Prins Joachim
*Landmanden og dansemusen deltager i dag i årsfesten på Århus Universitet. Han er egentlig kun programsat til at overvære højtideligheden, men mon ikke han bliver hængende til TV 2 går på scenen? Ak, Nutidens unge...
Al Pacino
*Liv Ullmann, der arbejder på at filmatisere Ibsens Et dukkehjem er blevet kontaktet af Al Pacino, der meget gerne vil have en rolle i filmen. Ullmann er beæret, men hun har allerede Kate Winslet, John Cusack og Anette Bening på rollelisten, så efter eget udsagn har hun mere brug for en Al Pacino inden for økonomiens verden.
Japanere
*I Tokyo fejrer man, at kunstneren Henri Matisse er død. For 50 år siden. En udstilling med 150 kunstmalerier, skulpturer og andre kunstgenstande kan opleves indtil 12. december.
Desmond Tutu
*Københavns Universitet får besøg af Nobelpristageren Desmond Tutu, der gæsteforelæser i anledning af 10-året for apartheid-systemets ophør i Sydafrika. Men festen stopper ikke på universitetet: På søndag holder ærkebiskoppen festgudstjeneste i Københavns Domkirke.
Jason Watt
*En racerkører, der kører dødskørsel det er for stærkt. Ekstra Bladet og B.T har haft øje for historien i et par dage, og nu er det endelig gået op for det nationale nyhedsbureau Ritzau. Nyheden om at Watt beholder sit kørekort tikkede ind som prioritet to. Prioritet et er kongens død og terrorangreb som 11. september. Prioritet fire er kidnapninger og bombninger i Irak.