Læsetid: 4 min.

Borte, men ikke væk

Kunne en forstoppelse af en kloak forleden have sat byens rendestene på den anden ende?
11. september 2004

København
Københavnerne kender Peter Hvitfeldts Stræde som en forholdsvis rolig gade, der ligger i hjertet af København blot et stenkast fra Rundetårn. Gaden forbinder Krystalgade med Kultorvet og er en fortrinlig gennemfartsvej for fodgængere. Takket være kvarterets svært gennemskuelige ensretninger finder kun relativt få motordrevne køretøjer vej gennem gaden, og i det hele taget synes beboerne at være ganske simple mennesker, der passer sig selv og lever deres liv uden at frådse og skeje ud andet end ved almindelige protestantiske højtider.
I de forløbne dage kunne deres hverdag imidlertid være blevet vendt fuldstændig på hovedet, hvis ikke kommunens folk havde afværget en miljøkatastrofe af et uklart omfang. For et par uger siden bemærkede en residerende i en af Peter Hvitfeldts Strædes nyere boligbyggerier – lad os kalde ham ’Hr. V’ – at vandet i hans wc boblede og brusede oprørsk, når overboen benyttede træk-og-slip-funktionen. Det var ikke normalt, så meget vidste han om moderne faldstammeteknik, og da defekten havde stået på i nogle dage, tog han kontakt til sin vicevært, der lovede at gå videre med sagen.
Samtidig havde en anden beboer - i denne sammenhæng vil vi referere til hende som ’Fru J’ – studset over, at en em af efterladenskaber hang lidt længere henne ad Peder Hvitfeldts Stræde – omtrent ud for en gavl med påskriften ’L.W. Heyman og Hustrus Sølvbryllups Stiftelse af 5. Juli 1871’. Lugten var ikke decideret ulidelig, men kradsede dog en smule i næseborene. I første omgang slog Fru J det hen med, at tilfældigt forbipasserende fra tid til anden har det med at forrette nødtørften i gaden, fordi den er så stille.
Vi spoler en uge frem. Hr. V’s lokum bruser stadig, og det er virkelig begyndt at bekymre ham. Da han ringer til viceværten, forklarer denne, at han skam har været oppe på taget og rode. Det hænder nemlig at byens fugle lægger rede på taget, hvorved faldstammen kan komme under pres.
Da det ikke har hjulpet, tilkaldes en blikkenslager, som beser Hr. V’s wc, men der er intet at rapportere. Det skyller fint ud. Problemet må altså findes et andet sted i systemet. Nu går vvs-manden i selskab med et uidentificeret privat firma hen for at løfte et brønddæksel i fortovet foran sølvbryllupsstiftelsen. Det viser sig – angiveligt – at brønden næsten er fyldt til randen med lort. Og det er ikke noget rart syn.
Man ser for sig, hvordan det flyder over og løber langs rendestenen mod Krystalgade (der indtil 1818 hed Skidenstræde) og videre ned ad Købmagergade i retning af Storkespringvandet og Bjørn Nørgaards fine granitbelægning på Strøget. Det ville være herligt forsidestof, og folk ville mindes Kierkegaards uhumske København.
Fru J stødte på blikkenslageren umiddelbart efter hans opdagelse og konstaterede, at han virkede en smule rystet.
»Han så helt forkert ud i hovedet,« fortæller hun. »Han var ellers en meget stille og rolig type fra Lystrup uden for Århus.«
Først da blev kommunen alarmeret. Kort efter ankom to teknikere fra Københavns Energi i en rød kloakbil med striber og orange blink, og det gik meget hurtigt.
»Hvis Københavns Kommune nogensinde kører med udrykning, så gjorde de det dér,« siger Fru J, der befandt sig i gaden på det tidspunkt. 10 minutter senere var brønden blevet spulet igennem med en sindrig højtrykspumpe. En historisk oversvømmelse var afværget.
Det, der skete i Peder Hvitfeldts Stræde forleden, var en forstoppelse på hovedsystemet. Hr. V kunne altså hverken gøre fra eller til. Han var bare den første i gaden, der reagerede.
I 2003 registreredes 23 forstoppelser på hovedsystemet. Den slags kan være forårsaget af alt muligt, som sætter sig på tværs i rørene og blokerer: Vatpinde, hygiejnebind, gebisser, knive og gafler, sten, kattegrus og legetøj.

Hos Københavns Energi, hvor man sikkert har oplevet lidt af hvert i kloaksammenhæng, rubricerer man umiddelbart hændelsen i Peder Hvitfeldts Stræde som »en storm i et glas vand«. Københavns Energis formand for ledningsdrift og afløb, Finn Christiansen, var på ferie, da det skete, men siger, at »det er sjældent, at vi har en forstoppelse i 14 dage på hovedsystemet«. Som regel reagerer folk lynsnart, hvis den er gal. Hvis der mod forventning ikke er en borger, som foretager sig noget eller tager notits af åbenlyse lugtgener på gadeplan, bliver det sandsynligvis opdaget af havnevæsenet, for så løber det i havnen. »Men det sker meget sjældent,« siger Christiansen.
Ifølge Fru J snakkede kloakarbejderne om, at »det var lige ved at flyde over«, og at »’det’ kunne være skyllet ind i husene igen«. Rent fysisk sker der det, at kloakfolkene ankommer med tegninger over systemet. Derfra gælder det om at finde en nærliggende brønd som er tom, for forstoppelsen må være sket mellem den fyldte og den tomme.
– Er 23 forstoppelser på hovedsystemet mange?
»Nej, det er det faktisk ikke,« siger formand Christiansen. »Jeg har været i Oslo Kommune, som til sammenligning havde 227 eller noget i den stil. Københavnerne har et godt system, og selv om det er gammelt og slidt, fungerer det.«
I dag holder beboerne i Peder Hvitfeldts Stræde intetanende weekend. Hvis de forlader deres lejligheder, vil de måske bemærke, at der ikke længere lugter af afskyeligt.
Nu ved de også hvorfor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu