Læsetid: 3 min.

Hvad er egentlig meningen?

Montage, collage, cut-up & plagiat. Svensk tidsskrift sætter fokus på en række tværkunstneriske produktionsformer
7. september 2004

Montage, collage, cut-up & plagiat. Svensk tidsskrift sætter fokus på
en række tværkunstneriske produktionsformer

Da Tania Ørum i Information anmeldte forrige nummer af litteraturtidsskriftet OEI – et særnummer om Gertrude Stein – skrev hun, at der var grund til at misunde svenskerne dette fine tidsskrift. Det er der stadig. Et nyt, meget omfangsrigt, strittende, men dog sammenhængende trippelnummer er nu udkommet. På forsiden finder man følgende tema-remse: Appropriering, Collage, Copyleft, Cut-up, Decollage, Detournement, Fold-in, Found text, Montage, Parasitering, Plagiat, Postproduktion, Readymade, Remediering, Remix, Sampling, Splice in.
Trippelnummeret forsøger at komme omkring hele dette arsenal af begreber, metoder og problemstillinger. Dels ved at gå historisk til værks (forfatteren William Burroughs udgør således en historisk reference tidsskriftet igennem) og dels ved at aktualisere problemstillingerne i forhold til aktuel samtidskunst, elektronisk musik og konceptuel litteratur. Udgangspunktet er collagen. Den type collage, som vi til hudløshed er bekendte med fra billedkunsten gennem Picasso, Braque og Juan Gris, men som vi er knapt så hudløst bekendte med fra litteraturen.
Maleren Brion Gysin skriver således i 1963, at ’skrivekunsten er 50 år bagefter maleriet. Jeg foreslår, at man overfører malerens teknikker til skrivekunsten; ting så simple og umiddelbare som collage og montage’. Om Brion Gysin entydigt har ret i sit polemiske statement kan diskuteres. Men for vennen William Burroughs kom mødet med Gysin til at betyde starten på en kunstnerisk revolution. For Burroughs lærte af Brion Gysin den såkaldte cut-up metode (som den litterære udgave af collagen kom til at hedde) og begyndte derefter selv at videreudvikle metoden systematisk.

Alle kan lave cut-ups
Hvad er cut-up-metodens litterære potentiale? Først og fremmest er der tale om en systematisk anvendelse af tilfældet. ’Man kontrollerer, hvad man stopper ind i sine montager; man kontrollerer ikke, hvad der kommer ud’, som der står i en af Burroughs instruktionsmanualer til cut-up-metoden. Klip en tekst i stykker og sæt den sammen ud fra dét og dét på forhånd fastlagte princip, læs den og se hvordan, det virker. ’Alle kan lave cut-ups’, skriver Burroughs, for forfatteren er ’blot’ en tekniker, der klipper med saksen. En mekaniker, der vedligeholder og fodrer sine ’tekstmaskiner’ med avisfragmenter, annoncer, digte, tegneserier og politiske taler, ja skrift i det hele taget. En videnskabsmand, der nøgternt registrerer, hvordan nervesystemt reagerer på montagerne.
Anders Lundberg tager i teksten ’Burroughs-maskinen’ hele det Burroughs’ske tekstmaskineri under kyndig og læseværdig behandling. Jonas (J) Magnussen udfolder i teksten ’Information War (Cut-up/Cabaret Voltaire)’ forskelle og ligheder i cut-up metodens anvendelse hos henholdsvis Burroughs/ Gysin og dadaisterne.
Og endelig er der smagsprøver på sagen selv: Burroughs egne tekster om og med cut-ups.
Bidragene i OEI er fortrinsvis svenske, amerikanske og franske. Ingen danske. OEI kunne ellers have fundet en række suveræne produktioner fra 60’ernes danske heksekedel af nye collage-montage praksisser og konceptuelle eksperimenter. I eksempelvis Per Kirkebys roman 2,15 fra 1967 er der ikke længere tale om en forfatter af tekster, men en ’omformer’ af tekster: ’Spændingen for omformeren består først i det elementære, fremkommer der en ny læselig tekst, dernæst om den nye tekst har nogen ’mening’ og det noget mere omfattende problem, om processen overhovedet er meningsfuld’.
Trippelnummeret OEI nr. 15, 16, 17 er umådelig omfangsrigt (367 sider), så flere undertemaer bl.a. om samtidskunst og sampling i elektronisk musik og hip-hop er hermed forbigået. Af uransagelige grunde er det endnu ikke til at opdrive OEI i Danmark. Hvis man ønsker at abonnere på det imponerende og fine tidsskrift, som OEI er, må man bestille det via deres hjemmeside (www.oei.nu).

*OEI nr. 15/16/17. Red. Anders Lundberg, Jonas (J) Magnusson & Jesper Olsson. Pris s.kr. 160,-.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her