Læsetid: 3 min.

Forskere strides om ny teknologi

Regeringen satser stort på nanoteknologi og ønsker, at Danmark skal være foregangsland på området. Men forskerne strides indbyrdes, og teknologiens risici er endnu ukendte
16. september 2004

Regeringen satser stort på nanoteknologi og ønsker, at Danmark skal være foregangsland på området. Men forskerne strides indbyrdes, og teknologiens risici
er endnu ukendte

200 forskere og repræsentanter fra erhvervslivet diskuterede og argumenterede på kryds og tværs, da videnskabsministeriet i går inviterede til udkasthøring om en netop offentliggjort handlingsplan for nanoteknologi.
Auditoriet på Handelshøjskolen i København var fyldt til bristepunktet, og selv trapperne blev taget i brug af de ivrige deltagere, som havde delte meninger om ministeriets udspil.
»Nanoteknologi er et buzz-word overalt i verden, og mange danske virksomheder er ved at få øjnene op for, hvad teknologien kan bruges til. Det er positivt, for ambitionen er netop, at nanoteknologien skal transformeres til erhvervslivet og skabe nye arbejdspladser,« indledte Femming Besenbacher, professor på Århus Universitet og deltager i den styregruppe under Videnskabsministeriet, som har udarbejdet handlingsplanen.
Ifølge handlingsplanen vil nanoteknologien bane vej for en ny industriel revolution i lighed med dampmaskinen, elektriciteten og computerteknologien, og det var deltagerne i seminaret enige i.
Få var til gengæld enige om, hvad målet med nanoteknologien er, hvilke områder der skal satses på, og hvem der derfor skal have del i de penge, som regeringen har afsat.
Handlingsplanen foreslår, at der etableres to eller tre nanoteknologiske kraftcentre i Danmark, som skal tilføres 40-50 millioner kroner årligt. Desuden skal produktionen af kandidater og forskere inden for området øges, og nanoteknologien skal bredes ud i danske virksomheder. Målet er, at nanoteknologien på længere sigt bliver anvendt industrielt – og så vil Søren Isaksen, formand for Videnskabsministeriets styregruppe, gerne have en nobelpris til Danmark inden for de næste 15 år.
Blandt deltagerne i seminaret var der nok at skyde på – og skudt blev der. Nogle anførte, at handlingsplanen fokuserer for lidt på, hvad virksomhederne efterspørger. Andre, at formålet med nanoteknologi først og fremmest er at gavne almindelige mennesker. Andre igen efterspurgte mere risikofyldte satsninger frem for satsninger på områder, hvor andre lande alligevel vil være langt foran, og endelig mente nogle, at Videnskabsministeriet med handlingsplanen giver for meget indflydelse til erhvervslivet, så forskningen nærmest får karakter af produktudvikling.

Småt er godt
Nanoteknologi er et tværfagligt teknologiområde, og den eneste forskel i forhold til allerede kendte teknologier er, at alting foregår i så lille en skala, at de almindelige kemiske, biologiske og fysiske love ikke nødvendigvis gælder længere.

Ukendte risici
En nanometer er en milliontedel af en millimeter. Det svarer til en afstand, der er cirka 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår. Ved hjælp af de nyeste mikroskoper kan forskerne opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle – på samme måde som man sætter Lego-klodser sammen.
»Når man skalerer ting ned, så opstår der nye fænomener. Der sker noget med materialets egenskaber,« forklarer Flemming Besenbacher.
Nanopartikler anvendes allerede i bl.a katalysatorer, maling, kreditkort, høreapparater, solcreme og kosmetik.
Samtidig med lovprisningen af nanoteknologiens potentiale er der imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt teknologien udgør en risiko for miljø og mennesker.
»Vi ved ikke meget om det. Der er mange rygter og science fiction-historier, men det er relativt begrænset, hvad der er af faktuel information. Derfor er det vigtigt, at vi får kigget på det område også,« siger Kim Christiansen, kemiingeniør og forfatter til handlingsplanens afsnit om etik, miljø og risiko.
Et laboratorieforsøg i USA har vist, at fisk får hjerneskader ved udsættelse for såkaldte C-60 molekyler, og at disse molekyler er dræbende for vandfluer. Nanopartiklerne, som ikke nedbrydes i naturen, kan sammenlignes med asbest og menneskeskabte fibre, som kan virke kræftfremkaldende, give skader på åndedrætsorganer og påvirke immunsystemet. Partiklerne vil også kunne virke som bærere af tungmetaller og kemikalier i luft, jord og grundvand. Desuden kan de optages af regnorme og dermed indgå i fødekæder.

FAKTA
Mulighederne med nanoteknologi
*Nanoteknologi gør det muligt at:
- Udvikle nye effektive behandlingsformer, hurtigere og mere præcise diagnoser og individuelt optimerede og målrettede lægemidler med færre bivirkninger
- Fremstille mere funktionsdygtige materialer, der er langt stærkere og mere fleksible
- Opnå lavere energiforbrug og mindre farligt affald.
- Udvikle sundere og mere miljøvenlige fødevarer
- Fremstille sensorer uden ledning og batteri
- Fremstille bedre katalysatorer til for eksempel biler
- Rense forurenet luft, spildevand og jord

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her