Læsetid: 3 min.

Drenges selvmord er skjulte

Mens de 15-19 årige pigers selvmordsforsøg er steget voldsomt, har de 15-19 årige drenge langt flere gennemførte selvmord. Drengenes høje selvmordsrate er overset, mener ekspert
30. september 2004

»Det kom som et lyn fra en klar himmel.«
For to et halvt år døde Kim Engelbrechtsens søn, Jakob. Han havde hængt sig i dørhåndtaget til sit værelse. Jakob blev 16 år. Når Kim Engelbrechtsen i dag kigger tilbage på forløbet op til Jakobs pludselige selvmord, mindes han ikke, at Jakob havde vist tegn på tristhed, vrede eller på nogen måde sendt signaler om, at han havde overvejet selvmord.
»Drenge i den alder vil jo gerne klare tingene selv. De har meget svært ved at vise svaghed. Jakob var en meget stærk person, der altid plejede at klare tingene selv, men samtidig også følsom. Det kan godt være en farlig kombination – eller det var det ihvertfald i hans tilfælde.«
Men Jakobs historie er desværre langt fra et enestående tilfælde. For mens 15-19 årige piger har langt flere selvmordsforsøg, lykkes det langt oftere for drenge i samme aldersgruppe at gennemføre selvmord. Tal fra Center for Selvmordsforskning viser, at for hver gang en pige i aldersgruppen 15-19 tager sit eget liv, er det samme tilfældet for tre drenge. Centerleder Lilian Zøllner forklarer tallene med pigers og drenges valg af metode ved selvmordsforsøg.
»Drengene vælger i langt højere grad uigenkaldelige metoder som hængning og skydning, hvor pigerne for eksempel tager piller,« siger Zøllner, der mener, det kan skyldes, at drenge i højere grad reagerer udadvendt på kriser.
»Det at fortælle hvor sårbar, man er, hvor ulykkelig man er, og hvor ensom man er, er betydeligt vanskeligere for drenge end for piger. De unge drenge handler ved adfærd i stedet for med ord,« siger hun.

Oversete
På rådgivningstelefonen Livslinien oplever man også, at drenge ikke i så høj grad udtrykker sig i samtale. Ifølge souschef Morten Esmann kommer cirka 70 pct. af telefonopkaldene fra kvinder, mens drenge og mænd i højere grad vælger at skrive e-mail.
Han mener, drengenes høje selvmordsrate til dels er blevet overskygget af de unge pigers endnu højere rate af selvmordsforsøg.
»De unge mænd mellem 15 og 30 fuldbyrder rigtig mange selvmord, og de er rent faktisk en risikogruppe, vi fuldstændigt har overset.«
Når de unge mænd tager kontakt til Livslinien, er det ofte i sidste øjeblik.
»Vi oplever, at drengene kontakter os på et meget sent tidspunkt, hvor tankerne om selvmordet er langt mere udtrykte, end de er hos pigerne. Mens pigerne kan blive overraskede over, at de rent faktisk har selvmordstanker, kan drengene have lagt minutiøse planer om hvordan og hvorledes, selvmordet skal foregå.«
Michael Esmann beskriver, at den håbløshed, der opleves hos drenge også er mere udtalt end hos pigerne. En håbløshed, der, ligesom hos pigerne, bunder i følelsen af mangel på forståelse og en mangel på redskaber til at håndtere deres situation.
»Manglen på redskaber er nok mere udtalt hos drengene, fordi de ikke er vant til at tale om følelser. Mens pigerne taler følelser med veninderne, taler drengene måske i høj grad om sidste uges erobringer.«
Udfordringen er, ifølge Michael Esmann, at finde en kommunikationsform, der passer til drengene. »Det gælder om ikke at glemme de stille og sårbare drenge, men vi skal også passe på ikke at pakke dem ind i et bomuldstæppe. For mange følelser kan få drengene til at lukke af, så vi slet ikke kan komme i kontakt med dem.«
På baggrund af de mange skriftlige henvendelser, har Livslinien planer om at åbne en e-mail rådgivning til næste år.

Savnet
Efter sønnens død følte Kim Engelbrechtsen, at den bedste måde at komme videre på, var at handle. Som journalist var det naturligt for ham at skrive sig ud af sorgen, og det blev til bogen Lev stærkt – dø naturligt. Kim Engelbrechtsen stiftede desuden Foreningen for Efterladte efter Selvmord og medvirkede i en dokumentarfilm. Her gav han udtryk for sin vrede og sorg.
»Tænk at lukke døren på den måde, uden et afskedsbrev til os. Jeg kan kun tilgive det, fordi jeg tror, vi mødes i evigheden – men så skal han også få ballade!« Han føler i dag, at de mange initiativer til at hjælpe andre har hjulpet ham over den værste sorg.
»Men savnet forsvinder aldrig,« slutter han.

*www.selvmordsforskning.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu