Læsetid: 3 min.

Velkommen

I Information er, det du ser, det du får. Du kan sagtens have Information stikkende op af lommen
30. august 2004

2. SEKTION (Studiestart 2004)

Hvis du alligevel er begyndt at læse denne artikel, kan man vel godt tage sig den
frihed at rubricere dig som læser af Information. Ifølge tal fra Gallup tæller I alt i alt 110.000 individer, som på en eller anden måde deles om et dagligt avisoplag på omkring 21.000 eksemplarer. Hvis du er ny, og det at blive kategoriseret med så voldsom en menneskemængde virker anmassende og giver dig klaustrofobi, får du
måske lyst til at spørge:
»Hvem er vi læsere?«
Det lette svar er, at I er mange forskellige mennesker, unge som gamle. Blandt jer er der en stor gruppe hardcore-abonnenter, som har fulgt Information i tykt og tyndt, dag ud og dag ind, gennem 35-40 år eller endnu mere. Kernen har været med under de tempofyldte 60’ere, de helhjertede 70’ere, de fimsede 80’ere, de håbefulde 90’ere og nu de nørklede 00’ere. Og det til trods for to faktorer: 1) Information er skåret helt ind til benet. Avisen er ikke en daglig plantage af overflødige sektioner og tekst. Det, du ser, er det du får. Og 2) Et lille dagblad som Information er ikke nogen statisk størrelse. En enkel god journalist (såvel som en enkel dårlig) kan gøre en markant forskel i spalterne på godt og ondt. Det må man tage med. Avisen har ikke, som nogle ønsker at tro, kastet anker i et fortidigt, smalsporet politisk reservat. Det er nu, det foregår. Og sjælen fra tiden som modstandsavis under krigen er bevaret. Det er avisens rygsøjle mere end noget andet. Hvor andre aviser kan være en klods om benet, er Information god at holde i hånden.

Information går til filmen
Hvad mere vil du vide? Om avisen er »smart«? Om du kan have den stikkende op
ad lommen, når du går på gaden?
Det er faktisk set på film i nyere tid, men det er desværre ikke et eksempel til efterfølgelse. Denne ufrivillige, Coca-Cola-agtige product placement finder sted et stykke inde i Lars von
Triers fuldbyrdede dogmefilm Idioterne (1998), da det grænsebrydende og bevidst ’spassende’ kollektiv hviler ud omkring et havebord (kort efter et stort anlagt »gruppeknald«).
Pludselig dukker faderen til Josephine – et af kollektivets mere porøse medlemmer – op i indkørslen, og en meget anstrengt stilhed sænker sig over forsamlingen. Han er kommet for at fjerne sin datter, og de ved det.
Den fåmælte figur spilles af skuespilleren Anders Hove, og som han kommer gående der med halvlangt hår, solbriller, slidte lædersko og en krøllet jakke med revers over en nusset T-shirt udstråler han en usædvanligt stymperagtig arrogance.
Hvad værre er: Da han kommer tættere på, står det klart, at den foldede avis, som stikker op af hans jakkelomme, er Information. Man tager ikke fejl af den røde prik. Det er urovækkende.
Umiddelbart kunne det tænkes, at avisen var blevet plantet på filmens mest usympatiske person af von Trier selv, der på det tidspunkt havde et anstrengt
forhold til avisen på grund af en dårlig anmeldelse nogle år tidligere. Men i Dogme
95-reglerne, det såkaldte Kyskhedsbælte, hed det, at »rekvisitter i scenografien ikke må tilføres«.
Forklaringen er også en anden. Anders Hove (f. 1956) havde blot et par dage til at gå og forberede sig på rollen. Dels var det første gang, han skulle spille en far, og dels mindede det ham om, at han selv havde boet i kollektiv i sin ungdom i 70’ernes Århus.
Scenen skulle optages oppe omkring Holte, og før han indløste gyldigt rejsehjemmel til S-toget i København, købte han dagens Information, sådan som han gjorde og gør i perioder, og placerede den i lommen.
Det var hans lille kommentar til filmens tema. Da han selv boede i kollektiv, skulle man helst læse det nu hedengangne Socialistisk Dagblad – eller i det mindste Information – ellers var man »reaktionær«.
Lars von Trier kommenterede ikke Anders Hoves rekvisit, men var godt tilfreds. I sin Idioterne-dagbog nævner han i hvert fald, at Hove »fangede tonen et hundrede procent lige med det samme«. Og Hove nåede tilbage til København på den samme billet.
Sådan kunne man blive ved med at fortælle om Information. Med et lån fra Dan Turèll store vokabularium kan man også sige:
»Velkommen til en verden af magi og mysterier, af galskab og grusomhed, en verden af vold og vildskab og tøjlesløs terror.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her