Læsetid: 2 min.

Forsømt forår

Alting er så underspillet og indestængt i den kinesiske film ’Da foråret kom til byen’, at dramaet ikke er til at få øje på
3. september 2004

Ny film
Da jeg forleden talte med en god ven om den kinesiske film Da foråret kom til byen og brokkede mig over, at den var så lavmælt, at den ikke sagde mig noget, spurgte han mig, om der mon ikke var en mening med det.
Og jo, det er der sikkert, lyder mit svar nu, men jeg kan ikke få øje på den. Faktisk kedede jeg mig gudsjammerligt i samfulde to timer, mens foråret sneg sig ind på titlens lille, af japanerne sønderbombede by i den kinesiske provins i 1946.
Bevares, Da foråret kom til byen er en visuel fuldendt og elegant film af den selvsamme instruktør, Tian Zhuangzhuang, der for 10 år siden begavde os med den fremragende Den blå drage. Men hvor Den blå drage emmede af liv og fortælleglæde, er alt liv nærmest suget ud af Da foråret kom til byen.
Zhuangzhuang introducerer os for en hensygnende familie, der bor i et stort, men nedslidt hus, et af de få, som japanernes bomber ikke har fået ram på, og som er omgivet af gabende tomme og deprimerende ruiner.
Familiens kun 30-årige overhoved, Liyan, har efter forældrenes død måttet tage ansvar for sin lillesøster og familiens gamle tjener, og fremstår selv allerede som en syg, gammel mand. Liyans smukke kone gennem otte år, Yuwen, går gennem tilværelsen som en skygge, mens hun handler på markedet og broderer, og hun og Liyan har intet sammen længere.
Men med foråret og varmen kommer også Liyans studiekammerat Zhang, der nu er færdiguddannet som læge og bliver et frisk pust i det mørke og fugtige hus. Det er i hvert fald, hvad der lægges op til, men det viser sig, at Zhang og Yuwen engang var elskere. Og så begynder et mærkeligt spil mellem de fire beboere i huset.
Yuwen skiftevis ægger og støder Zhang fra sig, mens Liyan går rundt og plejer sin sygdom, der vist ikke er så alvorlig, som han tror, og hans lillesøster forelsker sig i Zhang, som kun en 16-årig skolepige kan.
Det lyder jo meget ligetil og måske endda interessant, men Tian Zhuangzhuang har valgt at underspille alt i Da foråret kom til byen, og der udtrykkes meget få følelser, det være sig kærlige, aggressive eller frustrerede, hvorfor det også er svært at komme ind på livet af de fire hovedpersoner.
Som tilskuer til dette konturløse skyggespil, bliver man stadigt mere irriteret over, at ingen af dem siger eller gør, hvad de har lyst til, dramaet udebliver, og efterhånden taber man interessen for det, der foregår på lærredet og begynder i stedet at kede sig.

*Da foråret kom til byen. Instruktion: Tian Zhuangzhuang. Manuskript: Cheng Ah, Tianji Li. Kinesisk (Husets Biograf, København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her