Læsetid: 5 min.

Grundtvig...

– på trods
10. september 2004

ENCYKLOPÆDIEN skriver: »Kaj Thaning, 1904-94, dansk teolog, sognepræst i Asperup på Fyn 1938-73; dr.theol. på disputatsen Menneske først – Grundtvigs opgør med sig selv (1963). Under inspiration af Tidehverv og tysk sekulariseringsteori tolkes Grundtvig ikke ud fra sin kirkelige anskuelse, men ud fra menneskesynet i fortalen til 2. udg. af ’Nordens Mytologi’ (1832).«
Man kunne ikke komme på Information i 1955 uden at høre om Kaj Thaning. Vores daværende direktør Robert Holmberg havde skraveret Danmarkskortet efter bladets udbredelse i forhold til befolkningstallet de forskellige steder. Asperup på Nordvestfyn indtog den absolutte førsteplads. Ikke engang Århus kom i nærheden af den besynderlige landsby, hvor Information havde en udbredelse, der ville have gjort det til en af landets største aviser, om det havde gjaldt hele landet. Det gjorde det meget langt fra, men i Asperup var Kaj Thaning præst.
Der holdt han sine berømte Asperup-møder. Min kulturredaktør dengang, Johannes Møller, fortalte med megen grin og stille gråd og historisk skæbnetyngde om disse sammentræf af from hedenskab og ufrom kristendom. Bjørn Poulsen, grundlæggeren eller i hvert fald med-grundlæggeren af Wivels Forlags tidsskrift Heretica, der umiddelbar efter krigen indvarslede modernismen på dansk og siden blev erklæret for reaktionens mørkekammer, Bjørn Poulsen omtalte Thanings Asperup-møder på samme måde. Så det for den nybagte journalistelev efterhånden blev klart, at det i hvert fald ikke var på Rådhuspladsen i Københavnstrup, dansk åndsliv havde sit kraftfelt. (Heller ikke dengang).

På et Asperup-møde under en pause ude i den vældige præstegårdshave bag den vældige præstegård stod Anne Sophie Seidelin i kedeldragt med svingede jordmodertaske og talte »den opakkumulerede intelligensreserve« et ord. Det fik den til at skrige af gru og gammen. Grundtvigs stormvejr piskede over vandene under Båring banke, for det havde det gjort siden Mads Melbye blæste det op hen over midten af det 19. århundrede. Det gjorde det altså igen ved midten af forrige århundrede – også inde i præstegårdens betragteligt rummelige for ikke at sige enorme studerekammer. Der var værket om samme stormvejr ved at blive til. Det »med tilbageholdt åndedræt i spænding« længe ventede værk. Ordene er kirkehistorikeren P.G. Lindhardts i bogen Kirken i går og i dag fra netop 1955 og de giver meget godt stemningen, da jeg gennem Information i almindelighed og Johannes Møller i særdeleshed sammen med Ole Wivel og Bjørn Poulsen lærte Laura og Kaj Thaning at kende. Fra 1950 til Information i 1970 overtog sig selv var Thaning medlem af bladets repræsentantskab. Uden for Informations egen kreds af medarbejdere har ingen vel betydet mere for dette blad end folkene i Asperup præstegård.
I nævnte bog skriver Lindhardt om Thaning og den kreds, der på et møde på Vallekilde Højskole i 1937 kom til at revolutionere først den danske folkehøjskole, siden de andre grundtvig-koldske frie skoler og efterhånden også store dele af det øvrige folkelige Danmark med samt og ikke mindst dets kirkeliv: »Knud Hansen (senere forstander for Askov Højskole) protesterede mod al grundtvigsk miljødannelse og alle forsøg på at bestemme kirken ved at vedtage, hvem der hørte med til den, og ikke alene ud fra evangeliet. Tilsvarende protesterede Thaning mod den grundtvigianske forestilling, at ’menighedslivet’ er kronen på al folkelig udvikling; det folkelige er ikke et trin på stigen: ’vi vil’ – sagde Thaning – ’tænke på evangeliet mellem os, guds rige midt iblandt os, og så det sted, hvor vi er sat, hvor evangeliet sætter os, hvor det vil møde os som dagligt brød i de nærmeste krav, i folkets daglige liv’.«

Kaj Thanings trebinds doktordisputats Menneske først – Grundtvigs opgør med sig selv på i alt 794 særdeles tættrykte sider udkom omsider – og som allerede nævnt – i 1963. Med motto af stormvejret selv: »... jeg måtte arbejde mig op imod strømmen både hos mig selv og andre«. »Grundtvig sekulariserede sit historiesyn efter omvendelsen til det naturlige menneskeliv i 1832,« hedder det med en karakteristisk formulering fra disputatsen. »Indledningen til Nordens Mythologi, 1832, er omdrejningspunktet i Grundtvigs forfatterskab. Godt 48 år var han, da han begyndte på den. Nogle måneder efter havde han vundet det nye livssyn, som blev vendepunktet for, hvad han skrev i sine sidste 40 leveår. (...) Det er ikke rationalismen, der er hans hovedmodstander længere. Det er lutherdommens ortodoksi og pietisme. Ændringen af fronten indledtes den 11. marts 1832 efter opdagelsen af det naturlige menneskeliv...«
Programmet lyder i rim og rytme af stormvejret selv: »Menneske først og kristen så,/ det er et hoved-stykke,/ kristendom vi for intet få,/ det er den pure lykke,/ men lykke, som kun times den,/ der alt i grunden er Guds ven/ af sandheds ædle stamme! – Stræbe da hver på denne jord/ sandt menneske at være/ åbne sit øre for sandheds ord,/ og unde Gud sin ære;/ er kristendom da sandheds sag/ om kristen ej han er i dag/ han bliver det i morgen!« Han bli’r det sgu i morgen, som Bjørn Poulsen efter utallige Asperup-møder tydeliggjorde meningen. I hvert fald som han havde fattet Thanings og dermed Thanings Grundtvigs mening.
Som Grundtvig selv også kunne sammenfatte i en kort aforisme: »En levende synder er meget bedre at lære noget af end en død helgen.«

SOM det fremgik af en annonce her i bladet sidste fredag havde Kirkeligt Samfund og Vartov i København i onsdags i denne uge »udover at fejre Grundtvigs fødselsdag« besluttet, at »vi i år vil markere 100 året for to af den nyere grundtvigianismes mest fremtrædende skikkelser: Hal Koch og Kaj Thaning«. Programmet bød dog også på kaffe og rundstykker i Vartov’s grønnegård med fødselsdagstale af formand for COOP Ebbe Lundgaard, reception i anledning af udgivelsen af Ebbe Kløvedal Reichs Efter krigen – før freden og Grundtvig-kabaret ved præst, poet, entertainer m.m. Bent Lumholt. Men Ove Korsgaard skulle altså tale om Hal Koch og jeg om Kaj Thaning.
Noget af det jeg sagde er gengivet her, for naturligvis var det fuldstændig usamtidigt, når det efterhånden må stå klart, hvor meget Grundtvig har skadet Danmark Det var rigtig sjovt, og det deler jer gerne med læserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu