Læsetid: 5 min.

24-års reglen bremser ikke tvangsægteskaber

Er hensigten med 24-års reglen at bekæmpe tvangsægteskaber, begrænse familiesammenføringer eller lukke landets grænser for udlændinge fra den tredje verden?
4. september 2004

Integrationsanalyse
Debatten om tvangsægteskaber herhjemme har aldrig nået sit mål; nemlig at definere hvornår et ægteskab er tvang. Derfor bliver samtlige ægteskaber og deraf følgende familiesammenføringssager fra ikke-EU lande med mere betragtet som tvang, især hvis vedkommende er under 24 år. Regeringen strammede derfor som bekendt reglerne om familiesammenføring i 2003, hvilket betød, at man skulle være 24 år, før man kunne blive gift. Men selv om man er fyldt 24 år, skal man kunne dokumentere en større tilknytning til Danmark, end det land parret oprindelig stammer fra. Man skal have en passende indkomst og passende bolig, inden man opnår landets velsignelse og porten til Danmark åbnes.
Reglen ramte mange uskyldige par, som ville gifte sig af kærlighed og ikke af tvang. De måtte derfor finde en omvej for at omgå den såkaldte 24-års regel. Her var og er Sverige deres redning. Parret kan flytte til Sverige for at vente på at flytte tilbage til Danmark efter EU’s regler om fri bevægelse. Har 24-års reglen og stramninger løst problemet med tvangsægteskaber? Svaret er definitivt nej!
Tvangsægteskaber medfører i fleste tilfælde ulykkelige liv og i nogle tilfælde også tragedier, men i debatten om disse sager har politikerne desværre ikke været i stand til at adskille tvangsægteskaber fra for eksempel arrangerede ægteskaber, hvilke ikke behøver indebære tvang. En arrangeret ægteskab er inden for lovens rammer, indtil forældrene blander sig i sagen og med psykisk eller fysisk magt tvinger en af parterne til at acceptere deres valg. Her er der tale om tvang og dermed uacceptabel.
Grænsen mellem et tvangsægteskab og et arrangeret ægteskab kan naturligvis være hårfin.
Arrangerede ægteskaber er en flere tusind år gammel tradition i mange af de lande indvandrere og flygtninge kommer fra. Forældrenes hensigt er at gøre noget godt for deres børn, derfor arrangeres et møde mellem deres søn eller datter, som har nået giftealderen og den udkårne eller evtuelt flere kandidater. Forældrene håber på, at den unge også bifalder valget. De fleste forældre er lydhøre, hvis den unge ikke synes om ideen, og her slutter sagen så.

Men nogle forældre fortsætter med planerne og bruger alle midler for at påvirke og opnå den unges accept. Forældrene gør ikke dette for at skade deres børn. De gør det i den tro, at de gør dem en stor tjeneste. Disse forældre vil trodse samtlige regler og tvinge deres børn ind i ulykkelige ægteskaber. Reglerne vil ikke kunne bremse tvangsægteskaber, men oplysning og dialog er løsningen.
I 2001 forestå jeg et projekt for Indenrigsministeriet, hvor jeg holdt foredrag for herboende arabisktalende grupper over hele landet. Emnet var danske normer, værdier og almen oplysning om det danske samfund. Tvangsægteskaber var også en del af foredraget og den efterfølgende debat.
Som en udløber af mine foredrag, blev jeg involveret i nogle tvangsægteskabssager. Det blev til 16 stk. i løbet af 2001. I 12 af disse sager medførte dialogen med forældrene og oplysningen om konsekvenserne af et sådan ægteskab med alle den ulykkelighed, som det kunne bringe deres datter/søn, at planerne blev stoppet. I fire tilfælde var det desværre umuligt at føre en dialog med forældrene. Begrundelsen var enten, at forældrene selv skiftede mening og stoppede processen og min indblanding ikke mere var nødvendig, eller de ikke ønskede, at uvedkommende blandede sig i sagen.
Med min erfaring og kendskab til gruppen, mener jeg, at oplysning til forældrene vil være meget mere effektiv end en stramning af reglerne.

Har 24-års reglen så virket? Ifølge Ishøj kommune skulle reglen have virket og løst deres problemer.
Flere aviser har skrevet om borgmesteren i Ishøj, som jublende dokumenterede sort på hvidt, at tilgangen af familiesammenførte fra udlandet til kommunen er voldsomt reduceret, specielt for de unge mellem 18-25. Konklusionen: 24-års regel virker, sagde borgmesteren til JyllandsPosten. Realiteten er, at disse unge enten er flyttet midlertidigt til Sverige eller også har en fiktiv adresse der, men uofficielt bor i Ishøj og venter på at flytte officielt tilbage til Ishøj efter EU’s regler. Den samme jublende borgmester har udtrykt sin »utryghed« til Politiken på grund af flere biler med svenske nummerplader rundt omkring i Ishøj, og han har mistanke om, at bilerne tilhører borgere, der bor midlertidigt i Malmø og snart vender tilbage med deres udenlandske ægtefæller via EU’s regler. Borgmesteren indrømmede over for Politiken, at kommunen kunne registrere mindst 19 unge fra kommunen, som officielt bor i Malmø-området, og at de stadigt opholder sig blandt familien i Ishøj. Hvad er det så borgmesteren jubler over? Ifølge TV 2 flytter mellem 60 og 80 danske statsborgere hver måned til Sverige for at blive familiesammenført med en borger fra et ikke-EU land. 80 pct. af dem er indvandrere. Vil 24-års reglen så tvinge unge nydanskere til at finde deres ægtefæller herhjemme?

I en undersøgelse, som jeg har foretog blandt unge nydanskere i Hovedstadsområdet i 2000, svarede de blandt andet på et spørgsmål om, hvem de eller deres nærmeste helst ville gifte sig med. 20 pct. svarede en etnisk dansker, 50 pct. en med flygtninge eller indvandrerbaggrund og 30 pct. svarede, at de var ligeglade. De 30 pct. er interessante; da de jo i princippet ikke har noget imod at gifte sig med en etnisk dansker. Er det så nemt for de unge med en anden hudfarve end »bleg« at danne par med en etnisk dansker?
Da min undersøgelse var baseret på et spørgeskema, som de unge skulle udfylde, opsøgte jeg disse i deres frokostpauser på uddannelsesstederne. I kantinerne kunne man se en klar opdeling af de studerende efter hudfarve. Her kan man måske få svaret på, hvorfor unge nydanskere henter deres ægtefæller fra forældrenes hjemlande. Ikke fordi alle vil, når, ifølge min undersøgelse, 50 pct. i alt foretrækker at gifte sig med en etnisk dansker eller ikke har noget imod samme.
Årsagen kan måske søges i manglende integration og manglende accept blandt etniske danskere. Man kan naturligvis håbe, at der med tiden vil komme en større tolerance blandt forældre på begge sider. Men indtil da er oplysning om konsekvenserne ved tvangsægteskaber, såsom skilsmisser med deraf følgende tabt ære, vejen frem.

*Fahmy Almajid er integrationskonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her