Læsetid 2 min.

Etisk Råd betænkelig ved patenter på gener

I en ny redegørelse anbefaler Etisk Råd en række betingelser for at kunne tage patenter på gener og stamceller
21. september 2004

I en ny redegørelse Patent på menneskers gener og stamceller udtrykker Det Etiske Råd betænkelighed ved patentering af gener og stamceller.
Efter over et års diskussioner er rådet nået frem til en række anbefalinger til betingelser for at kunne tage patent på gener og stamceller. Først og fremmest må patentet ikke være så bredt, »at det omfatter alle mulige anvendelser af genet eller stamcellen.«
Det begrundes med, at ny forskning kan kortlægge nye funktioner, og at et bredt patent risikerer at bremse forskningen og udviklingen af nye lægemidler.
Dernæst anbefaler Det Etiske Råd, at der »oprettes et særskilt uafhængigt etisk nævn til at godkende patent-ansøgninger, der omfatter gener og stamceller.« Det siger rådet med Norge som forbillede, hvor man i januar oprettede et etisk nævn i tilknytning den norske patentstyrelse, og nu ser man gerne tilsvarende nationale nævn samt et etisk nævn tilknytning til Det Europæiske Patentkontor (EPO).
Rådet peger på, at selve patentsystemet er forældet og ikke tager hensyn til de etiske aspekter, der er ved biologi-ske patenter.
»Systemet er skabt til at beskytte den lille Ole Opfinder, der står hjemme i garagen,« siger et arbejdsgruppens medlemmer jurist Mette Hartlev og peger på, at opfindelser som dampmaskinen ikke indeholder de samme etiske problemer som vores egne stamceller og gener. Ligeledes kan et etisk nævn være med til give overblik over reglerne, som Etisk Råd i dag finder for uigennemskuelige og tekniske. Rådet mener, det er et problem både for demokratiet og for den praktiske tolkning omkring tildelingen af patenter.
Diskussionerne om genpatenter går tilbage til sidst i 1980’erne, hvor EU besluttede at lave nyt patentdirektiv. Dengang som i dag er det potentialet for nye behandlin-ger og diagnoser af sygdomme, der ligger i de seneste årtiers massive vækst af genetisk og bioteknologisk viden. Fortalerne for patenter argumenterer med, at systemet dels giver industrien et incitament for at bekoste de enorme investeringer forsk-ningen kræver og dels sikrer, at den ny viden bliver offentligt tilgængelig.
I 1998 vedtog EU det endelige direktiv, som Danmark implementerede to år efter. Til trods for, at der nu er gået seks år, har mange medlemslande inkl. Tyskland, Frank-rig og Holland endnu ikke implementeret direktivet, og Holland har forgæves forsøgt at få direktivet kendt ugyldigt. På trods af at der i mange lande stadig er megen uenighed, om man overhovedet skal tillade patenter på gener, er patenterne en realitet. Siden midten af 1990’erne er der blevet taget flere tusinde patenter på gener i USA og Europa – 5.000 alene i 2001 i USA.

Bekymret
Medlemmerne af Etisk Råd er dog ikke enige om alle punkter. Et lille mindretal ønsker, at man skal forbyde patenter på embryonale stamceller fra befrugtede æg, fordi de etiske problemer vurderes at være så store, at de opvejer mulighederne for sygdomsbehandlinger.
Endelig er et marginalt flertal (ni ud af 17) bekymret for, at almenvellets interesser ikke tilgodeses og fremfører, at genpatenter repræsenterer en kommerciel logik, og hele naturens arvemasse kan risikere at havne i hænderne på 10-20 multinationale firmaer.
Derfor anbefaler det lille flertal et moratorium over 5-10 år for at »give plads for en global debat om, hvorvidt mennesket er kommet på galt spor i dets herskertrang over naturen og den teknologiske reduktion af naturen til ressource for vores egen selvudfoldelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu