Læsetid: 4 min.

’Vi skal bruge den ytringsfrihed, vi har kæmpet for’

Nelson Mandelas nære kampfælle Denis Goldberg mener, at Sydafrikas første tiår efter apartheid har været en succes. Retten til at demonstrere må dog godt bruges mere
27. september 2004

I 1964 blev Denis Goldberg dømt samtidig med Nelson Mandela for at stå i spidsen for et væbnet oprør mod apartheid-styret. Efter 22 år bag tremmer blev Goldberg løsladt, og i dag er han en del af det sydafrikanske regeringsapparat. Men kætterske tanker får den 71-årige frihedskæmper stadig:
»Tænk sig, i dag behøver man ikke bruge vold for at få systemer til at bryde sammen. Man skal bare ødelægge én satellit, og så ryger der en masse kommunikationslinjer, hvilket f.eks. kan sætte fly og børser ud af spillet,« siger Goldberg, som kom forsinket til København efter et computernedbrud hos Lufthansa.
Goldberg var i 1960’erne med til at grundlægge den væbnede gren af Den Afrikanske Nationalkongres (ANC).
I dag arbejder den hvide mand som specialrådgiver for ministeren for vand og skovbrug for, at det sorte befolkningsflertal skal få bedre levevilkår. Det går vældigt godt, mener ’systemets mand’ Goldberg, men de sorte skal ikke bare stille sig tilfreds.
»Sommetider ønsker jeg, at flere unge sorte ville gå på gaden og protestere. Vi skal bruge den ytringsfrihed, vi har kæmpet for. Folkelige protester driver den politiske proces fremad. Eksempelvis har Treatment Action Campaign (bevægelse for kamp mod aids, red.) fået sat aids på den politiske dagsorden, selv om bevægelsens folk ikke altid har været lige saglige,« siger Goldberg.

40 pct. arbejdsløse
Goldberg er inviteret til København i forbindelse med 10 års-jubilæet for afskaffelsen af apartheid. Han slår fast, at demokratiet nu har »slået dybe rødder i Sydafrika.« Selv om ANC med to ud af tre pladser i Parlamentet til hver en tid kan ændre forfatningen, så forfalder regeringen ifølge Goldberg ikke til magtmisbrug.
Han nævner en lang række eksempler på fremgang bl.a. fra sit eget ministerium.
Her bryster man sig af, at siden apartheids afskaffelse har ti millioner, sorte sydafrikanere fået adgang til rent vand. Selv det faktum, at 40-50 procent af de voksne sydafrikanere er arbejdsløse, får ikke Goldbergs maleri af succes til at sprække.
»Det går ikke fremad så hurtigt, som man kan ønske sig. Men det går i den rigtige retning. Arbejdsløsheden i Sydafrika skyldes jo blandt andet, at landet er en del af globaliseringen. Vi er med i verdenshandelsorganisationen, WTO, og derfor mister vi arbejdspladser blandt andet inden for fødevareindustrien, hvor vi ellers burde stå stærkt. Landbrugsstøtte i USA og EU gør det meget svært for os. Vi kan f.eks. købe dansk smør billigere i Cape Town, end vi selv kan producere det.«

Ret versus virkelighed
Som ingeniør og specialrådgiver følger Goldberg tæt udbygningen af vandforsyningen.
På dette område hviler der et stort pres på regeringen, for forfatningen foreskriver fri adgang til vand for alle. Den rettighed giver en masse konflikter, for dels er Sydafrika et relativt tørt land, og dels er der stor uvilje mod at betale for vand.
»Hver person skal kunne få mindst 25 liter vand gratis hver dag. Det lyder ikke af meget for jer her i Danmark, som er vant til at kunne stille jer under bruseren uden at tænke nærmere over det. Men i Sydafrika betyder kravet en enorm udbygning af ledningsnettet. For at det kan lade gøre, er nogle bystyrer begyndt at opkræve en afgift for forbrug ud over de 25 liter.«
»Vandafgifterne har fået folk på gaden i f.eks. Soweto (sort township ved Johannesburg, red.), hvor de påberåber sig den grundlovssikrede ret til vand.«
»Hvis jeg var 20 år i dag, ville jeg sikkert være blandt demonstranterne. Men nu må jeg sige, at i og med de får 25 liter gratis, og at hele forsyningsnettet i Soweto udbedres, så mener jeg ikke, at de kan forlange mere.«
»I nogle byer har de privatiseret driften af vandforsyningen. Og selv om det er svært for en gammel socialist som mig at indrømme, så er det nogle steder blevet en succes f.eks. i Nelspruit. Her er ledningsnettet blev markant udbygget, og der er blevet flere ansatte inden for vandforsyningen endda til en bedre løn.«

Uenig med Tutu
Fornylig var ærkebiskop og anti-apartheid-helt Desmond Tutu i København.
Han har tidligere protesteret mod, at ANC-regeringen bruger store summer på indkøb af våben og krigsskibe. Penge, Tutu mener burde gå til f.eks. skoler og vandforsyning. Om Tutus kritik siger Goldberg:
»Jeg lytter altid, når Tutu taler. Men angående Sydafrikas militær, så mener jeg, at vi ligesom andre stater har ret til at forsvare os selv og lægge penge i vores egen våbenindustri. Dertil kommer, at Sydafrika gerne vil kunne stille med soldater under konflikter andre steder på kontinentet. Det er med til at styrke vores selvtillid som afrikanere, og troen på, at vi trods mange nedarvede problemer selv kan klare de fleste af nutidens udfordringer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu