Læsetid: 3 min.

Tyskland siger farvel til ami’erne

USA moderniserer forsvaret. Flere baser i Tyskland og Korea skal lukkes. Fremtidsangst i de berørte tyske kommuner
18. august 2004

BERLIN – Præsident George W. Bush har annonceret den største omstrukturering af det amerikanske forsvar siden Den kolde Krigs afslutning.
I de kommende ti år skal 70.000 soldater udstationeret i Europa og Asien dels trækkes hjem til USA, dels flyttes til nye baser i kampen mod international terrorisme.
»Verden har forandret sig meget, og vores (militære) opstilling må forandre sig med den, så vi kan bruge vores styrke mere effektivt og udbrede frihed og fred,« sagde George W. Bush i en tale til veteraner i Cincinnati, Ohio.
»Den nye plan vil hjælpe os med at kæmpe og vinde det 21. århundredes krige. Den vil styrke vores alliancer verden over, mens vi opbygger nye partnerskaber for bedre at kunne bevare freden.«
Præsidenten gik ikke i detaljer med planen, men visse enkeltheder er dog kendt. Store dele af baserne i Tyskland og Korea skal lukkes og erstattes med mindre baser med mobile enheder i bl.a. Polen og Ungarn. Marinens europæiske hovedkvarter flyttes fra London til Napoli, den amerikanske base på Guam i Stillehavet udbygges, kampfly rykkes fra Tyskland til Tyrkiet.
Den amerikanske omstrukturering kommer ikke som noget chok for Tyskland. Siden 2001 var det ventet, at et stort antal soldater skulle flyttes til egne nær krigs- og kriseområder.
Allerede i begyndelsen af 1990’erne gennemførte USA den første troppereduktion på tysk jord. Under Den kolde Krig stod der en kvart million amerikanske soldater i landet, de blev langsomt trukket hjem og efterlod flere bysamfund til en trist skæbne, der nu skræmmer de truede basebyer.

Katastrofe venter
For tiden har USA omkring 73.000 soldater i Tyskland, med medfølgende familier og civilt ansatte amerikanere udgør tilstedeværelsen i alt 180.000 personer.
Efter planen skal næsten halvdelen af soldaterne forlade Tyskland de kommende år. For de berørte kommuner bliver flytningen en økonomisk katastrofe.
»Troppetilbagetrækningen vil få store konsekvenser, som vil betyde store økonomiske problemer for byen,« siger borgmester Pia Beckmann fra Würzburg i Bayern.
Byen med 130.000 indbyggere huser 9.000 amerikanere. »De amerikanske soldaters købekraft er ikke ringe. Hvis der ikke længere er 9.000 indbyggere i en by, mangler de – også som kunder.«
Borgmesteren skønner, at mindst 711 civilt ansatte tyskere har arbejde på basen. Når den 1. Infanteridivision forlader byen, bliver de arbejdsløse.
I Kitzingen i Bayern forventer borgmester Franz Böhm, at lukningen af den lokale Harvey-Kaserne vil koste kommunen op mod 20 millioner kr. i tabte skatteindtægter. Ramt bliver også det store antal tyskere, der tjener gode penge på at leje huse ud til de amerikanere, der ikke ønsker at bo på kasernen. I årtier har denne udlejningsvirksomhed finansieret husbyggeriet i området.
Blandt de hårdest ramte kommuner er Baumholder i delstaten Rheinland-Pfalz. Her lever de 4.500 indbyggere nærmest af basen med 12.000 soldater og medfølgende familie. Den nærliggende luftbase Ramstein med 9.000 soldater får lov at bestå og bliver efter alt at dømme udbygget.
Lukningsplanerne har fået bl.a. Bayerns ministerpræsident Edmund Stoiber (CSU) til at kræve økonomisk hjælp fra det tyske forsvarsministerium, men det afviser minister Peter Struck (SPD).

Ingen straf
Efter Bushs tale fik avisernes lederskribenter travlt med at gøre op med myten om, at troppeflytningen sker som straf for det tyske nej til Irak-krigen: »Intet af det har bund i virkeligheden, også selv om tilbagetrækningen vil ramme visse tyske regioner hårdt. Washington handler kun på baggrund af strategiske motiver,« skriver den konservative Die Welt.
Süddeutsche Zeitung er enig og benytter lejligheden til at sige farvel til amerikanerne, ami’erne: »Når gode venner rejser, bliver vemodet tilbage. For Tyskland er det vemodet, der kommer af at blive voksen. Det venskab, der over årtier er opstået på grund af nærheden, må nu overleve med distancen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu