Læsetid: 3 min.

En by af kul og stål

I Ruhr-byen Duisburg bankede hjertet for SPD, men tiderne ændrer sig. Ligesom en lang række andre socialdemokratiske Ruhr-byer står Duisburg foran et politisk skifte. Det kan blive indledningen på kansler Schröders fald
21. september 2004

Da ilden gik ud
DUISBURG – De to journalistpiger fra den lokale Radio Duisburg er ude for at høre folkets stemme. Foran banegården står de med mikrofonen fremme for at spørge om det forestående valg til byrådet.
»De fleste vil stemme CDU – især er folk sure over Urbanum,« beretter de.
Urbanum skulle være Duisburgs adgangsbillet til Glanz und Gloria, et stort casinocenter midt i byen – placeret dér, hvor medborgerhuset Mercator-hallen ligger i dag. Hallen blev lukket for et par år siden, men investorerne sprang fra, og Mercator-hallen står der stadig, forladt, forfalden og hæslig, som et monument over socialdemokraternes fallit.
For syns skyld er kommunalarbejdere ved at fjerne ukrudtet omkring den indhegnede hal; det kaldes »forberedelse af byggeriet«, men er ikke andet end blår. Indtil videre er Urbanum kun en drøm hos borgmester Bärbel Ziegler (SPD). Duisburgerne savner deres Mercator-hal, hvor de fejrede fester, så udstillinger og hørte foredrag.
Uschi Schreiber har en vanskelig opgave. Som socialdemokratisk partisoldat skal hun stå i en valgbod for at forklare vælgerne, hvorfor Urbanum må udsættes.
»Hvis investorerne ikke er på plads, kan man ikke bygge. Nu må planerne vente til efter kommunalvalget,« trøster hun.
Duisburg ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen, der domineres af Ruhr-området – et virvar af byer, motorveje og fabrikker. Her bor millioner af arbejdere, og SPD betragtede altid Ruhr som sit hjertekammer. Men hvor længe endnu?
Oven i de lokale problemer er Ruhr-byernes SPD-afdeling også trængt af landspolitiske emner. Denne sommer vedtog kansler Gerhard Schröders socialdemokratisk-grønne regering i Berlin nogle vidtrækkende reformer af arbejdsmarkedet, som bl.a. betyder, at langtidsledige får færre dagpenge.
For at imødegå vælgerkritikken har partisoldaterne fået udleveret indviklede skemaer, så de arbejdsløse vælgere selv kan se, at det ikke bliver så slemt, som medierne fortæller.
»Når folk har forstået, er de ikke så vrede mere,« siger Uschi Schreiber, men selvfølgelig er det en ekstra belastning at skulle yde socialrådgivning for at sikre stemmer ved kommunalvalget på søndag.

SPD trængt
»Her er mange ledige, som har mistet livsperspektivet,« siger
Uschi Schreiber, der til daglig arbejder i sin brors blomsterbutik.
Duisburg ved Rhinen er et hæsligt sted. Kullet i undergrunden og naboskabet til floden var fra midten af 1800-tallet forudsætningen for byens vækst. Jernmalmen kom på flodpramme, højovnene blev fyret op med lokalt kul.
»Englene bager pleskner,« forklarede mødrene deres børn, når himlen over Ruhr blussede rødt af støv og ild.
Industrifyrsterne Krupp og Thyssen ejede stålværkerne, kulminerne og arbejdernes boliger, SPD ejede sjælene. Rundt om fabrikkerne opstod boligkvartererne, man levede for at arbejde. Boligkvartererne voksede aldrig sammen, de holdes adskilt af motorveje og industri. Duisburg er stadig et virvar af små bysamfund.
I 1980’erne kom krisen. En overkapacitet på stålmarkedet betød, at flere værker i Ruhr-området måtte lukke. Mens byer som Dortmund, Bochum og Essen søgte en ny fremtid som teknologi, kultur- og handelscentre, holdt Duisburg fast i kul og stål.
Den dag i dag kommer mere end halvdelen af det tyske stål fra Duisburg, men beskæftigelsen går konstant tilbage.
Byens kulmine skal lukke i 2008, og så forsvinder 3.000 job. Thyssen-værket vil snarest muligt skille sig af med flere hundrede ansatte. Selv om 100.000 er flyttet væk, går 15 procent af byens nu 505.000 indbyggere arbejdsløse. Fremtiden ligger helt klart ikke i kul og stål – men det gør selvopfattelsen. På CDU’s og SPD’s valgplakater optræder der gerne en hjelmklædt arbejder.
Borgmester Bärbel Ziegler vigter sig af, at hun har skabt 8.500 nye job – hendes modstandere påpeger, at de fleste er stjålet fra andre Ruhr-byer ved hjælp af dygtige subventioner.
Tiden for de store arbejdspladser med tusinder af ansatte er ved at være forbi, de nye arbejdspladser i f.eks. logistik-branchen kræver ikke mange havnearbejdere og lastvognschauffører. Det gamle Duisburg er under afvikling, og det nye er ikke fundet endnu. På sin vis ligner Duisburg det tidligere DDR – den industrielle monokultur er brudt sammen, uden at nye virksomheder følger efter – og ligesom i det østlige Tyskland rumler utilfredsheden blandt indbyggerne.
Hver mandag stimler det utilfredse folk sammen i midtbyen for at demonstrere imod regeringens sociale nedskæringer. For hver tabt arbejdsplads i sværindustrien er også en trofast socialdemokrat forsvundet. Sammenholdet om parti og fagforening smuldrer, og med Schröder-regeringens arbejdsmarkedsreformer kan mange Ruhr-socialdemokrater ikke længere finde sig til rette med deres parti. De melder sig ud, nogle engagerer sig i Valgalternativet Arbejde og Social Retfærdighed (ASG), der – hvis alternativets lokalgrupper klarer sig godt ved kommunalvalget på søndag – vil stille op som parti ved Nordrhein-Westfalens delstatsvalg næste år og udfordre Schröder.
Kommunalvalget i byer som Duisburg kan afgøre kanslerens skæbne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her