Læsetid: 4 min.

Bilerne ud af byerne?

I dag er der bilfri dag i København. Ideen er at åbne folks øjne for andre transportmuligheder end bilen – en fin ide, men næppe en garant for en permanent forbedring af det københavnske miljø
22. september 2004

Miljøanalyse
De negative effekter af for meget trafik i byerne er mange: Luftforurening, CO2-udledning, støj, uheld og spild af tid i trafikpropper. Der er store gevinster at hente ved at reducere trafikken. London har haft stor succes med et bompengesystem. Herhjemme er der da også mange, der ser bompenge som det nye, store dyr i åbenbaringen.
For nylig diskuterede de folkevalgte i Københavns Kommune, om der skal indføres en form for kørselsafgift i København. Der kunne dog ikke samles flertal om et enkelt forslag. I anledning af miljøtrafikuge og bilfri dag er det relevant at spørge, om bompenge er den rigtige løsning for København?
Der er jo også en række positive effekter ved at lade os alle sammen futte rundt i vores private biler, hvornår og hvorhen vi vil. Høj mobilitet har stor værdi for samfundet. Arbejdsmarkedet fungerer bedst, hvis medarbejderne er fleksible og kan møde, hvor der er behov for dem. Hvis man overvejer at indføre en kørselsafgift for København, skal butiksejerne i centrum nok også råbe op om, at de har fordel af kundernes mulighed for at tage bilen med på indkøb. Uden bilerne i byerne er der en risiko for færre butikker. For de fleste af os er det livskvalitet at kunne komme til og fra arbejde, købe ind, hente og bringe poderne, besøge familie, komme til og fra fritidsaktiviteter og familiesammenkomster, lige som det passer os bedst.

Fair pricing
Problemet er, at en række ting, vi gør eller forbruger, har omkostninger for samfundet. Nogle gange kender vi ikke engang den negative effekt, eller ved i hvert fald ikke, hvor stor den er. Andre gange ved vi det egentlig godt, men er fanget i et kollektivt handlingsdilemma, hvor det ikke gør noget fra eller til, om vi opfører os ’ansvarsbevidst’ eller ej – for alle andre gør jo hvad der passer dem.
Trængsel på vejen er et godt eksempel. Eller overfiskning – hvad nytter det den truede fiskebestand, at jeg ikke spiser fisk?
’Fair pricing’ i EU-termologi – eller mere præcist adfærdsregulerende afgifter – foreslås ofte som den perfekte løsning. En afgift, der præcis svarer til den negative effekt for samfundet af din handling. Du kan vælge at gøre, som du plejer, men betale afgifter og dermed kompensere samfundet for den negative effekt.
Så har du altså vurderet, at din omkostning ved ikke at tage bilen til badminton, ville være højere end den afgift, du skal betale. For dit vedkommende er der måske kun tidskrævende offentlige alternativer, eller der er for langt at cykle. Andre vil vælge den anden mulighed og lade bilen stå. For dem er omkostningerne ved at undvære bilturen mindre end omkostningen ved at betale afgiften.
Ved at lade folk medregne omkostningerne til samfundet i deres »private regnestykke« får man en mekanisme, der sørger for, at borgerne tager højde for både fordele for sig selv og ulemper for samfundet ved at tage bilen. Oven i hatten sikrer mekanismen også, at vi mister færrest mulige af trafikkens fordele, når vi begrænser trafikken på denne måde. Bompenge eller variable vejafgifter er begge typer af fair pricing, hvor du betaler for den gene din kørsel er, for alle andre i samfundet. Bompengeafgift er dog en meget simpel form, hvor afgiftens størrelse ikke nødvendigvis svarer særlig præcist til omkostningen for samfundet. Til gengæld er det nok den enkleste teknik og reglerne er til at gennemskue.
Institut for Miljøvurdering er i samarbejde med DTU ved at søsætte et nyt projekt, der bygger på en række nye trafikanalyser og tilføjer den samfundsøkonomiske vinkel til problematikken om bompenge og fair pricing. I Københavns Kommune var 500 bilister involveret i et praktisk forsøg, hvor både bompengesystemer og andre vejafgifter af forskellig slags blev afprøvet.
En undersøgelse om trængsel foretaget af Trafikministeriet viser, at bilisterne i hovedstadsområdet spilder 120.000 timer i kø på vejene hver eneste dag. Hvis du alene skulle blive udsat for denne ventetid, skulle du tage hjemmefra 13,5 år før du skal nå frem. Omsat til kroner og øre koster trængsel på vejene årligt samfundet 5,8 milliarder kroner i spildt tid.
IMV bruger i samarbejde med DTU ny viden fra de seneste års forskning til at efterprøve en række alternative kørselsafgifter for København.
Er det bompenge eller andre typer mere fleksible vejafgifter, der giver de bedste resultater? Vi vil se på, om der er balance mellem omkostninger og fordele ved at indføre kørselsafgifter.
Der er store omkostnin-ger ved, at trafikken vokser sig for stor til gader og stræder i København. Men omvendt er der store fordele ved høj mobilitet. Ved simpelthen at forbyde bilerne – som på bilfri dag – undgås alle de negative effekter, men det koster også alle fordelene.
Hvordan finder vi en balance mellem fordele og omkostninger? Måske er en eller anden form for kørselsafgifter vejen frem? Men der kan være tekniske, geografiske, kulturelle eller økonomiske grunde til at det, der er den rigtige løsning i London eller Oslo, ikke passer til København.
Man skal derfor undersøge, hvad der er den rigtige løsning for København, før politikerne træffer deres beslutning.

*Dorte Vigsø er cand. polit. samt miljøøkonom og ansat ved Institut for Miljøvurdering

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu