikke, hvis Pharoahe Monch præsterer samme nerve og energi i studiet, som han gjorde i studiebyen Århus.
Bakket op af sin dj og to helt forrygende korsangere – et styks hoochie mama og et styks playa – spyttede Monch ny fandenivoldskhed i den så småt udmattede kødrand, der på det tidspunkt havde kastet håndtegn til syv forskellige optrædender fordelt over fem timer.
De hårdt prøvede arme kom op til klassikerne »Simon Says« og »Agent Orange« samt den mindre subtile »Fuck You«. Men heftigst var responsen, da Pharoahe Monch inviede sine hvide brødre og søstre i, at han ikke havde stemt, så længe hans rygerhjerne kunne huske tilbage. Men det havde han tænkt sig at ændre på, for nu havde George W. Bush bare at »get tha hell out of office!« Billigt, men ikke desto mindre opmuntrende.
Tidligere på aftenen led Pia Kjærsgaard en lignende skæbne, da rimsmeden Per V proklamerede, at Dansk Folkepartis ubestridte leder »får for lidt negerpik«. Sammen med makkeren Ole D og scratchfænomenet DJ Turkman Souljah udfyldte Per V pauserne i programmet med improvisationsforetagendet Freestyle Freekshow. Det gjorde d’homeboys godt, nøjagtig som de øvrige danske navne på åbningsaftenen – Organiseret Riminalitet, Booty Cologne og Gísli – greb chancen. Især sidstnævnte lader i øvrigt til at være i en modningsproces, der har forvandlet hans live-optræden fra en tam omgang engelsksproget ordgejl til en insisterende inciterende affære. Hans fremførelse af »Quiet Days« var decideret mindeværdig, hvorimod man helst glemmer Horsens-rapperens småhomofobe udladninger undervejs. Gíslis kommende fuldspiller bliver dog spændende lytning ligegyldig hvad.
Men ikke lige så spændende som Henning Winthers ansigts-udtryk i læsende stund. Gnider eller vrider han sig hænderne?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her