Da ilden gik ud
DUISBURG Der lugter af lort, men de tre øldrikkende mænd på bænken slår det hen.
»Sådan har det altid været,« siger de og nyder eftermiddagen i det smalle, grønne område langs åen Kleine Emscher, der løber gennem Duisburg.
Selve åen kan man ikke se, træerne vokser tæt og spærrer for udsynet og hvorfor skulle man overhovedet kigge på Kleine Emscher? Vandet er en tynd, brun vælling af spildevand fra områdets husstande og virksomheder.
Kleine Emscher er en uappetitlig, ildelugtende, åben kloak, der løber durk gennem en storby. For at minimere lugtgenerne ligger den i
en stejl betonslugt, så vandet hurtigst muligt løber igennem uden at gære for meget.
Advarselsskilte advarer om, at det er livsfarligt at nærme sig åen. Ikke nok med, at den er fuld af fækalier og sygdomsfremkaldende bakterier, betonbrinken er så stejl, at man ikke kan redde sig op af åen, hvis man falder i.
»I den vandfattige tid om sommeren flyder der ikke andet end spildevand i Kleine Emscher, ellers er det omkring 50 procent,« fortæller Michael Steinbach, der er talsmand for foreningen Emscher Genossenschaft. Foreningen består af de 19 Ruhr-kommuner, åen flyder igennem, samt 130 virksomheder, der leder spildevand ud i den. Siden sin begyndelse i 1910 har foreningen haft ansvar åen, og netop i disse år går arbejdet ind i sin afgørende fase; Emscher skal være ren igen.
Forklaringen på, at Europas sidste åbne kloak løber gennem Ruhr-området, ligger i undergrunden.
Efterhånden som kullene blev brudt og anvendt i stålindustrien, sank jordoverfladen. De stadige jordskred gjorde det meningsløst at grave kloakrør ned de ville bare blive revet over ved næste jordskred og spildevandet sive ud i grundvandet. I stedet blev spildevandet hældt i Emscher, der førte det hele ud i Rhinen.
Ved 1900-tallets begyndelse var jordoverfladen sunket så meget, at åen gik i stå, den kunne ikke længere nå ud i Rhinen. En humanitær katastrofe truede, åen måtte flyttes længere mod nord.
Kleine Emscher opstod, men problemerne gentog sig.
»Minedriften trak også mod nord, og jorden sank under åen. 30 år efter flytningen kunne Kleine Emscher heller ikke nå ud i Rhinen,« siger Michael Steinbach.
Emscher måtte flyttes for anden gang, i dag findes der hele tre Emscher-løb:
*Alte Emscher er reduceret til en bæk, der fører regnvand frem til en pumpestation. Her føres vandet over digerne og ud i Rhinen.
*Kleine Emscher er fortsat en åben kloak. Vandet løber til et rensningsanlæg, hvorfra det kan pumpes op i Rhinen.
*I 1949 stod den sidste, nye Emscher klar. Også denne å bringer kloakvand med sig. Det renses og løber ud i Rhinen.
Trods stanken bor der mennesker i umiddelbar nærhed af kloakåerne de fattige og de fremmede, der ikke har råd til andet.
»Når man fik gæster, undrede de sig: Tænk, at sådan noget findes endnu. Det fik man tit at høre,« fortæller Michael Steinbach, der i en årrække boede nær åen.
Enorme omkostninger
Først nu, hvor minedriften under Ruhr-området ophører, kan Emscher Genossenschaft gøre noget effektivt ved åen.
Flere rensningsanlæg står allerede parat, de venter bare på, at flere hundrede kilometer kloakledning er gravet ned. Anlægsomkostningerne er enorme, omregnet 35 milliarder kr. vil det koste det at skille å fra kloak. Arbejdet med kloakledningen er møjsommeligt, for undergrunden er sine steder hullet som en ost efter illegal minedrift, andre steder støder anlægsarbjderne på blindgængere fra Anden Verdenskrig. Så må arbejdet ligge stille, mens den ueksploderede bombe fjernes.
Når kloaksystemet endelig er færdig, skal Emscher-åerne føres tilbage til en mere naturlig tilstand.
»De skal ud af deres betonløb,« lover MichaelSteinbach.
Lukningen af kulminer og stålværker i Ruhr-området har også sine positive sider; luften er blevet renere, og om 10 år kan man fange fisk i Emscher.
*Serien Da ilden gik ud handler om kul- og stålbyen Duisburg forud for kommunalvalget den 26. september. Serien slutter i dag
