Læsetid: 4 min.

Tyrkiske kvinder lider under frygten for islam

Tusindvis af tyrkiske kvinder får ingen uddannelse, fordi det er forbudt at bære hoved-tørklæder på skoler og universiteter. Mange tyrkere frygter nemlig, at islamiske kræfter skal overtage landet – og at ophævelse af tørklædeforbuddet blot vil være første skridt
23. august 2004

ISTANBUL – To mørke øjne omkranset af et pink tørklæde, lyner vredt, når 27-årige Tugba Demir, der bor i Tyrkiets hovedstad Istanbul, fortæller om, hvordan det er at leve med hovedtørklæde i et muslimsk land, hvor religionsfriheden har trange kår. Hun har måttet afbryde sine universitetsstudier i tyrkisk og litteratur for at kunne bære det tørklæde, som er en vigtig del af hendes tro.
Det var ikke nogen let beslutning:
»Men hvis man ikke må leve med sin tro, er man ulykkelig,« siger hun.
Siden tørklædeforbuddet blev indført i 1997 efter et ultimatum til den siddende regering fra militæret, har kvinder ikke kunnet studere eller undervise på offentlige skoler iført tørklæder.
Et forbud, der også betyder, at selv ministerpræsident Erdogans hustru nægtes adgang til offentlige institutioner på grund af hendes tørklæde – og mere end én gang er det sket, at hun ikke blevet inviteret med til statsmiddage, når landets præsident har indbudt.

Tusinder rammes
Ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch rammer tørklædeforbuddet hvert år flere tusinde tyrkiske kvinder, som nægtes adgang til universiteterne, fordi de bærer tørklæde.
Men det er ikke kun på de videregående uddannelser, at tørklæderne udgør et problem. Den Ankara-baserede kvindeorganisation
Flying Brooms talskvinde Halime Gürsel, fortæller, at de har kendskab til, at omkring 6.700 piger i Sydøstanatolien nægtes en grunduddannelse, fordi deres familier kræver, at de bærer tørklæde.
»Det værste ved tørklæde-debatten er, at den er kønsdiskriminerende,« siger Halime Gürsel.
»Mænd i Tyrkiet tvinges jo ikke til at bære et lignende religiøst symbol – og derfor er tørklædedebatten ulige.«
Også Human Rights Watch fordømmer tørklædeforbuddet:
»Denne restriktion i kvinders ret til at klæde sig er diskriminerende og krænker deres ret til uddannelse, ytringsfrihed, religionsfrihed og deres ret til privatliv,« skriver organisationen på deres hjemmeside.
Den tidligere universitetsstuderende Tugba Demirs øjne lyner igen, da hun fortørnet beretter om to tyrkiske kvindelige studerende, der den 29. juni i år tabte deres sag om retten til at bære tørklæder ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.
Domstolen mente, at tørklædeforbuddet var et acceptabelt middel i kampen for at opretholde den sekulære tyrkiske demokratiske stat som værn mod islamisk fundamentalisme.
Men det argument afviser Human Rights Watch:
»Tørklædeforbuddet er blevet indført i sekularismens navn som en barriere mod, at islam skal vinde indpas i politik. Men beskyttelsen af religionsfrihed er netop i overensstemmelse med sekularisme i statsinstitutioner,« skriver organisationen.

Betændt debat
Selv om den tyrkiske regering – AK-partiet – der har islamiske rødder, skulle ønske at ophæve tørklædeforbuddet, ligger det ikke lige for.
Frygten for at ekstreme islamistiske kræfter skal overtage kontrollen med landet stikker nemlig dybt blandt mange tyrkere, der er opdraget i troen på, at det tyrkiske demokrati er afhængig af det sekulære demokrati – adskillelsen af stat og religion.
Og historisk er der blevet slået hårdt ned på ethvert tegn på, at islamiske tendenser var på vej ind i den politiske sfære. Militæret har flere gange afsat siddende regeringer i dets selvudnævnte rolle som demokratiets vogter. I de senere år er militærets rolle dog blevet svækket, og også den militære repræsentant for det magtfulde statslige uddannelsesudvalg HEC blev fjernet i maj måned i år.
Selv om mange tyrkere anser tørklædeforbuddet for at være nødvendigt, erkender mange også, at det er et problem i forhold til religionsfrihed og kvindefrigørelse. En af de tyrkere, der repræsenterer den holdning er udlandsredaktøren på avisen Milliyet, Kadri Gürsel.
»Det er et problem i forhold til kvindefrigørelsen, hvis vi ikke tillader kvinder adgang til universiteterne og højere uddannelse,« siger han.
Men angsten for, hvilke kræfter en ophævelse af tørklædeforbuddet slipper løs, får ham indtil videre til at fastholde ønsket om et forbud:
»Det er for tidligt at tillade tørklæder. Der er grupper på universiteterne, der er for aggressive og som vil ekspandere. Vi må afvente lidt endnu,« siger han, selv om han også erkender, at en af Tyrkiets største fremtidige udfordringer er at skabe religiøse og kulturelle rettigheder.
»Hvis der ikke er konsensus, er der ikke demokrati i et samfund. Derfor er religiøse og kulturelle rettigheder meget vigtige – den sociale kontrakt med kurderne og
islamisterne i Tyrkiet er vigtig at få etableret,« siger han.
Siden Tugba Demir droppede ud af universitetet, har hun været arbejdsløs – og hendes fremtidsplaner består lige nu i et snarligt ægteskab og et håb om, at tørklædeforbuddet en dag bliver ophævet.

Hvad vil EU?
At EU skulle være svaret på hendes bønner, er hun dog ikke så sikker på:
»Jeg ønsker at blive en del af EU, men muslimer diskrimineres også i Europa. EU er for optaget af kurderne, men ikke tilstrækkeligt optaget af islamiske og økonomiske problemstillinger,« siger hun.
Heller ikke 37-årige Ahmet Emin Büyükkeent, der ulovligt sælger kjoler fra et mobilt tøjstativ i en lille sidegade i Fatih-kvarteret er specielt tillidsfuld over for EU.
»We love the Europe,« griner han og fortsætter: »Vi vil gerne være med i EU, men måske vil I ikke have muslimer med?,« siger han stadig grinende.

*http://www.hrw.org/

Serie
Tyrkiet tæller ned
*I to år har Tyrkiet set frem til EU-topmødet i Bruxelles i december, hvor det bliver afgjort, om der skal indledes optagelsesforhandlinger med landet. Information er taget til Ankara og Istanbul for at undersøge, hvad reformerne har betydet for landet, for flertallet og for mindretallene. Og hvad der mangler, før Tyrkiet kan blive et EU-land. Følg serien i avisen og på tema.information.dk/tyrkiet. Dette er den anden artikel. Den første blev bragt 21. august.

*Information er i Tyrkiet med støtte fra det tyrkiske statsministerium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her