Læsetid: 9 min.

Velfærdspolitik omkring gadekæret

Hvad gør en socialdemokrat, når flere ældre og skolebørn truer med at slå bunden ud af kommunekassen? Når globalisering blæser jobbene til USA? Når individualistiske forældre stiller nye krav til børnehaven?
13. august 2004

Velfærd – hva’ nu?
Det går nok. Det er ikke så slemt, som eksperterne siger. Truslen er overdrevet. Det løser sig.
Det er typiske svar på de problemer, som det danske velfærdsland står over for.
Både politikere – regering som opposition – eksperter og interesseorganisationer benytter sig af ovenstående udsagn, når de skal undgå at træffe upopulære beslutninger eller anbefale upopulære løsninger.
Det er også det nemmeste.
Det er bare ikke særlig nemt, når man er borgmester og rent faktisk sidder med problemerne helt inde på livet, møder borgerne hver dag på gaden, og når regnskabschefen peger på kommunens bundlinje.
Eller for nu at lade Hillerøds unge borgmester og socialdemokratiske håb, Nick Hækkerup, sige det selv:
»Den der Christiansborg-retorik med at sige, det er ikke noget reelt problem, og vi skyder gråspurve med kanoner og så videre – det kan man godt sige – men der er bare en bundlinje, der ikke passer, og som bliver værre år for år. Den er helt kontant. Den udfordring er helt tæt inde på os.«
Når regnskabschefen i de kommende dage dukker op med de første budgettal for næste år, så er diskussionen om velfærd så nærværende, som den overhovedet kan blive:
»Der er tre ting, der for alvor udfordrer os. Den første, det er demografien. Der er det sådan, at vi i Hillerød simpelthen kan se, hvordan vores befolkningstal udvikler sig. Der bliver flere skolebørn, flere
ældre. Til gengæld har vi en stagnation i antallet af helt små børn. Og vores gruppe af erhvervsaktive er alt andet lige konstant. Vi befinder os altså i den demografiske klemme. Og det er ikke bare noget, vi går og snakker om,« siger han.
Netop den tendens, som Velfærdskommissionen påpeger, slår igennem på landsplan: Frem mod år 2040 vil der blive 350.000 danskere færre i den arbejdsdygtige alder, 15 til 65 år. Men 400.000 flere pensionister. Er danskerne parate til at give afkald på noget som helst for at opretholde det samfund, vi kender i dag, spørger kommissionen.
Borgmester Hækkerups budskab er, at borgerne rent faktisk ikke er kværulantiske, kortsynede og egoistiske. Det kommer vi tilbage til. Først stiller borgmesteren sig til tavlen for at forklare mere om de udfordringer, som andre gerne vil bortforklare.

Ønsker De skovbørnehave?
Forholdet mellem ældre, som skal forsørges, og borgere, der arbejder, er altså et konkret problem for Hillerød Kommune. Men der er andre problemer, som skal løses, for at kassen stemmer.
»Den anden udfordring vil jeg kalde den nye dansker. Og det har overhovedet intet med anden-generation og fremmede at gøre. Det handler om, at vi kan mærke, at befolkningen lægger vægt på nogle nye værdier. Hvor man tidligere var kollektivt orienteret, så sker der nu en individualisering. Og det er noget, der udfordrer kommunen. Hvor vi tidligere kunne sige, at Hillerød Kommune har pasningsgaranti, så ville borgerne sige: Det er sørme godt. Men i dag er det ikke nok, der skal være et spektrum at vælge imellem, hvor vi kan sige: Vil du helst gå hjemme med dit barn? Vil du helst have det i skovbørnehave eller i almindelig børnehave? Skal det være halvdags eller heldags? Alt det der, bliver vi nødt til at forholde os til her på rådhuset,« forklarer borgmesteren.
For forældrene er pris og pasningsgaranti mindre vigtige end en god stemning i børnehaven eller skolen.
»Det vil sige, at det vigtigste politisk ikke er at sørge for, at der er pladser nok, men at der bliver leveret en immateriel vare – nemlig den gode stemning. Og her ligger en del af svaret, som Velfærdskommissionen helt overser, og som kan blive helt centralt for, hvordan vi håndterer de problemer, vi står over for,« siger Nick Hækkerup.
Helt at overse de øgede krav til den offentlige service gør regeringens velfærdskommission nu ikke. Sammen med stigende individualisering er kravet om bedre service ét af de fire centrale problemer, som velfærds-Danmark skal tage stilling til, skriver kommissionen. Igen: Hillerød afspejler et mini-kosmos, hvor fremtidens udfordringer allerede er slået igennem. Hvor velfærdskommissionens blæk tegner en begyndende virkelighed. Og hvor undskyldninger, udskydelser og bortforklaringer ikke får kommunekassen til at stemme.
Ud over den demografiske udvikling, krav om bedre service, mindre ansvar for fællesskabet,
peger kommissionen på et sidste område, som truer velfærden – og som Hillerød har inde på tæt hold – globaliseringen:
»Jeg ved godt, at det lyder så tomt og svært. Men for os som kommune mærker vi det helt konkret med den store amerikanske virksomhed Biogen, der gerne ville flytte til Hillerød, investere så og så meget, og hyre så og så mange. De kører på i et års tid, planlægger og projekterer, og så fusionerer virksomheden i USA med en anden virksomhed, der er ved at bygge en fabrik i San Diego og fabrikken i Hillerød bliver stoppet. Hvor efter hele feel good-effekten falder ned, og udsigten til arbejdspladserne er væk,« fortæller borgmesteren. Med den tilføjelse, at virksomheden nu er gået i gang med at bygge fabrikken alligevel. Ikke på grund af lave udgifter til løn. Men på grund af en veluddannet arbejdskraft og geografisk god beliggenhed.
Men tilbage til de ubehagelige beslutninger, som en borgmester må træffe for at få enderne til at mødes.

I kan ikke få alt!
Velfærdskommissionen oplister en række traditionelle, ubehagelige muligheder for at få enderne til at mødes i velfærds-Danmark. Dér har Hillerød allerede været: I 2002 skar kommunen ned på den offentlige service. Skolerne fik færre penge og daginstitutionerne blev dyrere og året efter steg skatten. Borgerne samlede protest-underskrifter ind.
»Vi har ligesom været de der øvelser igennem og kan godt se, at det er det, vi kan blive tvunget til, hvis vi ikke foretager os noget,« konstaterer borgmesteren, som derefter gik i dialog med borgerne:
»Vi vil gerne tage dig alvorligt, men det kræver, at du kommer med noget,« sagde borgmesteren. Det udviklede sig til noget så u-socialdemokratisk som mindre stat og mere civilsamfund:
»At få revitaliseret det, man på godt gammeldags dansk kunne kalde civilsamfundet. Få lagt noget ansvar derover og overføre opgaver, der ellers har ligget andre steder. Det kræver, at man tænker demokrati på en ny måde. Den opdeling mellem privat og offentlig er for snæver. Og holdningen om, at civilsamfundet er sådan noget hattedame-socialpolitik, den har vi ikke råd til at have. Politiet skal ikke privatiseres, men vi støtter, at Natteravnene patruljerer blandt de unge om natten. Det handler om at erkende, at civilsamfundet kan nogle ting, som den offentlige sektor ikke kan,« begynder Nick Hækkerup.
Og nævner som eksempel integrationen af indvandrere. I stedet for at ansætte » en helvedes masse SSP- og integrationskonsulenter«, så bad kommunen en lokal boldklub i det belastede område om at få indvandrerne involveret i fodbold og idræt.
»Og det lykkedes. Den støtte, vi betaler til boldklubben er ingenting i forhold til, at ansætte folk, der skulle holde øje med de unge og alt det der. Vi siger til borgerne i et område: Her får i nogle penge, så bliver I også nødt til at stille op,« siger Hækkerup.
For at få borgerne involveret i de prioriteringer, som Hillerød skulle foretage, blev borgerne inviteret med på råd gennem møder med brugerne – f.eks. en forældrebestyrelse i vuggestuen – og gennem borgermøder.
»Bliver det så ikke en skævvridning af demokratiet? Jo, men hvis vi skal gøre det på den her måde, så bliver det dem, der gider, som bestemmer. Det repræsentative demokrati er forankret i kommunalbestyrelsen, for det er os, der træffer beslutningerne. Men i et dialog-demokrati, så bliver vi nødt til at acceptere, at der er nogle, der stiller op, og de får mere at skulle have sagt end andre, der bare tager på arbejde og kommer hjem i weekenden og forventer, at tingene bare fungerer.«
Borgernes medindflydelse er ifølge borgmesteren med til at skrue ned for forventningerne til, at det offentlige kan og skal tilbyde alt.
»Dialog er en genial måde at lukke forventningsgabet på.«
– Hvad mener du med det?
»Det er det, som folketingspolitikere – også i mit eget parti – forsømmer. At sige: Der er altså et demografisk problem. Der er noget, vi bliver nødt til at forholde os til. Erfaringen i Hillerød er, at når vi siger til folk, at de ikke kan få alting samtidig, så siger folk ikke: Det er for dårligt. Ikke når vi har været igennem sådan en proces. Så er det ikke uhæmmet kræve-mentalitet. Folk kan godt forstå, at okay, hvis vi vil have den service i daginstitutionen, så kan vi ikke få bygget den fodboldbane nu, så må vi vente. Der har vi noget af problemet på landsplan: Vores kollektive nedtoning af, at der kan være et problem«.
Og så til Hillerøds næste, meget u-socialdemokratiske tiltag.

Udliciterer ledige
Danskerne må indstille sig på, at der er flere områder, hvor private virksomheder kommer til at løse offentlige opgaver, mener Nick Hækkerup. Hillerød har ca. 700 kontanthjælpsmodtagere. Og har, siger borgmesteren selv, ikke været verdensmester i at få dem ud på arbejdsmarkedet.
»Derfor har vi taget halvdelen og sagt, at dem udliciterer vi. Giver dem til et privat firma, som kan få dem ud i job. Hartmanns. Lad os se, hvem der er bedst. Hvis de private er bedst, så skal de have opgaven. Hvis det offentlige er bedst, så skal de have opgaven. Men det kræver et incitament til de kommunale medarbejdere,« fortæller Hækkerup.
Og det private firma har faktisk vist sig bedre til at skaffe nogle typer af ledige i job, viser resultaterne. Til gavn for borgerne og de ledige selv.
Også Fogh-regeringens frit-valg på hjemmehjælpen har lært Hillerød en vigtig lektion. Ca. seks procent af byens borgere vælger privat hjemmehjælp.
»Helt typisk brokkerøvene og så er vi af med dem og fred være med det. Men dem som ikke er brokkerøvene, de vælger typisk de private, for der kan de købe tillægsydelser. Hvis de er visiteret til en times hjælp om ugen, så kan de købe en halv time mere, hvor der bliver pudset sølvtøj eller noget andet. Og det må vi ikke give som offentlig. Det stiller os i en uheldig konkurrence. Men hvad værre er, det giver borgeren en situation, der ikke er optimal. Borgerens situation bliver på grund af vores regler, ringere, end den ellers ville have været. Her ligger der altså noget at hente«, mener han.
Borgerne bør – på alle områder – have mulighed for at købe sig til mere og bedre service hos staten. Så længe at staten har klare krav til den service, der skal leveres til alle borgere, mener Nick Hækkerup.
»Hvis der er nogen, der vil have mere og har råd til mere, så skal de ikke køre på den laveste fællesnævner, hvor alle skal have det lige dårligt«.
Tilkøbsydelser, privatisering og udlicitering er mangeårige bandeord hos Socialdemokraterne. Til stor undren for Hillerøds borgmester:
»Det har været så svært med den der udlicitering, fordi vi opererer med den der med, at de private grundlæggende er nogle dumme svin, som kun har ét i hovedet, nemlig at tjene penge. Det har de grundlæggende også, men i år 2004 ved de private godt, at der skal meget mere til. De er jo fremme i skoene med grønne regnskaber, med sociale regnskaber, med jeg-skal-komme-efter-dig regnskaber. Og der er efter min mening ikke noget i vejen for at kunne hente de betydelige ressourcer, som kan frigøres der,« siger Hækkerup.
Han er derfor også – lodret imod sit partis holdning – stor tilhænger af større kommuner som led i kommunalreformen.

*Der venter hver familie en ekstra skatteregning på 35.000 kroner om året, hvis ikke ansvarlige politikere indstiller det danske velfærdssamfund på fremtiden. En fremtid med 400.000 flere pensionister, færre børn, flere indvandrere, udenlandsk konkurrence på lav løn og skat, og næsten en fordobling i antallet af danskere uden for arbejdsstyrken. Det skriver regeringens Velfærdskommission. Men regeringen og store dele af opposition er tavs. Derfor beder Information i en ny serie fire fremtrædende yngre politikere om at give deres bud på fremtidens fællesskab i Danmark. Tidligere artikler i serien kan læses på www.information.dk. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu