Læsetid: 1 min.

Folk

22. september 2004


Prins Henrik
*Verdensnaturfonden viser ved en velgørenhedsforestilling i Palladium i København Jean-Jaques Annauds nyeste film Tigerbrødre. Hans kgl. Højhed prins Henrik vil i sin egenskab af præsident for fonden være at finde blandt publikum.

Rosamunde Pilcher
*Konkyliesamler og forfatter Rosamunde Pilcher fylder i dag 80 år. Med sine maleriske beskrivelser af det skotske højland er hun elsket af læsere verden over. Og sikkert også af skotske turistbureauer.

Radikale
*I Holbæk holder den lokale kreds af Det Radikale Venstre ekstraordinær generalforsamling for at vælge ny folketingskandidat. Rasmus Helveg Petersen har besluttet sig for, at det bliver i familien, og opstiller som kandidat til kandidaturet.

Will Smith
*Den amerikanske skuespiller er blevet inviteret af Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela til at deltage i en kampagne mod AIDS. Smith takkede ydmygt ja og tilføjede til Pretoria News: »I get a good vibe, whenever I’m in South Africa« Han var der for at promovere sin nye film I, robot.

De Unge
*I KB-hallen holder 1.500 unge fra hele landet og hele uddannelsesspektret konference med navnet ’Sig stop nu’ om situationen på uddannelsesstederne og de seneste års nedskæringer.

Bilister
*I anledning af Miljøtrafik-ugen er København i dag erklæret for bilfri. Det vil sige en del af København. Faktisk kun Middelalderbyen. Det meste af den dag. Se hvor der er bilfrit på www.trafikken.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her