Læsetid: 3 min.

Danmark ligger (lidt for) lunt

Jo længere vi tøver med at tilpasse Danmark til den globale opvarmning, jo dyrere bliver det, siger Miljøstyrelsen
9. september 2004

Mens de internationale nyhedsbureauer i går berettede om ’århundredets største oversvømmelse’ i Kina, og den britiske professor Mike Pilling advarede om millioner af dødsfald verden over som følge af ekstremt vejr, udsendte den danske Miljøstyrelse lidt mere stilfærdigt en pjece om Danmarks tilpasning til fremtidens klima.
I Kina skal verdens største vandkraft-dæmning nu stå sin prøve mod Yangtze-flodens vandmasser.
I Danmark er det ’kun’ kloakkerne, der bliver for små, og kældrene, der bliver mere oversvømmede, hvis byggeriet ikke tilpasses. Og så den 7.000 kilometer lange bøgelyse danske kyst og de hundredevis af småøer, der skal beskyttes. Og digerne, der skal forstærkes. Og salt i grundvandet, der skal forhindres.

Mere vand og varme
Nye lavtliggende bygnin-ger, f. eks. på de gamle havneområder er i risikozonen. Skovdriften må indrette sig på flere storme og større risiko for brand; grantræerne skal skiftes ud med mere robust blandingsskov.
Folk med høfeber må se frem til flere pollen tidligere på året, folk med bronkitis og dårlige lunger kan frygte risikoen for mere fotokemisk smog i byerne.
Selv om Danmark bliver varmere og mere fugtig, er vi ikke umiddelbart i farezonen hvad angår malaria, siger Miljøstyrelsen. Men den advarer om risikoen for andre sygdomme, der overføres af insekter.
Pjecen fra Miljøstyrelsen bygger på oplysninger fra en lang række fagfolk og tidligere rapporter fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Teknologirådet og Danmarks Meteorologiske Institut.
I løbet af de sidste 15 år er danske vintre blevet halvanden til to grader mildere – og somrene tilsvarende varmere.
Efter et ’middel-scenario’ fra Meteorologisk Institut vil den gennemsnitlige temperatur i Danmark stige tre-fem grader i de kommende hundrede år. Det medfører meget mere regn (men næsten in-gen sne) om vinteren og mindre regn om sommeren. Til gengæld vil den ekstreme sommernedbør, altså skybrud, tage til med 10-20 procent.
Vandstanden ventes at stige med en halv meter.

Plan og beredskab
Miljøstyrelsen forsikrer, at Danmark stadig vil arbejde aktivt for at begrænse det globale udslip af drivhusgasser. Men cheferne og de ansatte i danske myndigheder og ingeniørfirmaer skal tænke på tilpasningen til et varmere klima i deres daglige arbejde.
»På visse områder kan det koste samfundet dyrt, hvis man venter,« skriver styrelsen. Den anbefaler et bedre beredskab – og snarlige beslutninger på områder som kystbeskyttelse, skovbrug, kloakering, dræning og byggeregulativer.
Selv hvis det lykkes at få den globale klimaaftale fra Kyoto sat i kraft og få den ført videre til større nedskæring er af de globale udslip, vil den globale opvarmning ikke forsvinde, men kun blive stabiliseret.
Derfor er der god grund til at starte på tilpasningen.

Den store joker
Jo større opvarmningen bliver, og jo hurtigere den sker, jo flere ekstreme begivenheder og bratte forandringer vil den medføre.
Men pjecen ser bort fra den allerstørste risiko i Danmark: At klimaet bliver iskoldt, fordi Golfstrømmen standser.
Klimaforskerne på Danmarks Meteorologiske Institut regner, Golfstrømmen svækkes, men ikke at den går i stå.
»Hvis det alligevel skulle ske, vil det få en virkning, der ligger langt ud over, hvad vores nuværende klimamodeller kan rumme,« siger forsknings- og udviklingschef Anne Mette Jørgensen til Information:
»Risikoen for sådan et brat omsving er næppe særlig stor. Men hvor stor den er, ved vi faktisk ikke,« påpeger cand. scient. Jesper Gundermann, der er medredaktør af pjecen.
»De store edb-modeller af klimaet er forholdvis enige om, at der kun vil ske en svækkelse, ikke et stop, i løbet af de kommende hundrede år. Men de er ikke enige om den detaljerede mekanisme. I simplere edb-modeller, som man lettere kan eksperimentere med, ser man, at hele det store system af havstrømme, der drives af den såkaldte nordatlantiske dybvandspumpe kan stoppe hvis der sker en kraftig afsmeltning af isen på Grønland eller temperaturen stiger tilstrækkelig højt eller hurtigt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her