Læsetid: 3 min.

Bedste teaterinsemination 2004

Nogle læsere vil jo nok spørge, om det nu også er rigtigt, at ’De Ubekendte’ handler om en fyr, der numser med statsministeren
27. september 2004

Teater
Kan Morten Kirkskov skrive replikker?
Ja.
Kan Morten Kirkskov få skuespillerne til at sige sine replikker?
Ja.
Er der så mere at spørge om?
Næ. Egentlig ikke. Men jo, nogle læsere vil jo nok spørge, om det nu også er rigtigt, at De Ubekendte på Kaleidoskop handler om en fyr, der numser med statsministeren.
Og ja, det er det.
Visse læsere med pli vil også spørge, om det faktisk virker elegant, at dramatikeren kalder ham for Anders F.
Og nej, det gør det selvfølgelig ikke. Denne detalje ville bare ikke være væsentlig, hvis det altså ikke lige var, fordi den har fået billetsalget til at glide som smurt...
Det vigtige er imidlertid, at Kirkskov er sprunget ud som dramatiker med en masse på hjerte og endnu mere på replikker. Og at han afslører tæft for at skrive samtidsdramatik med træfsikker sans for tidens sære udtryk. Selv kalder han sit stykke for »en tragisk soap-komedie«. Sæbeboblerne bliver måske lidt dvaske undervejs, men stykket holder, fordi dramatikeren Kirkskov tilsyneladende har fundet nøglebundtet til Forførende Forlorne Forklaringer 2004, hvor mennesker påstår de utroligste sammenhænge om deres rodede liv.
»Jeg har fået at vide, at det er, fordi jeg er jomfru – altså i stjernetegn...«. Eller »Det gælder om at se aggressionen og ondskaben i øjnene«. Og den slags. For Gud er halvdød, buddhismen er langt væk, og liderligheden er énhåndet – så hvordan skal man leve et helt almindeligt liv, hvis man ikke engang har trang til at være pervers? Det er altsammen aldeles underholdende og udueligt.

Sarkastisk
Den 41-årige Kirkskovs egen skuespillerkarriere ligger og lurer i teksten. Han har klare eksistentialistiske glimt fra fortolkningen af Camus’ Den Fremmede i 1996, og han strør rundhåndet om sig med bøsselogik, som den f.eks. blev introduceret hos de nye, engelske socialrealister, bl.a. Mark Ravenhills Shopping and Fucking i 1998. Desuden henter stykket saft fra hans egne erfaringer som oversætter og iscenesætter, sidst fra Albees Geden på Mungo Park.
Personerne i De Ubekendte er fire jævnaldrende i 30’erne, der bor sammen i et bofællesskab i København, hvor de skiftes til at tale ud i skødet på hinanden. Faktisk taler de hinanden helt ned gennem det nydelige gulvtæppe, der breder sig sarkastisk lysegrønt mellem de meterhøje, mørkbejdsede træpaneler i Martin Tulinius’ overdådige Christiansborg-scenografi i magtens overklassenuancer i grønt og brunt. Her omtales solidaritet i datid...

Nørdet
Skuespillerteamet spiller både ping-pong med hinanden og med teksten. Nicolaj Kopernikus spiller anti-helten med alt for mange ord, men også med velplacerede benkrumspring og nørdede trappenedglidninger f0r spredte jeans. Hans numerologiske søster spilles af Ditte Gråbøl, hvis talent for repliktemposkift og selvironi blinker om kap med similierne på hendes klip-klapper. »Du lugter af mandesæd,« siger Gråbøl med intuitiv præcision. Og det gør der.
Anders W. Berthelsen har rollen – og lugten – som fyren med uroen, der møder statsministeren på chat’en og forelsker sig hedt. Masku-Berthelsen har det også med at forføre tilskuerne: Selv erindringen om hans flirt med Jens Otto Krag i Krøniken kan ikke forstyrre den kropsempati, han med sin nye statsministerkærlighed sætter i kog hos både mandlige og kvindelige tilskuere; begyndende danskermave eller ej.
Joy-Maria Frederiksen giver til gengæld normalitetsdrømmen sit oprigtige, barmbrusende pip i rollen som Berthelsens forsmåede pigekæreste. Hun vil bare så gerne være gravid. »Det er mærkeligt med mig,« siger hun og vipper med mascaraforlængerne. »Jeg har det faktisk bedst sammen med mennesker, der har det dårligt.«
Det har dramatikeren måske også, selv om han nok burde have skåret den heftigste Sturm&Drang og sociale Verfremdung væk – ikke mindst al hønsesnakken. Men på den anden side: Dramatisk overskud bør man ikke klandre! Derimod bør man ved en dramatikerdebut straks foreslå en mulig prisnominering. Mit bud vil være prisen for Årets bedste Teaterinsemination 2004.
Lad en af Kirkskovs egne replikker udgøre prismotiveringens pointe:
»Puha, der er bare nogle klatter, man ville ønske, man ikke havde slugt.«

*De Ubekendte. En tragisk soap-komedie af Morten Kirkskov. Instruktion: Morten Kirkskov. Scenografi: Martin Tulinius. Dramaturg: Nicole M. Langkilde. Kaleidoskop til 26. okt. www.kaleidoskop.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her