Læsetid: 2 min.

Emily is here

En dag fuld af en af Nordamerikas store digtere, Emily Dickenson
30. september 2004

Refugium 4
Emily Dickenson er uden sammenligning en af Nordamerikas største digtere. Så hvad er vel mere naturligt, end at den store weekendudflugt går til Emily Dickensons barndomshjem. Den største Emily Dickenson-fan blandt os, den polskfødte waliser, har planlagt turen i over en uge. Jeg er på refugium ved Hudson-floden, og vi er seks forfattere fra seks forskellige lande, der drager af.
Emily Dickenson blev født i Amhurst, Massachusetts i 1830, og da hun var et sted midt i 30’erne, besluttede hun sig for at bruge sit liv til at skrive digte, hun ville skrive et »brev til verden« som hun kaldte det.
Emily var ud af en veletableret familie i Amhurst, hendes far var sagfører og i en periode medlem af Kongressen. Dickenson-familien var desuden med til at grundlægge Amhurst College, der i dag trækker mange studerende til Amhurst.

Barndomshjemmet
Faderen var streng. Da han skulle begraves, var der en ceremoni i barndomshjemmet, men Emily sad ovenpå og nægtede at komme ned. I et brev skriver hun om ham, at hans hjerte var »rent og grusomt«. En sand despot, i hvis selskab moderen gik fuldstændig i opløsning. Sådan går historien i hvert fald. Emily havde to søskende. Hendes bror giftede sig og flyttede ind i nabohuset, hendes beskyttende søster blev ligesom Emily i barndomshjemmet og giftede sig aldrig.
Dengang har omgivelserne været rolige og landlige, men da vi efter en lang køretur ankommer til det store, gule murstenshus på hovedgaden, er trafikken heftig. Amhurst er vokset betydeligt. Alligevel lykkes det os at finde det, vi fra da af kalder »Emily-presence«.
Haven er høj, stille, og skyggefuld. Et vidtforgrenet egetræ, markerer indledningen. Her har Emily passet blomsterne, her har hun siddet og skrevet sine digte, skabt de overrumplende billeder, hendes digte er så fuld af. Fordi huset er ved at blive renoveret, kan vi kun snige os til at kigge ind i et par stuer, men det er også nok til, at vi føler, at vi kigger direkte ind i Emilys verden.

Eneboeren
Skiftende bejlere havde skiftende held med at vække Emilys interesse, men Emily skulle ingen steder. Med tiden så hun færre og færre mennesker, hun klædte sig kun i hvidt og lukkede ingen ind. Hun var sagførerens skøre datter, og da hun døde efterlod hun sig knap to tusinde digte, hvoraf kun en håndfuld havde været publiceret. Emily havde skrevet sit brev til verden. Ingen vidste det, før boet skulle gøres op.
Efter Emilys død flyttede en anden amerikansk digter til Amhurst. I året for den russiske revolution kom Robert Frost til Amhurst for at undervise på det College, Dickenson-familien havde været med til at grundlægge. I dag sidder de over for hinanden som to jernskulpturer i byens park. Amhurst er åbenbart et knudepunkt i amerikansk
poesi. Da vi endelig kommer tilbage til vores refugium, har vi været på gruppeudflugt i 10 timer. Vi længes tilbage til vores celler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu