Læsetid: 4 min.

Dankort mod sult

22. september 2004

Der er ingen fremtid for en globalisering, der accepterer rovdyrsadfærd, og hvor det er en lille minoritet, som lægger beslag på profitten
Frankrigs præsident Jacques Chirac
under minitopmøde i New York mandag

Terror, terror, terror... Ordet bliver flittigt brugt i de taler, som politiske ledere holder på FN’s årlige generalforsamling, der i går begyndte i New York. Vores egen udenrigsminister Per Stig Møller vil næsten også med garanti sige »terror« og »masseødelæggelsesvåben«, når han taler i FN-bygningen på torsdag. Men står det til 110 af FN’s 191 medlemslande, bør der ikke kun stå sikkerhedspolitik på den globale dagsorden.
Anført af Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva og Frankrigs Jacques Chirac tilsluttede de 110 lande mandag sig en erklæring, som opfordrer til at sætte kampen mod sult og fattigdom øverst på statsledernes prioriteringsliste. Lula da Silva slog fast, at »det mest ødelæggende masseødelæggelses-våben i verden i denne tid er fattigdom.« På et minitopmøde i New York, hvor over 50 stats- og regeringsledere deltog, konstaterede Lula da Silva, at mere end en milliard mennesker lever i dyb armod, hvilket statistisk udtrykt er for under en dollar om dagen. I sluterklæringen fra mødet står: »Der er tilstrækkelige evner og ressourcer på verdensplan til at befri os alle fra sult og fattigdom...Det er på tide at handle.«

For at Lula da Silvas og Chiracs taler mandag ikke skulle fremstå som varm luft, havde arrangørerne af minitopmødet fået udarbejdet en 72-sider lang ekspert-rapport. Heri gennemgås en lang række ideer til, hvordan der kan blive overført flere midler fra de rige lande til de fattige. Baggrunden er, at Verdensbanken har fastslået, at der skal yderligere 50 milliarder dollar (ca. 300 mia. kr.) til i u-landsbistand om året, hvis verdenssamfundet skal nå de i FN-vedtagne millennium-mål om bl.a. at halvere verdens fattigdom og få alle børn i grundskole i år 2015. Med den nuværende bistand og økonomiske vækst viser beregninger, at millennium-målene først vil blive nået i år 2147.
I idé-kataloget fra minitopmødet over måder at finansiere en bedre verden på er forslag til bl.a. globale skatter på finans-transaktioner, våbenhandel, CO2-udledning og flytransport. I den frivillige afdeling foreslåes f.eks. et internationalt lotteri, hvor overskuddet er øremærket til fattigdomsbekæmpelse.
En anden finansierings-kilde kan være et socialt bevidst kreditkort, hvor der ved hver betaling overføres et mikro-beløb til en fond, der skal hjælpe u-lande. Sidsnævnte model burde vinde indpas i Danmark. I stedet for hidsigt at diskutere, hvorvidt der bør være foto eller ej på Dankortet, burde det gøres nemt at tilslutte sig en ordning, hvor der for hver Dankort-transaktion overføres f.eks. ti ører til en udviklingsfond. Når man tænker på, at vi danskere på en global målestok befinder os på business-class, så kan vi nok holde til via et platikkort at sende lidt mere af vores overflod syd på.
Siden Anders Fogh-regeringen kom til i 2001, er den danske u-landsbistand blevet beskåret, og en stigende del af fattigdoms-midlerne overføres til sikkerheds-formål. Modsat går det i en række andre EU-lande. Når f.eks. Chirac i New York brændende taler u-landenes sag, er det ikke bare udskænkning af fransk rødvin ad libitum. Tørre tal viser, at Frankrig fra 2001 til 2003 har øget sin u-landsbistand med 73 procent. Og Spanien, hvis præsident Zapatero også var med på minitopmødet, har lovet, at den spanske bistand i 2012 runder de 0,7 procent af bruttonationalproduktet, som FN anbefaler.

Øget og mere effektiv bistand er dog langt fra nok til at sikre en bedre verden. Fair handel og investeringer skal der også til. Her kommer blandt andre USA ind i billedet. Præsident Bush var inviteret med til minitopmødet mandag, men han kom ikke. Han havde travlt med at skaffe penge til sin valgkamp bl.a. via en tale på Hotel Sheraton i New York. I stedet for selv at støtte arbejdet for at skrabe penge ind til til en bedre verden, sendte Bush sin landbrugsminister Ann Veneman. Hun slog fast, at »globale afgifter er af natur udemokratiske, og det er umuligt at gennemføre dem i praksis.« Bush-regeringens holdning er, at økonomisk vækst er den eneste vej ud af fattigdom.
Det er selvfølgelig rigtigt, at uden øget produktion i de økonomisk haltende især afrikanske u-lande, så kommer de ikke op af armodens sump. Men en af forudsætninger, for at de kan høste globaliseringens frugter, er, at der kommer retfærdige handelsregler. Her spiller Verdenshandelsorganisationen WTO en vigtigere og vigtigere rolle. For eksempel er det opløftende, at WTO i løbet af sommeren kendte EU støtteordning for sukker og USA’s for bomuld for ulovlig.
Den slags kendelser bør få u-landene til i stigende grad at bakke op om WTO som et forsøg på at skabe mere lige handelsbetingelser. Det er jo ren hattedame-velgørenhed, når USA nu efter WTO-kendelsen sender eks-perter til Vestafrika for at hjælpe landene der med at effektivesere bomuldsproduktionen. Held og lykke Chirac og Lula i jeres løb op ad bakke!

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu