Læsetid: 6 min.

Verden ifølge webbet

En international kunstfestival og konference landede i år i Århus. Read_me 2004 forsøgte i løbet af sidste uge at demonstrere, at den egentlige avantgarde sidder bag en skærm
30. august 2004

net.art m.m.org
Kaffepause.
De strømmer ud fra det mørke auditorium, knap 100 mennesker, i en af de nyere bygninger i Århus Universitetspark. Søpavillonen, bygning 250, hvis loft Per Kirkeby har udsmykket.
Det kunne til forveksling ligne en hvilken som helst akademisk konference, hvis ikke det var for de t-shirts, som knap en tredjedel af selskabet er iført. Sorte, med påskriften: people doing strange things with software. Egentligt ser de pæne og nydelige ud, deltagerne, slet ikke så programmøragtigt indelukkede, som konferencens emne ellers kunne antyde: software. Og kunst. Tværtimod er det hele Århus-chickt. Junk de Luxe tilført lidt skater-revolte. Bærbare computere fra Samsung eller Apple med anti-autoritære klistermærker. I den professionelle konferencemappe ligger der en international hilsen fra byen: Welcome to Århus!
Onsdagens tema er ’Verden ifølge software’

Og alt det andet...
Det er blot tredje gang Read_me afholdes – første gang foregik i Moskva, sidste år i Helsinki og altså nu Århus. Read_me henviser til det tiggende navn på det tekstdokument, som følger med de fleste softwareprogrammer – en venlig hilsen og lidt hjælp til brugeren fra programmøren, som sjældent læses.
Ambitionen er at aftegne og skabe opmærksomhed om det kulturelle rum, hvori der gøres ting med computere, som ikke er lodret kommercielle. Det er et bredt felt, at samle under én hat, og som oftest falder det uden for (akademisk) kategori. Lidt mere præcist bliver det med tilføjelsen: æstetik – ganske som navnet på et center ved Århus Universitet: Center for Digital Æstetik. Det er her lektor Søren Pold udøver sit virke, og det er denne Pold, der introducerer Read_me i den til konferencen tilhørende bogudgivelse. Det står ikke tindrende klart sådan en dag i auditoriet, hvad konferencens konkrete fokus er. Mere klart står det i Polds udlægning:
»Vi lever i en mediekultur, og medier fungerer hovedsageligt gennem repræsenta-
tion; med andre ord, teknologi og æstetik.«
Og sammesteds:
»I dag erkender vi verden gennem computere og software; vi beboer en softwarekultur.«
Det er med et vist selvværd, de involverede aftegner feltet: Kultur er medier, medier er teknologi, ergo opererer vi inde ved selve kernen i vores kultur. Måske netop derfor undrer det lidt, at konferencen fremstår så esoterisk. Man fornemmer ikke umiddelbart, at vi her er inde på et hovedspor. Men det er vi, skriver Pold. I hvert fald potentielt:
»Ligesom avantgarderne og popkunsten i tresserne, har software-kunst potentialet til at blive den kunstform, der artikulerer en æra – den kunstform der åbner vores øjne for hvordan software-kulturen virker.«

Alt om Google
Nede i bunden af auditoriet indtager netkunstneren Christophe Bruno podiet. Han skal tale under overskriften ’Et glimt bagom søgemaskiner’ og lægger ud med at fortælle om sit prisbelønnede kunstprojekt fra 2002: The Google AdWords Happening.
AdWords er kernen i Googles indtjening og resulterer i de diskret fremhævede annoncer, der matcher det ord man søger på. Søger man eksempelvis på ordet ’kæreste’, kan man i højre side af skærmen læse: »Ny kæreste, ny ven? Dating for enlige forældre og folk som ikke ser børn som en hindring! www.dateone.dk« Firmaet Dateone har ’købt’ ordet kæreste.
Christophe Bruno har som så mange kunstnere været optaget af samtaler om, hvordan man kunne tjene penge på sin kunst.
»Det kunne man ikke rigtigt, men så kunne man vel tabe penge,« fortæller Bruno.
Han købte ordet ’symptom’ af Google til en digt-annonce: »Words aren’t free anymore – bicornuate-bicervical uterus / one-eyed hemi-vagina / www.unbehagen.com«
Han købte flere ord til flere digte – eksempelvis ’dream’ (Follow your dreams – Did I just urinate? / Directly into the wind / www.unbehagen.com) – førend Google sagde fra. Brunos happening blev autocensureret. En mail lander i hans indbakke:
»Goddag. Jeg er den automatiske effektivitetsmåler fra Google Adwords. Jeg skal sikre, at klik-raten forbliver så høj, at vores brugere kan regne med at finde relevante produkter og tjenester. De sidste tusind visninger, som jeg har betjent for Dem, har modtaget mindre end fem klik. Når jeg ser den slags resultater, sænker jeg raten, hvormed Deres annonce vises, for at De kan justere effektiviteten. Med venlig hilsen, The Google AdWords Automated Performance Monitor.«
Bruno reflekterer over prisen på ord.
»’Anal’ er dyrt,« siger han og folk griner, men på storskærmen kan man se at han mener det: 319,90 dollar koster det at abonnere på anal. Kommunisme, derimod, får man for 0,33.
AdWords er blot et ud flere Google-hacks, som Bruno har arbejdet på. Projekterne handler om, at bruge webbet som materiale. Når man i almindelighed søger på internettet, forsøger man at trække et specifikt svar ud af bunken. Bruno – og med ham flere netkunstnere – forsøger derimod at bruge totaliteten af webbet som materiale: En ’global tekst’, en gengivelse af verden, en verdensomspændende bevidsthed. Hvad tænker verden på lige nu?

Altavista. Realtime
Stort set alle konferencedeltagere har en bærbar med sig – og rundt regnet en tredjedel har den åben og tilsluttet det trådløse netværk. Fra bagest i lokalet ser man ikke andet end computerskærme. Den franske kvinde ved siden af hoster dovent-akademisk ned i skulderen, mens hun redigerer familiefotos i Photoshop. Hun og familien har tilsyneladende været på sejltur. Fyren foran med hestehale skriver e-mails.
Det hele er meget high tech og meget realtime. Næste taler på podiet er programmøren og kunstneren Douwe Osinga. Endnu før han er færdig med sit oplæg, har en af de tilstedeværende ’blogget’ en kortanmeldelse af oplægget på Read_me’s hjemmeside. Sådan har det været med alle oplæggene – de er tilgængeligt for den globale bevidsthed førend taleren er færdig i auditoriet. Om Osingas kan man eksempelvis læse:
»Douwe Osinga og Ernst Wit har skabt et algoritmisk værktøj til at generere forskellige typer verdenskort. Ved at søge på nettet efter relationer mellem lande, placerer algoritmen landene i forhold til størrelse (hvor tit de bliver nævnt) og relation (hvor ofte to lande nævnes på samme side). Den sidste placerer USA ganske tæt på Irak. I diskussionen efter Osingas oplæg, modtog Fatima Lasays kommentar konferencens første spontane klapsalve. ’Det er farligt at se webbet som en repræsentation af virkeligheden’.«
Fatima Lassy er netkunstner og selv oplægsholder på konferencen. Man forstår hendes indvending, for Osinga udviser ingen synderlig kildekritik og kunne næppe klare en Tudvad: Har man ’mappet’ webbet, har man mappet verden.
Det kunne også næsten have været rigtigt: Hvis ellers blot resten af jordens befolkning havde været ligeså flittige som de tilstedeværende til at publicere enhver strøtanke på internettet.

Nu til noget helt andet
Næste taler i auditoriet er Mirko Schaefer, der er forsker ved universitet i Utrecht. I hans indlæg gøres den attitude, der har været underliggende i de fleste indlæg, mere eksplicit: Hacker-attituden, skateboarderen, modstanden mod de store selskaber – først og fremmest Microsoft.
Emnet er brugerne og deres indflydelse på udviklingen af software. Schaefers ærinde er det, han betragter som en demokratisering: At den enkelte bruger af eksempelvis et program kan komme med forslag og rettelser. En given programmør kan uden videre pardon forbedre koden.
»At brugerne kan producere og reproducere kulturelle fænomener er ikke nyt i kulturstudier. Men det er mere åbenlyst end ellers når det kommer til software, fordi det utroligt let lader sig modificere og ændre,« siger Mirko Schaefer.
Tanken er naturligvis interessant. I høj grad har computeræstetikken trukket på metaforer fra den virkelige verden. ’Skrivebordet’ på en computer er et eksempel på en metafor, der ganske bevidst er valgt, for at gøre computerens univers genkendeligt fra virkeligheden. Schaefers spørgsmål er det modsatte: Er det over tid opnået erkendelser i og med computeren, som nu kan føres tilbage den anden vej? Eksempelvis den måde, hvorpå ’virtuelle communities’ organiserer sig. Kan det føres tilbage ud i samfundet, er det en anden måde at organisere sig demokratisk og socialt?
Schaefer fremhæver de arbejdsgange og den vidensdeling, som foregår i open source-miljøet. Og nævner de problemer, som tydeliggøres af al den frihed: Patenter, copyright, Digital Rights Managament – et problem, der har fået meget omtale i forbindelse med pladebranchens krise og den digitale distribution af musik.
»Netop fordi disse problemstillinger udstilles af de frie udviklere, mener jeg at man kan betegne open source som en væsentlig kulturel kampplads i dag,« siger han.
Schaefer trykker videre i sin Powerpoint-præsentation og viser veltilfreds en valgplakat fra det tyske socialdemokrati, SPD:
’Mehr Linux, Mehr Freiheit,’ står der.
Det esoteriske, konstaterer han, er ved at blive almindeliggjort.
Han trykker en sidste gang på tastaturet. Pludseligt føles det som om vi har siddet i en flyvemaksine lige før take off. Storskærme lyser op, og lyder som en stewardesse:
’Thank you for you atten-tion.’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu