Læsetid: 3 min.

Tyrkerne vender hjem

Der kan meget vel blive tale om decideret tilbage-vandring, hvis forholdene for indvandrere i EU fortsat forværres samtidig med, at levestandarden øges i Tyrkiet
31. august 2004

Tilbagevandring
Næsten hver tredje tyrker i Tyskland eller Frankrig overvejer at vende hjem til Tyrkiet, hvis landet bliver medlem af EU. Hver 10. svarer sågar, at de »helt sikkert« vil rejse tilbage.
Det viser tal fra en ny undersøgelse, som professorerne Ferhat Kentel og Ayhan Kaya ved Bilgi Universitet i Istanbul har foretaget.
»Ligesom man har set det med Portugal, Grækenland og Spanien, er det ikke usandsynligt, at vi vil opleve omvendt migration blandt tyrkere,« siger Ayhan Kaya.
1.665 tyrkere er blevet spurgt, og i Tyskland svarede 27,7 procent bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de ville overveje at rejse hjem til Tyrkiet, hvis landet bliver medlem af EU. Tallet i Frankrig er 30,7. Dertil kommer henholdsvis 38 og 28,8 procent, der svarer »ved ikke«.
Der er ikke foretaget nogen undersøgelse om tyrkere i Danmark. Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Århus Amt Hüseyin Arac har kontakt med mange forskellige dele af det tyrkiske miljø i Danmark og vurderer, at tallene er nogenlunde de samme herhjemme.
»Det der med at vende hjem og starte forfra er noget, mange trøster sig med. Det gør jeg også engang imellem,« siger han.
»Mange vil have lyst til at vende hjem, hvis forholdene i Tyrkiet bliver forbedret, og situationen i Vesten forværres,« siger Hüseyin Arac og hentyder blandt andet til den hårde tone i indvandrerdebatten.
»Hvis det sociale, økonomiske og politiske liv stabiliserer sig, og det tror mange, det gør, når Tyrkiet bliver medlem af EU, så kan det give folk et skub, selv om de ikke kommer til at tjene helt så mange penge, som de gør i Tyskland, Frankrig eller Danmark,« siger han.

De unge bliver
Hüseyin Arac, der selv kom til Danmark for 32 år siden og nu arbejder som tolk og foredragsholder, tror, at det først og fremmest er de ældre, pensionisterne og de dårligt integrerede, der længes hjem.
Det synspunkt bakkes op af professor Ayhan Kaya:
»Det er mest hjemmegående husmødre og pensionister, der har lyst til at rejse tilbage til Tyrkiet. Det er de samme, der giver udtryk for større tilknytning til Tyrkiet end til det land, de bor i nu,« siger han.
I de tyske tyrkeres tilfælde spiller den dårlige tyske økonomi også en stor rolle for lysten til at rejse hjem til Tyrkiet, mener Ayhan Kaya. Han henviser til, at over halvdelen af tyrkerne i Tyskland er ’pessimistiske’ eller ’meget pessimistiske’ med hensyn til landets fremtid. I Frankrig er det under en fjerdedel.
Professor Kaya vil dog hellere fokusere på de positive sider af undersøgelsen. Blandt andet at mange unge tyrkere i Europa er meget velintegrerede.
»De unge føler sig knyttet til EU og ’europæiskhed’. De er meget mobile og kulturelt aktive og har i det hele taget udviklet kosmopolitiske og europæiske identiteter,« siger han.
»Det skulle vi hellere kigge på i stedet for at holde fast i stereotypen om den dårligt integrerede tyrker.«
Det er da også netop gruppen af unge anden- og tredjegenerationsindvandrere, der sammen med den velfungerende middelklasse er mindst tilbøjelig til at returnere til Tyrkiet, såfremt landet bliver medlem af EU. Hvis tyrkerne vender hjem, bliver det således højst sandsynligt de arbejdsløse, ældre og generelt dårligt integrerede, der vinker farvel til Vesteuropa. En helt naturlig udvikling, siger Ayhan Kaya.
»Hvis du bor i en ghetto, og er utilfreds med din materielle og økonomiske situation og uden udsigt til forbedringer, så har du kun din kultur at holde fast i. Din tyrkiskhed så at sige.«

ahrinformation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her