Læsetid: 2 min.

Undervejs i et skizofrent liv

20. august 2004


*Denne artikel er den tredje i en serie på fem. Intet i føljetonen er opdigtet. Det er en virkelig beretning om Lene Falgreen Larsens liv som skizofren. Alle oplysninger er kommet frem under interviews med Lene og hendes nærmeste, ligesom vi har været i kontakt med psykiatere fra Psykiatrisk Hospital i Risskov og har haft adgang til Lenes journal.

FAKTA
Én procent udvikler skizofreni
*Lene Falgreen Larsen blev som 32-årig indlagt første gang. Få måneder forinden havde hun afsluttet jurastudiet og forladt sin mand, som hun havde været gift med i syv år. Hun knækkede psykisk og endte på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
I begyndelsen troede lægerne, at hun havde en svær depression. Men med tiden opdagede de, at hun havde psykotiske symptomer med voldsom angst. Efterhånden skiftede diagnosen fra forbigående psykose til skizofreni.
Skizofreni er en sindssygdom, der påvirker evnen til at vurdere virkeligheden, tænke og føle. Skizofreni betyder sjælespaltning, og sygdommen er en grundlæggende splittelse mellem tanker og følelser. Den giver symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, angst og manglende evne til at koncentrere sig. Cirka én procent af befolkningen udvikler skizofreni, og 80 procent af de skizofrene kommer i behandling.
Man regner med, at 20 procent af de behandlede bliver helt raske, 20 procent vil få hallucinationer eller vrangforestillinger hele tiden, og de sidste 60 procent vil i perioder få brug for antipsykotisk medicin. En del får det så dårligt, at de i perioder får brug for at blive indlagt. Det er typisk, at skizofrene ikke selv kan se, at de er syge og har brug for hjælp. Det hører med til sygdommen, at man ikke kan erkende, at man har den. Derfor er det svært at få skizofrene til at blive ved med at tage medicin. Når de ikke synes, de er syge, har de ikke nogen grund til at tage medicin.

Skizofrene på førtidspension
*80 procent af Danmarks skizofrene, 16.000 mennesker, lever af førtidspension. Tidligere var skizofrene indlagt på psykiatriske hospitaler i lange perioder, men i dag bor de fleste for sig selv og klarer sig med korte indlæggelser, når de har det dårligst.
På en hvilken som helst dag er cirka 1.400 skizofrene indlagt. Skizofreni er en af de lidelser, der koster det danske samfund mest. Knapt fire milliarder kroner kostede sygdommen i 1992, hvor de seneste udregninger stammer fra. 2,6 milliarder kroner kostede førtidspension, resten gik til indlæggelser, psykiatriske plejehjem og sociale tilskud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu