Læsetid: 4 min.

’Danskerne lider af paranoia’

Belejringsmentalitet, manglende professionalisme og Glistrups skarpe tunge har skabt forskellen på danske og svenske socialdemokraters udlændingepolitik, mener to svenskere med tilknytning til Danmark
1. september 2004

Hvorfor er der så stor forskel på danske og svenske socialdemokraters tilgang til spørgsmålet om indvandring?
Imens Socialdemokraterne her til lands bakker op om 24- årsreglen og størstedelene af regeringens udlændingepolitik, er justitsministeren fra søsterpartiet i Sverige klokkeklar i sin udmelding: Det er diskrimination.
Forklaringen på forskellene på Socialdemokraterne her og der skal findes i historien samt i et tidligt – og latterligt – forsøg på at føre fremmedfjendsk politik i Sverige, mener både forfatteren Carl-Johan Vallgren og historikeren Håkan Arvidsson.
»Danmark har i modsætning til Sverige været i krig flere gange i løbet af de seneste 100 år, og det har nok gjort dem lidt paranoide, for i Sverige findes ikke den samme belejringsmentalitet, hvor man forsøger at beskytte sig mod fjenden. Hverdagsracismen findes sikkert også i Sverige, men I har haft historisk uheld, hvor de forkerte folk er dukket op på det forkerte tidspunkt«, siger Vallgren og henviser til Dansk Folkeparti, som har taget stemmer fra Socialdemokraterne.
»Danske socialdemokraters udlændingepolitik handler sandsynligvis om at ville fiske stemmer tilbage, men selv om lovgiverne afviser det, kan de danske regler ikke opfattes som andet end rascisme«, siger Vallgren.
Han peger på, at der blandt svenske politikere hersker en tradition for anti-rascisme, og et ønske om pædagogisk opdragelse af vælgerne.
»I Sverige har politikerne taget opgaven med at oplyse og opdrage vælgerne meget alvorligt, og da det yderligtgående højreparti Ny Demokrati blev valgt ind i Rigsdagen (i 1991, red.) fik man sig en forskrækkelse«, siger Vallgren.
Historiker og lektor på Roskilde Universitetscenter, Håkan Arvidsson, er enig i, at Ny Demokraternes var med til at skyde sig selv og resten af den svenske højrefløj i foden.
»De endte med at gå konkurs, men forinden havde man forsøgt at dele partikassen ved et fysisk slagsmål, som var rent til grin. Men Pia Kjærsgaard er klogere, end de var, og hun har også Glistrups evner at lægge sig op af. Han fik knækket ryggen på det politiske etablissement med sine taler om, at ’Danmark ikke behøver et forsvar, men en telefonsvarer, der siger, at vi overgiver os’. Men i Sverige dikterer Socialdemokraterne vilkårene alene, og sådan har det stort set været siden 1932«, siger Arvidsson.

Aukens desperate blik
Han peger på, at der i den svenske befolkning er stor tillid til Socialdemokraterne, ikke mindst som følge af økonomisk succes-politik, der har taget hensyn til store svenske virksomheder som Volvo og Ericsson. Partiet i Danmark har ikke haft samme forståelse for konkurrencebehov, og siden Anker Jørgensen har lederposten været uheldig besat.
»Svend Auken havde altid sådan et desperat blik i øjnene, når han har i tv. Han lignede en, der var ved at drukne. Poul Nyrup bare talte og talte, og ingen forstod, hvad manden sagde. Jeg har stor respekt for Anker, men hans form var aldrig gået i Sverige«, siger Arvidsson og henviser til, at Anker Jørgensen afsluttede forhandlinger i en sen nattetime med opfordringen om, at gå hjem og tage en lille en og tænke over tingene.
»Hvis du siger sådan i Sverige, har du på forhånd tabt afholdsfolkenes stemmer, og de udgør ti procent«, påpeger han, og betoner den svenske professionalisme i politik.
»Når der er truffet en beslutning, og valgplakaterne er trykt, så bliver de omgående hængt op i Sverige. I Danmark fortsætter man med at overveje beslutningen og valgplakaterne findes i en tilfældig gaderobe tre år senere«, siger han.

Dårlig svensk samvittighed
Håkan Arvidsson mener også, at svenskerne besidder en større tålmodighed over for indvandrer end danskerne gør. Men befolkningens og politikernes dårlige samvittighed over salg af jernmalm til tyskerne under Anden Verdenskrig plager også fortsat og er en vægtig årsag til, at politikerne vægrer sig mod en restriktiv udlændinge-politik.
»Min generation føler stadig en slags skyld over den gerning, for man var bevidst om, at jernmalmen var uundværlig for tyskernes krigsførelse. I Danmark har man aldrig skammet sig over den periode, fordi man ikke har anerkendt samarbejdspolitikken. Den er et faktum, som det i vid udstrækning er lykkedes danskerne at ignorere«, siger Arvidsson.
Politisk kommentator og chefredaktør på B.T., Erik Meyer Carlsen, henviser også til det svenske partis styrke, som en af de markante forskelle. Han afviser, at der er tale om en særlig dansk paranoia, men medgiver, at historien spiller en afgørende rolle.
"Efter Anden Verdenskrig blev der dannet en alliance mellem svenske socialdemokrater og intellektuelle, som i Danmark befandt sig på venstrefløjen. Men i Sverige er det lykkedes for den alliance at undertrykke udlændingedebatten, og på den måde adskiller Sverige sig ikke blot fra Danmark, men fra resten af Europa. Desuden er det danske samfund er også langt mindre autoritært, og måske derfor er det lettere at påvirke vælgerne,« påpeger Erik Meyer Carlsen.

FAKTA
Fakta om fup-adresser
*Siden Danmark for to år siden indførte 24-årsreglen, er antallet af årlige flytninger til Sverige steget fra 600 til 3.000
*Det drejer sig primært om personer mellem 20 og 25 år, hvor mænd er i overtal
*Ca. 60 procent af de nye indvandrere har ifølge Skatteverket navne, der tyder på, at de har en anden etnisk baggrund – overvejende pakistanere og tyrkere
*En stor del af flytningerne sker til c/o adresser, og Skatteverket i Malmø foretog sidste år en stikprøve, der resulterede i, at hver tredje flytteanmeldelse blev underkendt på grund af pro forma-mistanke
*Flytningerne kan skyldes et forsøg på at omgås den danske 24-årsregel, men ønsket om en billigere bil kan også være en medvirkende årsag til at skifte adresse til Sverigemek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her