Læsetid: 6 min.

Forbrugere betaler selv festen

Mange skatteborgere betaler selv for forbrugsfesten
18. september 2004

Politisk analyse
Siden Forårspakken trådte i kraft først på sommeren, har regeringen brystet sig af at være vært for historiske skattelettelser. Danskerne er blevet opfordret til at købe stort ind, pressen har leveret overskrifter som ’Nu kommer skattegaven’ og ’Nye rare kort på vej fra skattefar’ – og de færreste skatteborgere er formentlig klar over, hvor meget de selv betaler til festen.
For højtlønnede er status i år og til næste år, at lettelserne i mellemskatten bliver spist op af de merindbetalinger til skat, der følger af, at regeringen i to år har aflyst den tvungne pensionsopsparing – SP-bidraget.
For de lavtlønnede betyder Forårspakken, at de i to år kommer af med flere penge i skat, fordi de ikke sparer op i SP-ordningen. Og samtidig får de lavtlønnede ikke gavn af lettelserne i mellemskatten, fordi de ikke tjener nok.
Alle i arbejde har dog glæde af det såkaldte beskæftigelsesfradrag, der var en del af skattepakken fra februar 2003 og kan udgøre op til cirka 2.400 kroner om året.
Det er indiskutabelt, at millioner af skatteborgere får flere penge til rådighed som følge af skattepakken og Forårspakken: Beskæftigelsesfradraget, lettelserne i mellemskatten og det faktum, at man i to år ikke er tvunget til at spare en procent op af sin løn til pension, udløser milliarder af kroner til ekstra forbrug.
Men ser man isoleret på Forårspakken, der trådte i kraft i juni, tegner der sig følgende billede:
*I runde tal giver Forårspakkens fremrykning af skattelettelser borgere med mellem- og højindkomster en ekstra-gevinst på knap 2.600 kroner om året. Men har man en indkomst på omkring 450.000 kroner, skal man af med nogenlunde det samme beløb i skat af de SP-midler, som nu ikke længere står på opsparing til alderdommen. For indkomster i den størrelsesorden går plus og minus i Forårspakken altså nogenlunde lige op, hvilket bekræftes i Skatteministeriet.
*For endnu højere indkomster er situationen, at borgerne i to år kommer af med flere penge i skat af SP-pengene, end de får ind i lettelserne i mellemskatten. Medmindre borgerne altså vælger at spare pengene op på fradragsberrettigede ordninger som eksempelvis en ratepension.
*De lavtlønnede, der tjener omkring 20.000 kroner om måneden eller mindre, får slet ikke gavn af de fremrykkede lettelser i mellemskatten. Blandt de lavtlønnede er der 1,5 millioner mennesker, der tilsammen skal af med 1,6 milliarder kroner ekstra i skat over to år, fordi deres indtægt forhøjes, når de ikke længere skal spare op i SP-ordningen, fremgår det af et nyt svar fra skatteministeren til Jens Peter Vernersen (S), formand for Folketingets Skatteudvalg:
»Tallene dokumenter, at regeringen ikke er i stand til at gennemføre reelle skattelettelser, uden at borgerne selv betaler. Endnu værre er det, at de lavtlønnede får stjålet deres skattelettelser og dermed bidrager til regeringens overskud på Forårspakken, siger han.

Det fremgår da også af regeringens egne beregninger, at Forårspakken alt i alt er en ganske god forretning for staten her og nu, når man ser på skattelettelserne og aflysningen af den tvungne SP-opsparing under et. Fremrykningen af skattelettelserne i Forårspakken koster staten 6,4 milliarder kroner for i år og næste år tilsammen.
Men samtidig får staten 7,8 milliarder kroner ekstra ind i skat som følge af, at folk nu beskattes af de penge, der før skulle spares op.
Alt i alt scorer staten altså 1,4 milliarder skattekroner i år og til næste år tilsammen på de to elementer i Forårspakken, fremgår det af Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet.
Dermed får regeringen – op til et valgår – umiddelbart et pænere resultat for de offentlige finanser. Men for skatteborgerne er virkningen ikke blot flere penge til forbrug, men også en lidt mindre opsparing til alderdommen.
En af Danmarks førende professionelle skatterådgivere, skattechef Preben Bertelsen, Time Tax A/S, forstår godt, at nogle folk undres over deres skattekort:
»Det, der snyder, er den særlige skatteberegning omkring SP-bidraget. Mange har henvendt sig og kan ikke forstå, at de skal af med mere i skat af deres arbejdsindkomst, og at deres fradrag er faldet. Men det giver en skattestigning, når man ikke sparer op,« siger Preben Bertelsen:
»Man får ekstra penge til rådighed – men mangler så noget opsparing. Borgerne bør selv spare pengene op, men så vil staten komme til at mangle nogle skatteindtægter nu, og det har ikke været meningen. Det er korrekt, at det, der er foregået med Forårspakken, er, at hunden spiser sin egen hale.«

Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser, at borgerne får en skattestigning som følge af Forårspakken – for set over et livsforløb skulle borgerne alligevel have betalt skat af SP-midlerne, den dag de går på pension. Af samme grund kan staten heller ikke bruge ekstra-skatteindtægter som følge af SP-suspensionen til at finansiere »noget som helst«, forklarer Kristian Jensen.
»Vi har ikke finansieret skattelettelserne med SP-suspensionen. SP er blevet suspenderet i år og næste år, fordi vi med Forårspakken mente, at der var behov for yderligere lempelse af den økonomiske politik. Men det betyder ikke, at staten bliver rigere, for vi har bare fremrykket skatteindbetalingerne. Og alt andet lige kommer den enkelte dansker ikke til at betale mere i skat. Det er blot et spørgsmål om, hvorvidt pengene skal lægges nu eller om 20-30 år,« siger han.
Kristian Jensen oplyser, at der ingen planer er om at forlænge suspensionen af SP’en. Det vil sige, at folk fra 2006 atter skal spare en procent af deres løn op til pension.
Selv om Finansministeriet har lavet flere opgørelser over, hvad fremrykningen af skattelettelserne koster i relation til, hvad staten får ind af ekstra skattekroner her og nu, afviser skatteministeren, at SP-ordningen og den oprindelige skattepakke overhovedet kan ses under et:
»Beslutningen om at gennemføre skattelettelserne og Forårspakkens suspension af SP-bidraget er to beslutninger, der er truffet helt uafhængigt af hinanden. De to ting hænger overhovedet ikke sammen. Hvis man ikke har viljen til at sætte sig ind i sagerne, kan det for nogen være fordelagtigt at tegne et billede af, at man fodrer hunden med sin egen hale. Det har bare ikke hold i virkeligheden,« siger Kristian Jensen.

Regeringens oprindelige skattepakke, der blev vedtaget i februar 2003 til en pris af cirka 10 milliarder kroner, er finansieret af to elementer. Det ene er, at væksten i den offentlige sektor blev skåret ned fra 0,7 procent til 0,5 procent – det vil sige en hurtigere aftrapning af væksten i den offentlige sektor, end der ellers var planlagt. Det andet finansieringselement er det såkaldt finanspolitiske råderum – altså forestillingen om, i hvilket omfang politikerne kan tillade sig at bruge løs af overskuddet på den offentlige saldo, hvis der også skal være råd til velfærden i fremtiden. Dette råderum er kun til stede, såfremt det lykkes at skabe omkring 60.000 ekstra arbejdspladser frem til 2010.
Hvis regeringen vil fastholde skattestoppet og ikke agter at skære yderligere i den offentlige sektor, hvor vækstraten i de kommende år skal ned på et historisk lavt niveau, bliver det en særdeles vanskelig opgave at få råd til nye, mærkbare skattelettelser.
Det vil kræve, at der bliver skabt langt flere end 60.000 ekstra arbejdspladser, erkender Kristian Jensen. Han har derfor ikke godt nyt til folk, der føler, at de har fået for lidt ud af regeringens højtprofilerede skattelettelser.
»Det bliver ikke nogen nem opgave at skabe råderum til yderligere skattelettelser. Jeg mener, at vi i regeringen bør forpligte os til det, men det kræver, at vi får skabt et fornyet råderum, for vi har brugt det råderum til skattelettelser, der er nu,« siger Kristian Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her